Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 14, 2020 17:19:17 GMT 1
Paris havde for nylig afsluttet en større verdensturné med en koncert på Stade de France, og var nu hjemme i sin hjemby resten af året. Hun lagde altid de fleste af sine koncerter i sommerperioden så hun kunne komme væk fra Paris i sommerhalvåret, eller ihvertfald højsæsonen hvor turisterne var som myrer der inficerede byens gader. Hun foretrak Paris med færre mennesker og højere til loftet. Dette år ville hun nok hænge ud på Møllen med Gabriel og give ham en sidste chance. Hun var ikke på bedste fod med ham, men hans handling for at redde Angela tilbage til palæet efter hendes tilfangetagelse, samt at han selv havde været i kløerne på Augustin og hans kumpaner gav hende en vis form for respekt for Darklighterarvingen. Hun havde lovet et show med begrænsede billetter og lovet at danserne på Møllen kunne få fortrinsret som backup dansere til hendes koreografi. Der ville snart blive holdt auditions og hun glædede sig.
Alt imens var hun nu hjemme efter at have afleveret nattens nyheder hos Augustin, og hun havde skam også hørt at hendes onkel havde hentet Isobel hjem. Hvad der var foregået specifikt var ikke til at sige, men Isobel havde været oprevet nok til at Matthew havde "puttet" hende tidligt. Paris havde trukket sig tibage i en stue og lå på et dyreskind foran en tændt pejs i en læder bh med nitter, hendes små bootyshorts, netstrømper og læderstøvler mens hun læste et eller andet gyseligt blad der ikke forstod hvad hendes musik handlede om, tydeligvis!
Post by Fleur Ironstone on Aug 14, 2020 17:25:08 GMT 1
Hun havde set det farverige hår og havde med det samme genkendt hende. Det var blot en hårlok hun havde fanget om et hjørne på en af gangene på hendes vej tilbage fra træning med Vladimir en route til biblioteket, hvor hun skulle færdiggøre nogle lektier. Men nu var der noget vigtigere end lektier på færde: hendes teenagedrøm. Hun fulgte efter Paris som en skygge og undrede sig meget over, hvad popstjernen lavede her i Palæet. Hun var vampyr, det kunne hun mærke, men det overraskede hende egentlig ikke. Hun så til mens Paris lagde sig og læste i et blad, men turde ikke gå tættere på end døråbningen, hvor hun stod bag døren, gemt fra Paris' øjne, men muligvis ikke andre sanser.
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 14, 2020 17:28:49 GMT 1
"Kom nærmere, smukke, jeg ejer ikke butikken så du kan bare komme ind," sagde hun højt for at tilkendegive for Fleur at hun kunne mærke hendes tilstedeværelse. Hun foldede bladet sammen og kylede ind i pejsen inden hun rullede rundt på ryggen og strakte sig så lang hun var inden hun støttede hovedet i hånden og så mod den lille barnevampyr. Endnu et af Matthews projekter? Sikkert. Det ville ligne ham. Hun var ligeglad med hvad han lavede, så længe hun måtte lege med når hun var hjemme af og til. "Du er ny her, er du ikke?" spurgte hun og lod sine sorte øjne holde øje med Fleur der gemte sig for hende.
Post by Fleur Ironstone on Aug 14, 2020 17:34:25 GMT 1
Fleur var afsløret, så hun trådte frem i døråbningen. Hun var stadig iklædt sin skoleuniform, for det var egentlig det pæneste tøj hun havde indtil videre. Mrs DeMuri havde endnu ikke sendt pakken med tøj, Isobel havde bestilt, hvilket var fair nok, da hun lige havde født. "H-H-Hej," sagde Fleur pinligt berørt og genert. "Jo, jeg... Jeg har kun været her ... lidt tid," Hendes ellers skarpe hjerne var gået fuldstændig i stå. Starstruck, kunne man vel kalde det.
