Teatrets lys

Paris var kun på teateret for at få nogle informationer hun skulle bruge til sin opgave for Matthew Darklighter. Hun brød sig ikke om teater eller noget der havde med den type scenekunst at gøre. Hun foretrak koncerter for mange tusind fans istedet for at sidde ned og se på en drønkedelig forestilling som hun højst sandsynligvis havde læst allerede. Hun forstod scenekunst og koreografi og hvordan det kunne gå op i en højere enhed, og til minimum kunne hun være med til at musicals var værd at bruge tid på, men et kedeligt teaterstykke var hun ret træt af. Desværre var det blandt publikum at hun havde fundet sin informant og nu var hun fanget i den fyldte lobby hvor folk mængede sig med hinanden inden stykket gik igang.
Hun gemte sine sorte øjne bag de store solbriller og var klædt i en tætsiddende læderkjole og det røde hår var sat op i en høj hestehale. Hendes normale lakstiletter var skiftet ud med hvad Isobel ville kalde acceptable stiletter med remme hen over foden og om halsen bar hun et halsbånd af diamanter. Hun havde taget et glas champagne og endnu et og endnu et for at stilne sin kedsomhed. Skulle hun virkelig vente her hele aftenen inden hendes informant var færdig med at se sit shit-show? Hendes blik gled over mængden af mennesker, ligegyldig og træt af den kedelige mission hun var blevet sendt på. Men hun måtte følge sin onkels ordre. Hun var udlært agent trods alt, og han havde betroet hende med en mission som skulle ordnes. Informanten var en kvinde og hun måtte først møde hende efter teaterstykket. Hvad lavede hun overhovedet på teateret så tidligt? Hun bundede sit champagneglas og tog endnu et fra et fad der passerede hende.

Paris’ hørelse var skarp nok til at fange nogle ord der lød lidt for meget som et brud på diskretion for informanter. Hun vendte blikket mod en lav kvinde der hang på armen af en fyr hun svagt mindedes at have set før, men hun var ikke sikker på hvor. Fedt. Lige hvad hun manglede. En rapkæftet kælling. Hun vendte sig med ryggen til og slugte resten af sin champagne mens hun sendte en sms til Shade om at missionen var afblæst fordi informanten gik og snakkede med civile. Der var ikke andet at gøre. Hun drejede lidt rundt igen for at holde øje med dem på afstand, inden det slog hende, at manden var ham fyren, hun havde været sammen med i Le Petit Prince. Great.
Hun rettede lidt på kjolen og så sig ligegyldigt omkring. Enten blev hun indtil stykket var ovre og skyggede kvinden, eller også præsenterede hun sig med det samme. Eller også gik hun. Selvom hun havde mest lyst til det sidste vidste hun også at hun måske ville blive genkendt af manden.
En dyb klokke slog an og bebudede at teaterstykket skulle til at gå igang. Hun så en sidste gang over imod dem inden hun fangede sin lille læderjakke fra garderoben ude i siden af foyeren. Hun gad ikke spilde flere timer på et teaterstykke og ville hellere ud i byen og finde noget sjovt at lave. Missionen var trods alt afblæsst nu.

Paris stod med ryggen til og himlede med øjnene af kvinden. Hvorfor fuck havde hun fået den her mission? Hun vendte sig rundt imod hende og sendte hende et ligeså sukkersødt smil inden hun så fra Malory til Gaius.
“En limousine ligefrem,” sagde hun en smule tvivlende. “Det var aldrig en del af aftalen, så du kan godt glemme det. Aftalen var et anonymt møde efter forestillingen kl.20 i teateret. Ingen civile, ingen ofre,” hun satte hænderne i siden og så stift på kvinden uden intention om at give hende noget som helst. Hun sendte Gaius et blik til siden inden hun atter så på Malory. “Desværre, din deal er off,” sagde hun med hensyn til at Gaius stod og var en del af deres lille “gruppering”, som tiltrak sig mere og mere opmærksomhed fra portørerne og tjenerne efterhånden som foyeren blev mere og mere affolket. Hun smilede smalt til Gaius, ikke at hun havde noget at undskylde for Malorys opførsel. Hun gav et kort nik til dem begge og satte kurs ud af teateret for at komme væk. Om de fulgte efter var hun ligeglad med. Malory skulle hun ihvertfald ikke nyde noget af når hun var så kamp dårlig en informant. Udenfor var natten kølig men for engangs skyld var det kun blæst og ingen regn. Hun trak læderjakken om sig og så sig om efter et sted hun kunne komme ind i varmen og få noget at drikke og sunde sig oven på den fejlslagne mission.

