In the name of the father, the son and the holy spirit

Howard valgte med vilje ikke at besvare hendes kommentarer om Matthew. Han kunne godt lide manden. De var kompanjoner, venner for livet. Han havde lever før hans søn, og Matthew havde kendt ham som menneske. De havde oplevet verden forandre sig omkring dem, og med det fulgte respekt. Han lænede sig mod siden og greb en lille tinæske. “Men de kan være smarte for hurtige gerninger. De pulverisere så let, jeg troede at hende her havde mere styrke tager hendes blod og alder i betragtning”, svarede han spm han fremdrog en kanyle og tog fat i hendes arm. Han stak den i hendes overarm og observerede som huden endelig var sig til at regenerere i en lyserød nuance. Han sukkede, lettet og gav sig til at stryge hende over set lange blonde hår imens hun græd. “Du forstår vel at hun skal blive her til hun er færdig med at regenerere, ikke? Så ingen FaceTime med Isobel”. Han så sigende på hende.

Howard sendte hende et vredt blik, et som sagde at hun ikke skulle spøge med ham ligenu, og at tirre blot vil gøre det værre trods han aldrig havde lagt hånd på hende før. Han kiggede nu på pigebarnet som kom til foran dem og nikkede ved Cleopatras ord, de første som virkelig gav mening. “Det lyder som en god idé, men først når hun er hel. Desuden kender jeg ikke til hendes tjenerindes solvaner”, svarede han som han nu så efter hende. “Snart så er det vores unge vi skal holde styr på... men de bliver hjemmeskolet, vi kan ikke risikere deres liv sådan her”, han gjorde en gestik mod pigebarnet der efterhånden lignede mere og mere sig selv selvom de nu rædselsslagne øjne kiggede kuglerunde på dem penge og hun nu beskyttende holdt armene omkring sin krop.

Han rensede hende fra det værste sod, løftede hånden fra det kolde vand og dumpede sølvagtige tråde over hendes krop, som døbte han den fortabte dæmon. Sådan blev han ved til at soden var forsvundet, og ligeså hans had til hendes skabning. Han havde altid tolereret hendes eksistens, aldrig hadet hende ej heller elsket hende. Men hævnen var sød, og det korte altkonsumerende had han havde følt for hendes eksistens var nu borte med det sorte vand som nu skyllede ud af det gamle badekar. ''Hører du hvad Cleopatra siger, dit skarn?'', spurgte han i en vred tone da pigen snublede over sine ord og knapt kunne kigge på Cleo af ængstlighed. Howard smækkede hende endnu en lussing, og kiggede truende på hende med hånden hævet til et spinkelt: 'Nej madame'', forlod hendes læber. Det fik Howard til at smile, som han nu rejste sig og greb et tørt håndklæde som han viklede om den lille piges krop og løftede hende op og ind til sig som hun var hans egen. ''Vi kunne ringe til hende, sige at vi fandt hende i en gyde under de tidlige morgentimer, at hun blev forbrændt men at vi har hjulpet hende? Jeg kan få hende til at tude i baggrunden?'', foreslog han imens han betragtede Cleo, vuggende med det skrækslagene, matte barn i sine arme. 

Det tog ikke megen overbevisning for Angelique at begynde at græde da Howard gav tegn til at yderligere destruere hende. Men istedet for at agere på sin fysiske trussel, lagde han istedet armene om hende og gav sig til at hviske sine regler i hendes øre. Hvordan hun skulle forblive tyst, hvordan han vil finde hende og slå hende ihjel, hvordan Cleopatra vil rive hendes øjne ud, brænde dem og sprede asken så de aldrig kunne genopstå. Han var sikker på, at dette var nok til at terrorisere den lille pige som nu græd stødt i hans arme. ''Sig til tjenerinden at vi ringer til Matthew hvis ikke hun kommer og henter Miss Angelique nu'', hvislede han højlydt nok til at han vidste at Meena skulle høre det på den anden side. Han havde i forvejen i sinde at ringe til Matthew, at fortælle hvordan de havde fundet det rygende barn i et gadehjørne. Belære ham om hans fejl ved at forvandle sådan en ung skabning uanset hendes talenter, måske endda smide en kommentar eller to om hvor meget bedre det vil være hvis han gjorde ende på hendes sølle eksistens. Han smilede for sigs elv, inden han nu løftede pigen og bar hende ind i stuen hvor han gik til en pose på bordet og fremdrog et yndigt sæt pigetøj. Det var vel lettere at sige at tøjet havde forkullet i processen? Han gav sig til at klæde pigen på imens hans skarpe blik lå på hende, som en trussel om hendes egen behavior.

''Først da jeg hørte at Matthew lod sin præmiegris rejse udenfor Frankrig. Båndet slækker over store distancer'', svarede han lettere henkastet imens han færdiggjorde sin påklædning af tøsen som på ny lignede en engel. Selvom han stadig holdt godt fat i Angeliques overarm, vendte han nu blikket mod Cleopatra, hvordan hendes hofter vuggede og hvordan hun slængte sig over sofaen som var det en divan. ''Hvordan reagerede hun?'', spurgte han så imens han gav sig til at rode sit hår til og med vilje smørre soden over sin hvide skjorte, som havde han båret pigen længere end blot fra værelset. Han skulle til at spørge om noget andet, da han hørte dørklokken. Et skælmsk smil bredte sig og han greb nu fat i Angeliques overarme og hvislede sine sidste trusler inden han klappede hende på kinden og bragte hende i sin favn hvor han nu bar hende som en porcelænsdukke. Han tyssede på hende, kyssede hendes pande og aede hende kærligt over skulderen som forsøgte han at få hende til at slappe af. Det var da han åbnede døren, og Angelique gav sig straks til at hulke som hun rakte sine arme desperat ud efter den andre vampyr.

Howard stivnede i den fremmede kvindes omfavnelse. Han brød sig ikke om fysisk nærkontakt, specielt ikke med folk han ikke kendte. Selv kardinalerne havde undladt at røre ham, det var nærmest en udskreven regel. Derfor fik han straks en bestemt mine og tog en dyb indånding imens han forcerede ungen i tjenerindens desperate greb. Han tog et skridt tilbage og betragtede den lille vampyr omfavne den store, hvordan hun nærmest hang i hendes klæder og snøftede utrøsteligt. Han havde gjort det vel, og han var umådelig tilfreds. ''Vi fandt hende nede på gaden. Hendes krop røg så meget at vi blev nødt til at smide hende i bad. Hun fik en sprøjte med et regenerende middel som hendes krop tog imod vel, hvilket egentlig er utroligt da det ikke som sådan er prøvet'', forklarede han den højrøstede kvinde, som han sendte en tanke til Cleo om at holde kæft. Det var sjældent han brugte sin evne på hende, men hun skulle ikke ødelægge øjeblikket. ''Som Cleopatra siger så vil blod gøre hende godt, men det ved du vel?''.