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 14, 2020 17:42:07 GMT 1
Paris lod fingrene glide gennem skindets lange hår mens hun så på den lille pige der nærmede sig. Hvad var der så specielt ved hende at hun var blevet forvandlet, tænkte hun lidt for sig selv men ville ikke begynde at grave i det. "Hvad er dit navn?" spurgte hun med en lille panderynke. "Og hvad laver du i palæet? Er du barnepige for Angela?" Hun kunne måske være lidt ældre end hvordan Angela så ud, men hun var selvfølgelig ikke sikker. Barnevampyrer var svære at se hvor gamle de var fordi, ja, de var børn. Hun var dog selv glad for Angela.
Post by Fleur Ironstone on Aug 14, 2020 17:48:24 GMT 1
"Jeg studerer, træner," svarede hun prompte som hjernen kom lidt i gang igen. "Men jeg har ikke noget med... Angelique at gøre," Hun sagde navnet med lidt spydighed. Det var trods alt ikke gode minder hun havde om barnevampyren, der ville lære hende at flyve fra taget. "Jeg elsker din musik!" fik hun så sagt endelig, efter en del tids tilløb. Hendes forældre vidste ikke noget om hendes mindre obsession med Phoenixxx, for det var ikke ligefrem musik, der var passende for en 10-årig.
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 14, 2020 18:07:54 GMT 1
"Oooh, so you're a fan, huh?" Paris smilede bredt og kantede sig op på sine hænder så de støttede bagud i skindet mens hun betragtede den lille pige foran sig. "Du ser mig ikke så gammel ud, hvor længe har du været vampyr?" spurgte hun med et lidt rynket bryn. Hun var sådan set egentlig ligeglad med om Fleur var 10 eller 20 og lyttede til hendes musik. Hell, des tidligere de startede med at lære hvad hun sang om, des bedre var de rustet til livets eskapader.
Post by Fleur Ironstone on Aug 14, 2020 18:13:06 GMT 1
"Det er i dag 46 dage siden min forvandling," sagde Fleur. Hun var ikke stolt eller noget af det, hendes hjerne havde bare nemt ved at huske tal og perioder. "Jeg ved godt jeg ikke er så gammel, men -" Hun vidste ikke hvad hun skulle afslutte sætningen med. Hun ville ikke være irriterende eller uhøflig. "Jeg vidste ikke, at du også var vampyr," sagde hun så i stedet for og gik et par skridt nærmere. Gud, hvor ville hun gerne have en autograf eller et elller andet.
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 14, 2020 18:16:45 GMT 1
Paris lagde nakken tilbage og slog ud i en mørk latter der rungede ud i stuens stille rum. "Oh dear, nej, det siger de allesammen - not," grinede hun til Fleur inden hun adræt sprang op på fødderne og rettede sig op i sin imponerende højde. Hun vidste Vladimir hadede at hun og Isobel bar stiletter i hjemmet, men hun var ligeglad. Hun gik elegant Fleur imøde og slog hænderne sammen. "Sig mig hvem der har forvandlet dit kønne væsen, hva?" spurgte hun og lagde en hånd på Fleurs hoved, de røde negle som lange kløer der gled over hendes hår.
Post by Fleur Ironstone on Aug 14, 2020 18:24:31 GMT 1
"Monsieur Darklighter har forvandlet mig, altså... Matthew," Hun sagde fornavnet i en hvisken, som om hun ikke måtte sige det i virkeligheden. Men hun havde erfaret at 'Monsieur Darklighter' kunne være mange i dette palæ. "Jeg var syg, dødeligt, så jeg var nødt til at blive forvandlet for at overleve," fortalte hun ivrigt og toog en dyb indånding, da selveste Phoenixxx rørte hendes hår. Det var mere end hun havde forventet ville ske i dag, alligevel.
