Post by Aisling Mortem ó Caoimh on Aug 23, 2020 11:50:13 GMT 1
“Ej hvor strengt!”, udbrød hun forarget. Hvem vil misse dele af deres barns opvækst? Skulle hun i skole allerede? Måske en måde at snyde med et wonderbarn? Hun holdt godt fast da han hjalp hende og begyndte lidt forsigtigt at glide ned af gelænderet bare for at teste vandene. “De er så søde som små, Charles har lige lært at løbe”, forklarede hun som hun med mere mod Lod sig glide en anelse hurtigere for at komme ned med fart på. “Havde du ville misse opvæksten af dine egne børn?”, spurgte hun idet hun endelig gav slip og susede ned af trappen og bort fra Gabriels rækkevidde.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 23, 2020 12:06:53 GMT 1
Det var først da han ikke længere kunne nå hende at han egentlig så hvad hun havde gang i. Angsten greb ham om hjertet som en stålhandske og bankede mod hans hals og ribben mens han så hende glide bort og ned ad gelænderet i fuld fart. Men han fik beroliget sig selv ved at tænke at hun jo var vampyr, og selv med hendes nye evner var hun bedre rustet til at balancere, selv med en gravid mave, end et normalt menneske var. "Altså, nu har jeg ikke planer om at få børn, så det er måske ikke mig man skal spørge om den slags," sagde han grinende og småløb ned efter hende til bunden af trappen.
Post by Aisling Mortem ó Caoimh on Aug 23, 2020 12:19:45 GMT 1
Aisling var ubekymret, fri og lykkelig som hun susede ned af gelænderet. Det var den slags følelse af frihed hun havde behov for, selvom dette blot var en lille ting. Hun hoppede af for bunden af trappen og så tilbage på Gabriel. ''Jeg tror du havde været en vidunderlig far'', svarede hun med et ekstra tyk på vidunderlig inden hun blinkede af ham. Ikke fordi hun regnede med at skulle være mor igen lige foreløbigt efter de to, men hun kom selv fra en stor familie. Hun gav sig da til at gå ned af gangen, endnu engang anede hun ikke hvor hun egentlig var, men hun fulgte sine instinkter. ''Er det fordi du ikke tør? Eller er det fordi du tror at homoer ikke kan få børn?'', hun blinkede af ham, og vidste egentlig at hendes drilleri var grænseoverskridende, selv for hende. Men de kendte vel hinanden.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 23, 2020 12:38:25 GMT 1
Han smilede skævt til hende og satte efter hende så de kunne komme hen til hoveddøren. Han greb hendes hånd da han nåede hende. "Nej, det er ikke så meget det," sagde han eftertænksomt og skubbede den tunge hoveddør op. Udenfor var en mild sommerregn ifærd med at vaske verden ren og duften af muld og jord var frisk og indbydende til en dans i havernes labyrintiske grusgange, men der var desværre andre ting på programmet. "Jeg har bare aldrig tænkt på mig selv som far-materiale når min kæreste, well, basically er min far," sagde han lidt henkastet. "Det har aldrig lagt i kortene, så jeg har aldrig tænkt på at få børn. Det er ikke rigtig noget jeg har..." han trak lidt på det, "lyst til?" han grinede lidt af sine egne ord. Der var ikke et gram af lyst til at have børn. Selv tanken om bare at skabe en vampyr! Urgh, nej, det var bare ikke noget han havde i sig. En sort bil gled op som kaldet og holdt foran hoveddøren. Han gik med Aisling ned til den og satte sig ind så de kunne komme afsted til Mortem-palæet og aflevere hende. //out