Post by Aisling Mortem ó Caoimh on Aug 18, 2020 12:25:56 GMT 1
Det var med en vis gru, at Aisling havde taget denne beslutning. Hun stod med hånden hvilende på den fremtrædne mave. Hun var halvvejs gennem graviditeten og hungeren såvel som humøret var hende unægteligt i modgang. Raoul havde holdt hende under stærk supervision siden de opdagede det spirende barn i hendes mave, været overbeskyttende og kostet rundt med hende. I dagens anledning havde han dog haft arbejde på teateret og havde parkeret hende på museet så hendes lunefulde humør ikke skulle forstyrre ham. Det var perfekt. Hun havde straks skrevet til Gabriel for at han skulle komme med den gamle Nokia hun havde formået at holde hemmelig for sin mand. Det var ikke fordi at hun ikke elskede ham, at hun gik imod hans vilje. Hun kunne bare ikke lade være. Det lange skørt dansede om hendes strømpebuksebeklædte ben som hvert et skridt i de måske lidt for høje hæle slog en genlyd gennem det store museumslokale. Han havde iklædt hende tøj af ældre dato, en god lang nederdel og tilhørende silkebluse med flæser. Hun var ved at brække sig. Men havde ikke gjort nogen modstand. I hånden holdt hun en termokop, en menneskevenlig form at kunne indtage sin konstante føde.
