Fyraftens Vodka

Natten var ung og Vladimir havde indtaget sin sædvanlige lænestol i hjørnet af biblioteket, vodkaen hentet fra skabet i det hemmelige kontor bag bogreolen og stillet på bordet hvor der altid var krystalglas til rådighed samt en karaffel vin. Det havde været lidt tid siden han havde taget sig tid til at slappe af. Sidste gang han havde siddet i biblioteket var han blevet afbrudt, og nu havde han set frem til en aften hvor han ville starte med en fyraftensvodka for at få tankerne lidt på gled inden han ville se hvad Isobel eller Matthew havde af planer for aftenen.
Alligevel var der noget der ikke helt var som det burde. En rengøringsassistent. Matthew havde insisteret på at begynde at hente arbejdskraft udefra for at holde palæet rent, og Vladimir havde startet ud med at synes det var en god idé, men her til aften var han ikke helt sikker.
Han så hende gennem en sprække mellem to bogreoler i færd med at støve nogle af de gamle gipsbuster af.
"Oh," han nikkede bare kort i hendes retning men havde på fornemmelsen af at hendes rute snart ville tage hende hen til hans hjørne. Hvornår fik han fred til at komme videre med sin bog?!

Vladimir havde ellers vendt opmærksomheden tilbage til sin bog og havde håbet at hun forstod at et nik var en formel hilsen og ikke en opfordring til kontakt. Da hendes talestrøm begyndte havde han nået at hæve glasset til læberne for at tage en slurk og så en kende perpleks på hende efterhånden som hun fortalte om sit privatliv. Vladimir, manden der måske ikke rigtig engang havde et privatliv, og selv hvis han havde ville han ikke kunne snakke om det med andre end sin partner, lyttede til nogle forholdsvis dybe detaljer, og et eller andet sted i ham kunne han ikke undgå at føle en vis snert af medlidenhed med hende.
Han lagde demonstrativt et bogmærke i bogen og lagde den fra sig inden han uden et ord rejste sig, skænkede en vodka i et af de andre krystalglas, gik hen til hende og rakte hende det.
"Her," sagde han med den russiske accent klingende selv i et kort ord. "Drik." Om det var for at få hende til at få det bedre eller bare lukke munden på hende var lidt svært at sige.

Han vendte hende ryggen og gik bort uden at svare. Han hældte et glas op til sig selv og vendte sig for at se på hende.
"Det smager godt så ingen grimasse er nødvendig," svarede han tørt mens han betragtede hende på lidt afstand. Hendes etnicitet var svær at placere men hun var en køn dame, tydeligvis med et lav bag sig men en vis selvbevidsthed.
"Og hvis du vil skilles så skal du da bare gøre det," sagde han med et skuldertræk. "Har du ikke forhandlet forsikringsklausul med Lord Darklighter? Det er vel ham der står for din ansættelse, antager jeg. Og man kan få nogle gode økonomiske aftaler hvis man skal igennem den slags. Det samme gælder ulykker eller andre uventede ting." Hvorfor han sagde det var han ikke helt sikker på. Han kunne i realiteten være fuldstændig ligeglad med hende, men noget i ham talte til hans empati.

Vladimir bundede sit glas og satte det hårdt ned på sølvbakken der stod på bordet.
"Kom," sagde han med en gestus til hende. "Vi kan snakke med ham med det samme. Jeg ved han er på sit kontor."
Han tog hende blidt ved armen og tog hende med sig ud af biblioteket uden videre at konsultere med om hun var klar til at forhandle sin kontrakt klokken 19 en torsdag aften. Det var næppe tilfældet men med Vladimir var det ikke sikkert at han tænkte i de samme baner som mennesker ville. Obviously not. Han tog hende igennem palæets store kompleks hen til tårnet der husede Darklighterarkiverne samt Matthews hovedkontor. Det var kun meget få der fik lov til at gøre rent derinde, og Vladimir var ret sikker på at Molly ikke var en af dem.
De stoppede kort foran hoveddøren hvor Vladimir hævede sin stok og slog et par slag mod træet inden han trådte ind og måtte standse lidt midt i et skridt da han så Matthew og Isobel i hvad der lignede et meget ømt kram. De korte slag på døren havde trods alt fået deres opmærksomhed så det lignede mere at de havde stået og talt dybt sammen og var endt med at omfavne hinanden for emotionel støtte, men havde vendt sig om for at se mod døren.
"Ah, Vladimir!" Matthew smilede og Isobel trak sig lidt mere ud af hans omfavnelse så han kunne rette sig op fra bordkanten hvor de havde været lænet op ad. "Hvad skylder jeg æren?"
Vladimirs blik gled kort fra Matthew til Isobel der støttede sig med hænderne i bordpladen og så små-irriteret mod sin bror der tydeligvis lige havde afbrudt dem.
"Jeg har en ansat der har brug for hjælp med sin kontrakt," sagde Vladimir uden at kommentere på den akavede stemning og trak endelig Molly hele vejen med sig ind i kontoret.

