Post by Darklighter (admin) on Aug 20, 2020 23:17:46 GMT 1
Hvis vreden havde ulmet før var den en flamme i hans øjne lige nu, men hans smil var uforandret. Deres kærtegn lige for ansigtet af ham var som tusind knive, og han måtte mønstre al mulig ro og myndighed for ikke at reagere. Han fokuserede istedet på hendes ord og holdt blikket på hendes ansigt mens hun forklarede. Det var ikke meget at gøre med, men han forstod.
"Ah ja, Mortem-familien og deres ejerfornemmelser," sagde han syrligt, det kunne lige så vel være over den rivaliserende families konservative traditioner eller de to turtelduers hengivenhed for øjnene af ham. "Hvordan kan det være at du ikke er hos familien?" spurgte han med et hævet øjenbryn. Det var vel et eller andet sted ikke hans problem at hun ikke kunne få sin søn at se, men han så fra hende og til Gabriel. Deres øjne mødtes og slog næsten gnister, Gabriel så bedende, inderligt på ham. Han vidste alle de ting der var i spil lige nu.
"Far," han slap langsomt Aisling og gik rundt om bordet til sin far. Matthew drejede rundt i kontorstolen for at rejse sig. Gabriel rakte forsigtigt ud og tog hans hånd. "Aisling har brug for hjælp, hun kan ikke vende tilbage til dem. De tvinger hende til at være noget hun ikke er." Han smilede forsikrende til sin far og et lille usynligt klem med fingrene om hans skulle vise ham at der ikke var noget at frygte, at de stadig var sammen uanset hvor meget han og Aisling holdt af hinanden.
"Er det sandt?" spurgte Matthew og så forbi Gabriel og til Aisling. Han vidste Gabriel ville trække flere tricks op ad hatten, og at dømme på hans åbne måde at gå ham imøde vidste Aisling måske lidt mere om deres forhold.
"Ah ja, Mortem-familien og deres ejerfornemmelser," sagde han syrligt, det kunne lige så vel være over den rivaliserende families konservative traditioner eller de to turtelduers hengivenhed for øjnene af ham. "Hvordan kan det være at du ikke er hos familien?" spurgte han med et hævet øjenbryn. Det var vel et eller andet sted ikke hans problem at hun ikke kunne få sin søn at se, men han så fra hende og til Gabriel. Deres øjne mødtes og slog næsten gnister, Gabriel så bedende, inderligt på ham. Han vidste alle de ting der var i spil lige nu.
"Far," han slap langsomt Aisling og gik rundt om bordet til sin far. Matthew drejede rundt i kontorstolen for at rejse sig. Gabriel rakte forsigtigt ud og tog hans hånd. "Aisling har brug for hjælp, hun kan ikke vende tilbage til dem. De tvinger hende til at være noget hun ikke er." Han smilede forsikrende til sin far og et lille usynligt klem med fingrene om hans skulle vise ham at der ikke var noget at frygte, at de stadig var sammen uanset hvor meget han og Aisling holdt af hinanden.
"Er det sandt?" spurgte Matthew og så forbi Gabriel og til Aisling. Han vidste Gabriel ville trække flere tricks op ad hatten, og at dømme på hans åbne måde at gå ham imøde vidste Aisling måske lidt mere om deres forhold.
