In the shadow

Gabriel sad stille og roligt og så jernpløkken nærme sig. Han så ikke på Ingrid, kun på manden der stod bag.
"Afhænger af hvad du vil vide," sagde han sukkersødt uden at røre sig ud af flækken. Han vidste at kroppen ville regenerere. Det ville blive hårdt, det ville tage lang tid, men fordi han var et direkte produkt af Matthews egen genetik var han prisgivet at magien, energien, hvad end det fucking var der gjorde ham til det han var, var så stærk i ham. Han fnøs og lod blikket glide til Ingrid. "Øjnene? Really?! Er du bange for at se dine ofre i øjnene mens den slavepisker står bag dig og dirigerer din hånd?" sagde han syrligt.

Den rødglødende jernpløk svitsede huden med en sydende lyd. Gabriel skreg mens han mærkede varmen riste hans ansigt.
"JEG SIGER INTET FØR DEN HER KÆLLING SKRIDER!" skreg han så hans hals føltes laset og hans øjne fyldtes med smertens tårer mens han holdt sig blik rettet stift mod Augustin. Det var ikke det mest kreative han havde oplevet fra en torturafhøring. Han kunne tænke på et par ting den jernpløk kunne gøre det var langt mere smertefulde, men fair nok, hver sin stil. "Des mere du skader mig," han stønnede af smerte, "des mindre får du ud af mig."

Gabriel knurrede men ingen ord var mærkbare i strømmen af smertensstøn. Han fulgte Ingrid med sammenknebne øjne som hun bakkede væk og spyttede på gulvet foran hendes fødder inden han vendte opmærksomheden tilbage mod Augustin. Et lille stik af glæde over hans dirrende hænder bebudede et smil på hans læber. Augustin var ikke andet end lakajer og et ønske om at dø i kamp mod vampyrer inden hans egen sygdom tog livet af ham. Huden under Gabriels øje var allerede næsten helet. Han lagde hovedet lidt på skrå.
"Hvis jeg skal give noget, så skal jeg også have noget," han nikkede mod Ingrid. "Hun går, vi to snakker." Hans stemme var mere fast mens han overvejede hvad han kunne fortælle som de ikke allerede havde informationer om, og som han kunne give af nye oplysninger.

Gabriels smil forblev uforandret. Manden var alt for nem at modelere. Hvordan i alverden var han nogensinde blevet inkvisitørernes leder hvis han ikke selv fik blod på hænderne eller var in action med sine "gæster".
Han lænede sig tilbage i stolen og holdt sit blik på Augustin. "Du siger du vil vide hvor palæet ligger?" sagde han med et let hævet øjenbryn. "Jeg vil sige det er ikke helt forkert at man kan komme dertil via katakomberne i Paris' undergrund. Og ud fra dine kort," han trak lidt på skuldrene men lænkerne strammede mere om hans hænder end han havde regnet med, "vil jeg sige du ikke er langt fra. Men adressen er ikke registreret i noget system I mennesker har. Så jeg kan ikke engang pege på et kort eller give dig et vejnummer. Jeg ville kunne føre dig derhen men," han så bagud på lænkerne, "jeg er ligesom lidt optaget af andre ting." Han skævede sigende til Augustin men regnede ikke med at han ville springe på den mulighed at lukke Gabriel ud. Chancen for at han flygtede var alligevel reel.
"Hvad angår din kæreste," Gabriel fortsatte stille, "så ved jeg ikke så meget om hende, andet end at Matthew har researched hende og haft agenter til at følge efter hende. Så," han hævede blikket op. "Jeg kunne godt forestille mig at hvad der end sker med mig kan ende med at gå ud over hende også. Bare så du ved det."

Gabriels øjne blev til smalle sprækker mens han overvejede hvad han skulle sige.
"Hvor mange er vi? Mener du vampyrer generelt eller hvem min far har under sin kontrol? For vi er mindst 200, og det er et meget lavt estimat," forklarede Gabriel med rolig, myndig stemme. Han sad og studerede Augustin og smilede fortsat. "Jeg ved ikke noget om sommerfestivalen, ved du noget?" spurgte han med et smørret grin.

"Aww, sååå," Gabriel smilede smalt, "du afviste Isobels invitation til sommerfestivalen?" spurgte han med et let hævet øjenbryn. "Vores bedste fotograf fik ellers sådan et fint billede her den anden dag af jer da hun fortalte dig det," han trak lidt på skuldrene. "Skulle jo nødig gå hen og blive seriøse under en festival," han så lidt til siden som om han var komplet ligeglad med manden men indeni kæmpede han for at finde de bedste måder at provokere uden at udsætte sig selv for alt for meget fare. Kinden var helet komplet. Selvom han var badet i UV-lys var hans regnerereing alligevel bedre end han selv havde regnet med.