Post by Cleopatra Amalienna on Nov 24, 2020 17:54:28 GMT 1
Decembers indtog i Paris havde medført at Cleopatras butikker havde en høj efterspørgsel på ædelstene og guld, så hun havde sat sig i den private jet og fløj til London. Marcus havde sørget for en lejlighed til deres fælles brug, så hun havde indlogeret sig i de forholdsvis moderne omgivelser med udsigt over byen, der strålede som tusind sole efter et regnskyl i den blånende himmel hvor solen var på vej op i horisonten. Hun vidste han også var i byen men hvad han foretog sig var hun ikke sikker på. Efter at have fuldendt en god aften i selskab med nogle forretningsforbindelser og have lavet nogle gode kontraktunderskrifter, trykket hænder, skålet og kysset, havde hun trukket sig tilbage til lejligheden hvor hun i bedste New Yorker stil havde fyldt et badekar og sænket sig ned i det med gennemsyn til resten af lejligheden. Der var stort, åbent og smukt, som om lyset udenfor prellede af mod de rustikke vægge og det ru gulv. Ganske som en moderne kunstnerlejlighed på Manhattan. Den selvsamme type hende og Isobel i tidernes løb havde hygget sig i med mænd og rødvin i lange baner.
Hun lænede hovedet tilbage og lod kroppen omfavnes af det varme vand hvor sæbeskummet skjulte hendes figur helt. Hun lukkede øjnene og svang fingrene let til den stille, klassiske musik hun havde sat på i baggrunden idet hun bemærkede en lyd gennem lejligheden fra hoveddøren. Hun sukkede og drejede hovedet med en opgivende mine for at se mod døren hvor låsen blev låst op. Hun gad ikke flytte sig og smilede lidt ved tanken om at han fandt hende sådan her. Måske de snart kunne komme igang med deres store projekt, tænkte hun, men blev brat revet ud af sine tanker ved duften af en anden vampyr. Genkendelig duft. En aroma der kun fulgte med én slags blod: Darklighterblod.
"Marcus?" spurgte hun med en rynke i panden og slog endelig øjnene op for at se på ham og vampyren som han bragte med ind.