Post by Vladimir K.T. Darklighter on Oct 12, 2020 10:46:45 GMT 1
Alarmen og den efterfølgende nedlukning og opsporing af indtrængen var blevet rapporteret med det samme til hans kontor i Paris, på trods af at det var mange tusind kilometer borte. Egentlig var det et våbenlager som han ikke helt havde opdateret længe, men det betød ikke at der ikke var ting af stor værdi og betydning derinde. Både våben af nyere og ældre dato var opmagasineret dér, og grunden til at han efterhånden havde afskrevet det var fordi dets beliggenhed var virkelig besværligt at komme til. Ikke desto mindre havde han fuld bevogtning, overvågning og sikkerhedssystem med infrarøde markører i rummene og kameraer.
At manden, der var trængt ind på området, var en del af en familie han havde en verserende rivalisering med undrede ham ikke. Det skete ofte at dumdristige mennesker troede de kunne sætte sig over autoriteterne, men det var alligevel ikke ofte de var kommet så langt som ham her. Det havde fået Vladimir til at gribe chancen for at få lidt gavn af mandens idioti, for han havde tydeligvis et potentiale, der skulle bare bankes noget fornuft ind i ham, hvilket basically var det som Vladimir havde gjort i mange århundreder når han trænede agenter for Matthew.
Derfor havde han tilbudt en handel med mandens forældre og havde endda selv sat sig ombord i et privat fly fra Charles De Gaulles lufthavnen til Sankt Petersborg, hvor to agenter ventede i en sort sedan med tonede ruder, klar til at køre mod destinationen: en afsidesliggende, stor villa udenfor byen. De ankom til hovedbygningen og Vladimir trådte ud i skumringsmørket. Det var koldt og bidende, efteråret var en del længere henne her nordpå end nede i mellemeuropa. En tjener tog imod ham og ledte ham ind i villaen til et rum hvor han mødte de to forældre og sønnen, der sad lidt afsides fra dem.
"Godaften," hilste han med et kort nik til dem begge. De vidste hvem han var og hvad han var, ikke mindst, og det var med denne viden i baghovedet at de rent faktisk havde accepteret hans præmisser for ikke at pudse myndighederne på dem efter deres søns fejlslagne indbrud. "Jeg er her for Dmitry," hans stålgrå øjne bevægede sig over til den unge mand, som var han et stykke gods eller en genstand han kom for at hente.
At manden, der var trængt ind på området, var en del af en familie han havde en verserende rivalisering med undrede ham ikke. Det skete ofte at dumdristige mennesker troede de kunne sætte sig over autoriteterne, men det var alligevel ikke ofte de var kommet så langt som ham her. Det havde fået Vladimir til at gribe chancen for at få lidt gavn af mandens idioti, for han havde tydeligvis et potentiale, der skulle bare bankes noget fornuft ind i ham, hvilket basically var det som Vladimir havde gjort i mange århundreder når han trænede agenter for Matthew.
Derfor havde han tilbudt en handel med mandens forældre og havde endda selv sat sig ombord i et privat fly fra Charles De Gaulles lufthavnen til Sankt Petersborg, hvor to agenter ventede i en sort sedan med tonede ruder, klar til at køre mod destinationen: en afsidesliggende, stor villa udenfor byen. De ankom til hovedbygningen og Vladimir trådte ud i skumringsmørket. Det var koldt og bidende, efteråret var en del længere henne her nordpå end nede i mellemeuropa. En tjener tog imod ham og ledte ham ind i villaen til et rum hvor han mødte de to forældre og sønnen, der sad lidt afsides fra dem.
"Godaften," hilste han med et kort nik til dem begge. De vidste hvem han var og hvad han var, ikke mindst, og det var med denne viden i baghovedet at de rent faktisk havde accepteret hans præmisser for ikke at pudse myndighederne på dem efter deres søns fejlslagne indbrud. "Jeg er her for Dmitry," hans stålgrå øjne bevægede sig over til den unge mand, som var han et stykke gods eller en genstand han kom for at hente.