Goodbye Hello

Gabriel hævede et øjenbryn og spruttede af grin. "Nej sgu da, vampyrers udvikling er ikke påvirket af det du indtager, det er påvirket af at du bare sørger for at holde dig selv sund, med blod, men du kan sagtens drikke imens, så længe det ikke er sådan totalt crazy over the top, du ved," svarede han med et smil. "Jeg ved min tante Isobel lige har været gravid og hun drikker gerne vin eller et glas whiskey til at sove på hvis det er nødvendigt. Det er kun menneskers fysik der er påvirket af det man indtager i sådan et mere biologisk omfang," han smilede inden han trak hende med sig videre gennem palæet. "Men hvad gør du? Regner du med at tage hjem til ham?" spurgte han med hovedet lidt på skrå mens de gik gennem store sale, små gange og endte ved hans værelse. Han puffede døren op og viste hende et par værelser der lå op ad hinanden, det ene mere kontor eller computer rum, det andet soveværelse med en meget central seng og et tilhørende badeværelse med jacuzzi og bruseniche. Han gik ind og fandt sin flaske whiskey og et par glas og skænkede en drink til dem begge.

"Charles?" Gabriel så undrende på hende med en panderynke og satte sig på sengekanten ved siden af hende. Han rakte instinktivt ud efter hende af en eller anden grund og lagde hånden på hendes knæ som en form for forsikring af at han var her for hende uanset hvad.
"Hvem er Charles?" spurgte han og drak en stor slurk whiskey. Han følte at han havde brug for noget til at samle ham lidt for den videre samtale. Hvad hun end havde på hjerte var han klar til at modtage det åbent og ærligt. Han tænkte over de ting han også efterhånden måtte fortælle hende, men hende først. Han ville ikke skubbe på når hun tydeligvis var den der havde brug for support lige nu.

Gabriel kunne ikke lade være med at mærke et sug gå gennem maven da hans fingre nåede at mærke hendes gravide mave. Der var noget magisk over kvinder og den måde de kunne skabe liv. Han havde før været utrolig skeptisk og næsten bange for børn og gravide kvinder, men Aisling tændte noget i ham: nysgerrighed og lyst. Lyst til selv at udforske den verden, muligheden for at skabe liv der ville fortsætte efter han en dag forsvandt fra jordens overflade, enten af egen vilje eller ved hånden af en vampyrjæger.
"Har du en unge?" spurgte han med en let latter. "Det vidste jeg sgu ikke," han grinede lidt. "Men altså, det er vel ok? Han er hos sin far så du ved han er i gode hænder indtil videre? Og hvis I ender med at smutte fra hinanden, du ved, sådan, skilsmisse og sådan, så er kvinder altid bedre stillet end mænd i et forhold." Han trak på skuldrene. "Det skal nok gå alt sammen," han lagde sig ned ved siden af hende med whiskeyen foran sig, støttende lidt på den ene albue ved siden af hende så han kunne se ned på hende som hun lå og legede med sin drink på den lille mave.

"Pyyh," Gabriel kiggede dybt ned i whiskeyen. "Børn..." sagde han lidt med et nervøst grin. "Jeg har aldrig rigtig tænkt over børn, må jeg indrømme. Måske fordi jeg aldrig rigtig har tænkt på mig som far-materiale, fordi," han kiggede ned på hende og trak på skuldrene, "fordi jeg altid har været sammen med mænd, du ved. Der har aldrig været idéen om børn til stede i de forhold jeg har haft eller har," et skævt smil trak sig ind på hans læber mens han tænkte på idéen om ham og Matthew som forældre. Sammen. En ting var at han selv var hans søn allerede, men at de sammen måske adopterede et barn eller... Nej, han ville ikke have børn med Matthew. Ikke når han vidste hvad risikoen var for at de kunne blive udsat for overgreb. "Mortem er måske mægtig og mafiøs, men det er vi også," han trak på skuldrene. "Måske min far kan hjælpe, han er trods alt vampyrfyrsten," foreslog han smilende og strøg hende beroligende over håret.

Han smilede stille ved hendes tilbud om at være surrogat. Det ville næsten være perfekt. Hun var jo smuk, fræk og charmerende. Hvem ville ikke have hende som surrogat var måske nærmere spørgsmålet. Han tænkte på hvis Felix og han blev tæt nok knyttet til at de fik flere følelser involveret, og om de ville være far-materiale sammen, men han udelukkede tanken da han mindedes hvordan han havde revet en mands hovedbund af og kylet ud fra Mont Martre.
"Min far?" han sukkede, tømte whiskeyglasset og lagde sig ned i sengen. Han lod glasset glide ud ad hånden et sted på toppen af sengen. "Han er... svær at beskrive," han smilede lidt og lukkede øjnene mens han søgte efter ord. "Han er beregnende, veltalende, du kan lide ham hvis du kun bruger 20 minutter med ham," sagde han eftertænksomt. "Alt derefter kan du begynde at mærke hvor kold han er og at alting er en leg for ham til at få hans vilje, lyster og behov tilfredsstillet. Han er en meget, hmm," han rynkede panden, øjnene var stadig lukket i, "lyst-drevet person. Måske kan man holde ham ud hvis man kender ham som jeg gør men..." han sukkede stille og slog øjnene op. Han havde fortalt om det før til Felix, hvorfor var det så svært til Aisling? "Vi... Han og jeg..." han trak hænderne op over ansigtet som for at massere ordene ud. "Vi har et forhold," sagde han stilfærdigt. "Du ved... vi er sammen, han og jeg." Han kunne mærke gruen samle sig i mellemgulvet. Hvad nu hvis hun flygtede ved tanken? Det var ikke til at holde ud men han kunne samtidig heller ikke leve uden at fortælle hende sandheden. Det var vigtigt at der var ærlighed imellem dem, han ville ikke have noget andet.

Gabriel mønstrede et smil og satte sig langsomt op ved siden af hende med en hånd på hendes knæ for at berolige hende. "Det er meget en vampyrting," sagde han forklarende. "Jeg vil måske sige at det i starten ikke var frivilligt men det udviklede sig," hans stemme døde lidt hen og han så bort til gulvtæppet som om det var et maleri han skulle studere nøje. "Men min familie er måske lidt sær på den måde. Vi er ikke bange for at bryde konventioner og tabuer," han trak på skuldrene og så tilbage på hende, "du vil måske se det mens du her," sagde han med et sigende blik. "Men der er aldrig nogen tvang. Det er bare en anderledes form for familie-dynamik, hvis man kan kalde det det." Han strøg en hånd over panden som for at tørre usynlig sved af sig. "Men ja, meget bunder og grunder i at de fleste af os er vampyrer per fødsel og ikke forvandling, så der er nogle andre ting der gælder. På både godt og ondt. Og min far er familiens patriark, du ved," han gned sin hånd mod sit lår en smule rastløst inden han rejste sig og greb sit glas og gik hen for at tage endnu en drink. "Vi er ikke en normal familie, men vi er heller ikke normale, hvis du forstår," han vendte sig mod hende med et smil over kanten af glasset og tog en slurk af den mørke, røgede drik.