Matthew havde ikke noget imod at tage imod ansatte der ville forhandle kontrakter. Det var trods alt en del af at være chef for et stort firma, og folk bad om penge hele tiden. Til en så stor grad at han havde en standard procedure. Ikke desto mindre var det måske ikke helt præcist det mindset han havde været i da han og Isobel - efter længere tids adskillelse og hendes arbejde som flirt eller kæreste eller hvad de nu end var for inkvisitørernes leder var noget der krævede absolut fortrolighed imellem dem - havde haft lidt tid sammen endelig. De havde delt det første kys i en måneds tid og ville have været fortsat yderligere fra det hvis ikke det var for Vladimir. Oh well, det måtte vente. Kærlighed var for evigt, passion kunne pauses - for en stund. Isobels irritation var tydelig for Matthew, men han vidste Vladimir var ret uden fornemmelse for folks intimsfære, ihvertfald til en vis grad, med mindre han selv kendte dem indgående. Og selvom han kendte Matthew og Isobel var han ret ligeglad med om han fangede dem på en sofa i en af stuerne eller på kontoret op af bordet, for den sags skyld.
"Mrs. Ironstone," Matthew tog imod hendes hånd med et smalt smil der lige knap afslørede en hugtand der ikke havde fortrukket sig helt. "Hvad kan jeg gøre for Dem?"
Han nikkede til Vladimir at han kunne blive i rummet. Isobel kastede et mørkt blik på ham inden hun gik ud af rummet uden at sige noget, hendes hofter svajede aggressivt men lukkede trods alt døren efter sig uden at smække den alt for hårdt. Om Molly var jaloux var Matthew ret ligeglad med. Hvis hun vidste mere ville hun måske ikke være så jaloux som weirded ud over at en bror og en søster kunne stå og kysse lidenskabeligt i et kontor.

Matthew stod lænet op af skrivebordet afslappet med hænderne foldet foran sig og lyttede til hende. Han skævede til Vladimir, der havde stillet sig bag Molly som en fortrolig støtte. Han var sikker i sin sag om at der var smuthuller, han havde hjulpet nogen før der sad i et tight spot, og han vidste at Matthew havde trukket i de tråde der kunne trækkes i.
"Manden er tydeligvis utro og har ikke længere nogen følelsesmæssig forbindelse til Mrs. Ironstone," forklarede Vladimir koldt. Om hun havde sagt det direkte vidste han ikke, men det var ihvertfald det han havde hørt under hele hendes smøre i biblioteket. Måske var han ikke så klar til at dele med andre, men han lyttede mere end folk måske var forberedt på. "Jeg tænkte på paragraf 280 i dit ansættelseskodeks, Matthew. Der kunne vel gøres noget."
"Hmm," Matthew så eftertænksomt på Molly. "Hvad er mandens navn?" spurgte han og greb en tablet bag sig som han tændte for at tilgå sine dokumenter.

Matthew tog et par skærmbriller på og tastede lidt på tabletten og nikkede kort til hende. "Hvis jeg forhandler din kontrakt så skal jeg sikre mig at jeg ikke også skal forhandle hans, ser du," forklarede han hen over brillekanten inden han så ud til at afslutte nogle rettelser i et dokument. "Jeg kan sørge for dækning af omkostninger af eventuel retssag og et halvt års dækning af udgifter til et nyt hjem, men det træder kun i kraft hvis du får medhold i din skilsmissesag. Dvs. du skal kunne dække udgifterne inden jeg kan frigøre nogen form for økonomisk kompensation," han lagde tabletten fra sig og så sigende på hende. "Jeg kan så give en hvis likviditet hos forskellige banker som du kan optage lån i, da jeg allerede har nogle gode forbindelser hos dem," han smilede og så på Vladimir der lagde en hånd på Mollys skulder som en trøst.
"Er det noget der kan hjælpe?" spurgte han med en mere omsorgsfuld tone end Matthews forretningsattitude.