Please Read Me

Felix havde knapt hørt dørklokken inden Gabriels stemme nåede ham. Med ét gled han ned af stigen og nåede lige akkurat at tage fat i den øverste hylde hvor han nu hang og dinglede. ''Gabriel?'', han så ned på sin storsmilende kammerat og sendte ham et fjoget smil. ''Der er den her bog jeg gerne vil læse, men den er ret højt oppe'', med megen umage satte han foden ind i hylden og bad i sit stille sind at ikke hylderne også vil brase sammen. Det var jo ikke fordi at han havde erstattet dem i sine mange år som antikvar. ''Hvae'', hans blik sænkede sig mod de mange bøger hvorpå han prøvende forsøgte at sætte foden ind hvor han kunne. ''Hvad laver du her?'', spurgte han selvom hans stemme nok nærmere var mumlende ind i reolen imens han koncentrerede sig umådeligt på at komme ned udne at falde.

''Pas lige på'', brummede Felix da bøgerne faldt på gulvet. Ikke at det gjorde noget synderligt galt at de gjorde det, han havde alligevel ingen intention om at færdiggøre dem. ''Fik du mange kunder så?'', spurgte han en anelse drillende, samtidig som at han næsten skvattede fra reolen men formåede at holde sig fast. Den gamle arkivarie havde dog lært noget af sine mange år på de skæve hylder. Felix anede ikke så meget om Gabriels hjemmeliv, andet end at han boede i noget palæ og at hans far var nogen successfuld mand som han engang havde solgt, eller rettere sagt givet, nogle bøger til. ''Jeg laver nu ikke mere end de andre dage, men jeg overvejede at gå ud i aften, jeg har lyst til noget bittert'', mumlede han idet han med et brag skvattede fra bogreolen og faldt med et pladask på det gamle trægulv der klagende knirkede under hans tunge vægt. Et slag der havde været dødelig for et menneske, men for Felix nåede han blot at sætte sig op lettere fortumlet inden hylden væltede halvt ud og overlæssede ham med de gamle støvede bøger så han blev helt indhyllet i en støvsky.

Af ren menneskelig vane ømmede den lave mand sig, for det gjorde slet ikke ondt. Han greb Gabriels hånd og lod sig trække op imens han gav sig til at støve sig selv af, bogen var nu glemt. ’’Er det ikke sådan man tjener penge? Altså de private?’’, spurgte han lettere fraværende imens hans blik faldt ærgerligt på den ødelagte hylde og de mange bøger som nu lå hulter til bulter. Han havde set Gabriel in action et par gange, men hans gudfrygtige natur havde altid ledt ham ud af de mørke sale. ’’Absint? Var det ikke en 1800-tals glæde? Jeg synes ikke det er ligeså stærkt længere’’, han gav sig til at rette på de ældre gevandter, han nød det ældre og slidte men nok mest fordi at han aldrig rigtig havde taget tiden til at sætte sig ind i den moderne mode. ’’Hvilket minder mig om…’’, han så længselsfuldt på boghylderne og hævede armen i et forsøg på at pege den næste bog ud.

’’Okay okay know it all’’, brummede Felix idét han blev dirigeret mod hoveddøren samtidig med at han kastede et længselsfuldt blik mod bøgerne. Gabriels forklaring havde mindet ham om Samson og håret: det var ikke håret men troen som gav ham styrke. Felix skulede mod Gabriel idet de kom ud i den kølige natteluft. ’’Det har regnet’’, konstaterede han som hans højnede sanser opsnappede de skæve brostens fugtige lugt. Han skævede mod Gabriel og derefter ned på sine ældre gevandter, for de fleste havde han nok lignet en ung herre som klædte sig ud i et Harry Potter live, for Felix selv var det hverdag. ’’Burde jeg måske bytte til jeg ved ikke… noget mere moderne?’’, spurgte han imens han missede med øjnene fra alt det pludselige lys der oplyste gaden.

Felix himlede med øjnene. Ikke fordi at han var særlig overfladisk, men han vil heller ikke misse tiden helt og holdent, det gjorde det sværere at jage. ’’Okay okay’’, brummede han idet han næsten i løbende skridt forsøgte at følge med Gabriel. Hans blik flød over de mange mennesker. ’’Hvad laver folk overhovedet ude så sent? Ser de ikke televisions kassen eller sådan noget?’’, spurgte han lettere konfus, han kunne mærke de varme kroppe og duften af jern der pulserede under det varme læder. ’’Og det der projekt, for resten. Din far vil have at jeg skal aflægge rapport, så den skal du også have med’’.

Projektet indebar noget med at de skulle finde…. Han kunne ikke helt huske det, men essensen var at det var vigtigt. ’’Så jeg gætter at du sover hos mig eller hvad?’’, spurgte han drilskt trods de begge vidste at det var sandt. Helt oppe under tagryggen i et gammelt værelse der var præget af flere huller med indtrængende lys fra de rådne planler, lå Felix store himmelseng med de tunge gardiner der beskyttede fra den blændende sol. Felix synes egentlig det var ganske charmerende. ’’Tror du vi kan overbevise præsten om en smagsprøve? Det kunne du skrive i din rapport’’, svarede han drillende som han skubbede til Gabriel med sin skulder idet de nærmede sig Sacre Coeur. Den smukke kirke lå badet i turistlys og de mange blinkende lys fra mobilerne.