Teatrets lys

Hun trak sin læderjakke mere omkring sig for at skærme for den ubarmhjertige efterårsaften, der på en eller anden måde bed mere i hendes hud nu hvor hun var påvirket af vinen. Hun så til siden på ham og sendte ham et skævt smil med et drillende glimt i øjet. “Aww, du er lidt sød,” sagde hun, “lidt ligesom en lille kattekilling der er blevet efterladt og nu følger efter den første den bedste, hva’?” Sagde hun småleende til ham mens de gik, hendes stilethæle klikkede mod fortovsfliserne som de gik. “Jeg regner med at glide ned på Le Petit Prince,” sagde hun henkastet og så frem for sig mens hun gik med kurs i retning af klubben de havde besøgt i sin tid.

Hun grinede ad ham. Hvem kunne ikke lide at se på hende? Selv folk der fandt hende vulgær løj når de sagde, at hun ikke havde en vis indflydelse på dem, og hun elskede at se hvordan blikke vendte sig imod hende. Dagens tøjvalg havde dog været afdæmpet i forhold til hendes sædvanlige outfits, hvilket ærgrede hende en smule, men det havde trods alt været arbejdsregi hun havde været ude i, og ikke for fornøjelsens skyld.
"Stil dig i kø," sagde hun og trak endelig den høje hestehale ud af det røde hår så hun kunne slå det ud over ryggen. "Jeg har jo ikke bare en fanskare, men også en hærskare af tilbedere," hun blinkede sigende til ham inden de kom ned til Le Petit Prince der med sin kælderindgang stadig virkede lige så lusket og lurvet som da de havde været der første gang. De blev mødt af den dæmpede belysning, nogle få andre gæster og lyde og latter fra bag perleforhænget der førte til lokalerne man kunne bruge når man besøgte klubben. Hun gik hen til baren og bestilte en cognac. Det var sådan en aften, tænkte hun. Vin og cognac. Hun fik den ravgyldne væske serveret i et stort glas og hendes blik gled over de få andre gæster, der lod til at have fundet deres egne små kroge i barstuen. Hun sippede til sin drink og vendte blikket tilbage mod ham.
"Hvad synes du egentlig om stedet her?" spurgte hun med hovedet lidt på skrå. Hun elskede de mørke rum og de svage lys, så kun sanserne kunne snakke. Og så var der diskretion for alle, selvom man genkendte politikere og kendisser, så var det ikke noget man måtte snakke om når man kom udenfor igen.

Hun slog ud i en latter over ham. “Jeg har over nihundrede år på bagen, monsieur, mange har fået private optrædener før dig, trust me,” svarede hun mens hun sippede til cognac’en. “Jeg er ikke engang en af de unge, men jeg ved alligevel lidt om det ene og det andet,” hun kastede et blik rundt i lokalet på gæsterne der hyggede sig. Et par passerede igennem rummet og satte kurs mod baglokalerne, et andet par sad i samtale mens et tredje var igang med at nyde hinandens selskab mere intimt. “Hvad vil du gerne have hjælp med?” Spurgte hun mens hun fjernede solbrillerne og så tilbage på ham med de sorte, glatte øjne mens hun gled en finger langs kanten på cognacglasset. “Jeg er en åben bog, spørg løs,” hun tog atter en slurk af cognac’en. “Har du nogen du ser, som du gerne vil give en bedre oplevelse?” Hvis hun skulle være ærlig kunne hun måske godt forstå dem, han havde været ret ensidig da de mødtes sidst, så måske han trængte til at få lidt flere værktøjer at bruge. Lydene fra baglokalerne sendte blide kuldegys over hendes ryg og arme.

Hun smilede overbærende af ham. “Hvis jeg er en af de unge, er det så en god idé at jeg viser dig hvad vi unge kan lide? Er det ikke sådan noget menneskene synes er vildt ulovligt?” Spurgte hun med en drillende undertone og sippede til sin cognac inden hun måtte bede om en refill af bartenderen. Hun betragtede Gaius med en overlegen mine. Af en gammel vampyr at være lod han til at mangle lidt knapper at trykke på eller et par brikker at flytte med ihvertfald. “Jeg ved ikke hvad der kunne hjælpe dig, for jeg ved ikke hvad du vil,” sagde hun med en mild latter til ham og klappede hans hånd overbærende. “Hvad plejer at hjælpe på din kedsomhed?” Spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå.

Hun lagde hovedet tilbage og lo højt nok til at bartenderen sendte hende et lidt irettesættende blik. Hun smilede lidt saligt til ham, alkoholen brusede efterhånden stærkere i hende, som en flod af lava der bar sig igennem hende på de molekyler der holdt hendes krop igang og ved lige. “Sex er vel altid rart at bruge sin tid på, men hvorfor lige mig?” Spurgte hun med en lidt undrende panderynke. “Der er så mange andre du sikker kunne få, for penge eller et eller andet,” hun vinkede bartenderen hen for at få et refill af cognac’en. Hun så vurderende på ham. Han var på ingen måde hendes type, så hvad gjorde hende til hans, var det interessante her.

Hendes sorte øjne gled ned til hans kærtegnende fingre på hendes lår. Alkoholen gjorde at hun lod ham gøre hvad han ville lige til en start ihvertfald. Hun havde svært ved at skulle stritte imod ihvertfald, men måske var det det første tegn på at hendes dømmekraft var blevet begrænset af rusen? Hvor han rørte føltes næsten som gløder mod hendes hud, varm og prikkende.
“Kan du ikke bare ringe efter VCS?” Spurgte hun og gled en finger langs med cognacglassets. “De er rengøringsservicen her i byen, de tager sig af alle de uheldige ting man ikke selv gider gøre rent. De er lidt dyre men, hey,” hun trak på skuldrene, “det er det værd. Og,” hun sippede til sit glas og begyndte igen for alvor fået fat i hende og gjorde hendes krop tung men let på samme tid, “hvad mener du med travlt med en anden mand?” Hun smilede smørret og lænede sig lidt mere imod ham.