Teatrets lys

Hun grinede lidt bag en hånd ved hans ord. Alkoholen have alligevel en vis effekt på hende, så hun lod ham røre hvis det var det han havde lyst til.
“Jeg har faktisk ikke spurgt ham,” sagde hun en smule filosoferende. Turde hun også spørge sin onkel om de skulle være kærester? Hun strakte sig lidt dovent som en kat og hendes bryster var ved at presse sig vej ovenud af kjolen. Hun lo og skubbede udskæringen på kjolen på plads. “Men det kunne være jeg skulle,” sagde hun efter noget tids overvejelse. “Han er bare så... besidderisk, du ved. Han får så nemt ejerskabsfornemmelser,” hun sank en klump og sukkede. “Måske skulle jeg bare lade være...” hendes stemme døde lidt hen. Hun ville allerhelst glemme det hele og bare lade sig glide væk i sanseløs beruselse og sex hele natten lang, men hendes blik gled til ham og hun var alligevvel i tvivl om det var det rigtige at gøre.

Hun smilede lidt af ham. Han forsøgte vel bare at hjælpe. Urgh, hvorfor var det så svært at bestemme sig? Hun hadede at være i sådan et dilemma. Hun sippede af sin cognac indtil hun begyndte at mærke den lette fornemmelse i kroppen hvor det føles som om kroppen vejer ingenting og man svæver i et tomrum. Ligegyldigheden begyndte at indfinde sig i hende og hun kvalte lidt et fnis.
“Han ser mig som en ting,” sagde hun og trak på skuldrene. “Hvad med dig? Er jeg også en ting for dig?” Spurgte hun en smule sødladent og lagde hovedet på skrå. Hun gad ikke engang holde hans hænder af sig længere. Hun kunne ikke holde dem fra sig, selvom hun dybest set havde lyst. Den sidste rest af hendes dømmekraft var netop blevet taget af den sidste slurk alkohol. Hun trængte til at lægge sig ned og lukke øjnene og bare blive taget i timer til selv hendes vampyrkræfter ikke længere kunne holde smerten hen og hun følte sig rå og brugt og smadret hele vejen inde i hendes indre. Sandheden var at når hun gav slip og ikke var på toppen så elskede hun netop at være en ting. Det var derfor hun måske elskede når Matthew netop viste den besidderiskhed. Der var ingen der kunne få hende til at overgive sig helt som han kunne. Selv ikke hendes skaber Vladimir.

Hun mærkede ham knap nok tage hende op, så let føltes hendes krop af alkoholrusen. Hun var som en fjer der blev blæst afsted, båret af vinden gennem luften og imod ukendte horisonter. Hvorfor hun blev ved med at ende op sådan var hende lidt en gåde, men hun gættede på at det var en blanding af alkohol og hendes nymfomani, hendes manglende evne til at sige nej når det kom til sex, selvom hun egentlig inderst inde ikke havde lyst, men ordene var ikke til at få fat på. Det var som at famle lidt i blinde mens hun blev båret over hans skulder som en gemen sæk kartofler i retning af et rum der ikke var i brug. Hun hang slapt med armene ned bag hans ryg og blikket vendt mod gulvet der syntes at flyde forbi hendes blik. Hvad han end ville med hende kunne han bare gøre. Hun grinede svagt af hele situationen og tænkte at det i det mindste måske var bedre end at være hjemme i palæet og blive straffet af Matthew. Hun lod sig bære ind i et rum med en seng. Der var ikke så meget andet derinde. Hun registrerede dog ikke sine omgivelser særlig godt gennem alkoholtågen der fik hendes sorte øjne til at svømme.

Hun mærkede luften blive slået ud af sig da hun kolliderede med sengens ubarmhjertigt bløde overflade. Hun gav et lille støn fra sig men lod sig ellers dirigere som en kludedukke i sengen. Håndjernene kom lidt bag på hende. Hun brød sig ikke om at sidde fast men nu var hun det, og hun forsøgte at trække hænderne til sig men uden held. Hendes ansigt var presset ned i sengens madras og hendes kjole var gledet op over hendes hofter så hun var blottet og udstillet. Hun smilede saligt mens hun lukkede øjnene og mærkede sin krop svømme afsted i et hav af intethed. Et behageligt pres fyldte hende da han tog hende. Der var noget komisk, lidt hulemandsagtigt over ham. De få brikker han havde at flytte rundt med handlede tydeligvis kun om sex og fornøjelser. Hvordan han nogensinde var blevet til andet var hende lidt en gåde, men hun valgte at slå det hen som han begyndte på at bruge hende. Måske var hendes smil også en lille indikation på at hun registrerede at han da i det mindste havde lært lidt siden sidst, siden han nu havde taget nogle håndjern i brug. Hun så frem til hvad han ellers kunne finde på mens hun selv var ude af stand til at sige fra eller til. Hun var næsten bevidstløs af beruselse og nydelse blandet i ét væk, men hendes underbevidsthed forsøgte dog at presse et “nej” over hendes læber flere gange, selvom det blot blev til støn og suk. Hun var helt klart klar, hun kunne næsten mærke sin egen fugt men hun var ikke helt sikker på at han havde ramt rigtigt og havde istedet taget hende analt. Ikke at det gjorde hende noget, det var lige nydelsesvækkende for hende, og hun holdt som regel længere tid deromme.
“Oh fuck,” stønnede hun imod puden, de eneste ord hun lod til at kunne få over læberne.