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 14, 2020 18:33:31 GMT 1
"Awwww, det var da sødt af ham," sagde Paris med et honningsødt smil. Om hun mente det eller om det bare var sarkastisk var svært at vide. Hun tænkte det nok var en løgn det med sygdommen, for hun lod ikke til at have et gram af sygdom eller rester heraf i kroppen. "Matthew er min onkel. Han er det bedste der er sket for mig, sammen med Vladimir," sagde hun smilende inden hun slog hænderne sammen. "Sig mig, Fleur, har du ikke lyst til at komme med mig og se min garderobe, hva?!" spurgte hun og greb Fleur ved håndleddet for at slæbe hende med ud af stuen før pigen kunne nå at protestere.
Post by Fleur Ironstone on Aug 14, 2020 18:39:27 GMT 1
Fleur reagerede ikke på at Paris sagde at Matthew var noget af det bedste der var sket for hende, men da Vladimirs navn blev nævnt lyste hun op. "Monsieur Vladimir lærer mig at finde mine kræfter. Han er meget rar!" sagde hun strålende og lod sig trække med gennem palæet mod Paris' garderobe. Jo gu' ville hun gerne se den. Selvom hun var alt for lille til at gå i sådant tøj og altid ville være alt for lille til det, kunne man jo godt få lov at kigge ikke?
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 14, 2020 18:46:42 GMT 1
"Vladimir er min far," svarede Paris mens de gik. "Eller," rettede hun sig selv, "han er min stedfar, men han er min skaber," forklarede hun afsluttende inden de standsede ved hendes dør og trådte ind. Hendes gemakker var diametralt modsat resten af palæets interiør. Væggene var pudset grå, der var sorte og røde accenter af mærkelig moderne kunst på væggene blandet med guld og platinplader, sorte, kantede lædersofaer omkring et glassofabord, og en seng af sort jern med kæder og små øjer af jern til at trække hvad man nu end kunne tænke at trække igennem dem, f.eks. reb. Et kæmpe walk-in closet lå til højre og til venstra var et adeværelse i med sorte fliser, røde bademåtter og et badekar der måske var mere en jacuzzi end badekar. Hun gik hen til walk-in skabet, åbnede døren og tændte lyset. Hun vinkede Fleur tættere på med et smil. "Kom og se," sagde hun smilende.
Post by Fleur Ironstone on Aug 14, 2020 18:51:35 GMT 1
Fleur kiggede sig nysgerrigt omkring. Hun kunne efter Matthews behandling af hende godt regne ud, hvad sengens kæder skulle bruges til og hun skuttede sig lidt, før hun lod øjnene glide videre mod garderoben ved Paris' ord. Hun havde aldrig set så meget tøj på én gang før. Hun var vant til sin egen sølle garderobe, som var bestående af et lille skab og en kommode. Hun var ellers ikke materialistisk, for hun havde aldrig haft grund til det, men hun var alligevel imponeret. "Wow! Har du haft alt det på?"
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Aug 14, 2020 18:55:08 GMT 1
Paris valsede ind, hofterne svajende fra side til side mens hun gled hænderne over linje på linje af tøj der hang på bøjler og fingrene gled over række på række af forskellige lak og læder støvler. "Det meste," sagde hun mens hun holdt nogle ting ud som om hun vurderede om Fleurs krop ville se bedst ud i lak bikini eller læderskørt. Det var ikke langt fra sandheden. "Kom," hun vinkede hende tættere på og fandt et par stykker tøj der var små og kunne spændes ind med spænder, remme og snørre. "Skal du ikke prøve det her påååå?? Kom nu!" sagde hun glædesstrålende. Hun elskede sin garderobe og vise den frem og at putte en barnevampyr i hendes fetish-tøj var en drøm hun aldrig havde troet ville gå i opfyldelse. Hun havde prøvet med Angela men hun var kedelig, men hun huskede sig selv på at hun skulle spørge hende igen nu hun var kommet tilbage fra sin hiatus fra hendes og Matthews forhold.