Paris gik med hurtige skridt ned ad fortovet men stoppede op og ventede lidt på ham som hun hørte hans ord bag ham. Hun brummede lidt, ikke et decideret ord men mere en lyd, ligesom hendes skaber havde en tendens til at gøre, når hun accepterede et tilbud uden at være helt tilfreds med det. Hvad skulle hun sige når hun kom hjem? Matthew ville smadre hende for at have fejlet missionen og det løb lidt koldt ned ad ryggen på hende. Nok kunne hun lide at være hans kældedægge men ikke når hun var på den forkerte side af hans humør.
“Sure, whatever,” sagde hun lidt surt og så rundt. En pub lå ikke langt fra teateret nede ad fortovet og hun genoptog sin gang i retning af den. “Jeg ved ikke hvad du hørte, men du skal nok glemme det,” foreslog hun ham med et kort blik til siden på ham.

Paris gik ind ad døren til pubben. Der var røget og en smule snavset. Ikke helt hendes stil. Derinde lignede hun stadig en luksusluder, men hun følte sig alligevel lidt mere anonym end hvis de var på Unity. Hun sendte ham et kort blik over skulderen.
“Njah, det ved jeg sgu ikke,” sagde hun med et lille suk og gik hen til den forholdsvist affolkede bar hvor hun bestilte et glas rødvin. “Nej vent, bare stik mig flasken!” Bad hun og bartenderen nikkede og fandt en flaske vin til hende samt et glas. Hun kiggede sig rundt og så et ledig bord i et hjørne hvor hun gik hen og satte sig ind med benene over kors og skænkede vin op til randen af glasset, meget imod det man normalt gjorde med vin. Hun drak grådigt. Hun var træt, sur og tvær. Hun så på ham med en skeptisk mine. “Jeg tror de sender en anden til teateret nu hvor hun snakkede så højt om mig,” sagde hun og stirrede på glasset med lidt modvilje. Det var dårlig vin. Spild af penge. Men lige nu var der ikke noget bedre. Eller, hun kunne altid tage til Glass House og bruge suiten dér. Der var gode vine på køl vidste hun. Matthew sørgede altid for de bedste varer.

Hun forsøgte med et smil til ham og drak videre. "Yeah, det er nok en god idé at glemme," sagde hun med et skuldertræk og skævede til ham hen over kanten af limousinen. Hun fnøs lidt af sine egne dumme tanker men hun kunne ikke lade være. "Jeg er dog lidt nysgerrig på den limousine, altså," sagde hun eftertænksomt. "Ikke at jeg sætter mig ind i en informants limousine bare sådan uden lige, men det kunne da have været lidt interessant at se hvor den var kørt hen, hva'?" tilføjede hun. Måske mere interessant end teateret i det mindste. Hun sukkede lidt og hvilede hovedet mod hånden mens hun så ned i sit halvt fyldte glas.

"Urgh, hvor kedeligt," sagde Paris med et suk. "Jeg havde håbet hun havde en eller anden hemmelig hule eller sådan noget, du ved, mere interessant," hun sippede til vinen med en eftertænksom mine. Der var snart ikke mere i hverken glasset eller flasken og hun skubbede sig lidt tilbage i sofaen for at tage bestik af situationen. Shade havde nok allerede underrettet Matthew, så hun stod til en skideballe når hun kom hjem. Hvis hun kom hjem. Hun smilede lidt til ham inden hun rejste sig langsomt, en anelse vakkelvoren på benene efter vinen, men stadig med klart hoved. Hun kunne også altid tage ned på Le Petit Prince og se om der var et godt mandfolk at ruske op i. "Nå men eh, jeg tænker at smutte videre," sagde hun med et træk på skuldrene. "Hvor skal du henad?" spurgte hun.