Det var en behagelig sitren der gik igennem hende ved hans slag. Ikke nok med at det allerede var svært for hende at mærke noget som vampyr, så havde alkoholen også fjernet det meste af muligheden for at registrere smerte. Alligevel gik det op for hende at han gjorde lidt mere ud af seancen end han havde tidligere, og det var vel et godt tegn. Han satte et godt tempo men hun kunne stadig ikke mærke så meget mere end den rokkende seng og presset i hende fra ham samt hans hænder om hendes hofter. Det var bestemt bedre end sidste gang, men hun spekulerede på hvor opfindsom han kunne være blevet i mellemtiden. Håndjernene var et godt tegn i det mindste. Ikke desto mindre tænkte hun at han nok ikke havde den samme stamina som Matthew, der kunne blive ved i timevis med hende mens hun bare lå og tog imod, villig og uden spørgsmål. Selvom det lignede det samme, var det anderledes her, han var bare en mand ud af mange, men måske var det netop den manglende fokus på noget andet end nydelse i livet der gjorde at hun lod ham gøre det. Hun så igennem alkoholtågen hen over sengen til sit ene håndled i håndjernet, hendes hoved drejet og hendes nakke i en skarp vinkel. Håndjernet var faktisk det der gjorde mest ondt på hende lige nu. Måske var det hendes stolthed? Hun måtte tage hjem til Matthew bagefter og få den rigtige, gode tur og mærke ham blive endnu mere gal når han opdagede at hun allerede havde været sammen med én den nat. Hendes støn og suk blev højere men var stadig kvalt imod sengen.
"Oh fuck me harder," gispede hun mellem sine støn og spredte benene mere for at lade ham komme til i hendes stramme åbning.

Hun havde ingen måde at kunne støtte fra sig når hendes arme var strakt ud i hver sin retning og dermed ikke kunne give hende nok modstand. Den akavede stilling gjorde det umuligt for hende at finde et ordentligt punkt at kunne balancere på. Istedet var begge hendes ben nu trukket ud i hver sin retning mens hun ikke kunne gøre hverken fra eller til mens han gjorde hvad han lod til at synes var bedst i øjeblikket. Hendes ansigt blev presset yderligere ned i sengen men hun formåede at holde ansigtet drejet til siden så hun ud af øjenkrogen kunne se hvad han foretog sig med hendes krop.
"Er det det bedste du har at give?" spurgte hun nedladende mellem stødene fra ham ind i hende. Slaget kunne hun kun mærke en lille smule mere, men hun begyndte at kunne mærke friktionen mod hendes hud imellem ballerne. Det sved og brændte og presset indeni var større og større. Måske var det aktiviteten der gjorde at alkoholen langsomt begyndte at fortage sig og hun følte hun kunne mærke en smule mere. Det gjorde ondt, og hun begyndte at spekulere på om han var sådan én der kunne finde på at holde hende fanget dernede i flere dage mens hun skreg og råbte på hjælp men ingen ville høre hendes skrig fordi de ville tro det var en del af legen. En snert af panik meldte sig i hende og hun ville gerne rive sig fri af håndjernene men de skar i hendes håndled og hun kunne på ingen måde hive dem af sengen. Ville han standse hvis hun sagde nej?

En varm fornemmelse bredte sig ned ad hendes ben som hun mærkede en linje af blod strømme ned ad indersiden af hendes lår mens han holdt hende oppe. Smerten begyndte at bygge op og slaget satte et vist aftryk i hendes krop. Alle hendes nerveender stod på stilke mens hun mærkede sine slimhinder rå og iturevet af hans hårde behandling. Samtidig med at hun måske frygtede den totale overgivelse til ham og hvis han holdt hende fanget, var der også en nysgerrighed der pirrede hende. Det var på grænsen til hvad hun kunne klare efterhånden men hun sagde ikke fra. Alkoholen havde gjort hende uimodtagelig overfor den fornuft som normalt talte til hende og fortalte at hun skulle bakke ud. Hvis han ville kunne han nok godt holde hende indespærret og blive ved med at voldtage hende, hvis det var det han var til. Hendes støn var blevet højere og mere gennemtrængende, af og til som skrig der rungede ud i rummet. Hun var ikke længere i stand til at tale sammenhængende.
"Fuck, oh fuck!" stønnede hun mens hendes stramme åbning tog mere og mere af ham, noget der normalt plejede at tage tid for hende at kunne. Håndjernene gnavede og hendes hænder var ved at være følelsesløse mens hendes ansigt stadig var nådesløst presset ned i madrassen. Hun nød det i fulde drag, og des hårdere han var, des bedre, og specielt i des længere tid han kunne. Hun var lidt spændt på at se hvor længe han kunne holde dog.