Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 19, 2020 21:44:56 GMT 1
Felix mærkede hvordan fingeren undersøgende gled over og ned i hans buede kranie. Et smørret og lettere triumferende smil bredte sig over hans tynde læber som han så op på Gabriel. ''Da jeg blev forvandlet, ikke?'', startede han historien som han selv gik ind under bruseren og gav sig til at vaske blodresterne bort. Hans blik gled ned på den orangerøde hvirvel som langsomt forsvandt ned i Paris' undergrund. ''Sådan for... 400 år siden eller sådan noget'', han havde for længst glemt hans egentlige fødselsdato, men vidste t det var længe siden. ''Var jeg frescomaler. Og jeg sad oppe på en sådan bum under kirkeloftet da min øh.. herre'', han trådte nu ud af badet og trods vandet stadig løb ned af hans nøgne krop begav han sig ud mod den knirkende trappe splitterragende fornøjet. ''Bestemte sig for at forvandle mig, men han holdt ikke fast så jeg faldt ned i dåbsfadet'', han lod hånden glide over mærket som de nåede toppen af trappen gik mod den store himmelseng. Således var han døbt og modtaget i vampyrverdenen.
Post by Gabriel Darklighter on Jul 19, 2020 22:18:09 GMT 1
Det var lidt som at få sin vens livshistorie efter de havde haft et helt liv sammen allerede. Et eller andet sted mindedes Gabriel at have hørt historien om hans "skade" før, men havde det ikke været en anden historie?? Det var da noget med en henrettelse der var gået galt eller... Oh well. Han tog sig ikke af det og strøg istedet med Felix op ad trappen, de nøgne fødder efterlod denne gang våde spor op til hans soveværelse. "Men hey, ham der vampyrjægeren," sagde han endelig da de kom op til hans kammer. "Lod du ham bare gå eller... hvad skete der? Og hvorfor har du bare ladt et lig ligge? Du ved godt du kan ringe til VCS så kan de komme og hente dem ret diskret?" //VCS = vampire cleaning services
Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 19, 2020 22:52:23 GMT 1
Med udspredte arme satte Felix i fuld galop inden han sprang ned i den dybe og bløde himmelseng. Det var det eneste nye og rene der fandtes i hans skæve hus. De bløde lagner svøb sig omkring hans nøgne krop og Felix puttede sit hoved ned i den kolde pude. ''Husk at lukke gardinerne så vi ikke futter hele bygningen af i morgen'', han rullede til siden og gjorde plads til Gabriel. ''Hvad er det?'', spurgte han nysgerrigt. De fleste gange plejede han bare at skaffe sig af med liget i skraldespanden, men det behøvede Gabriel vidst ikke lige at vide. ''Jeg lod ham gå? Han troede jo jeg var menneske måske.. Tror jeg'', svarede han da det gik op for ham hvad han havde gjrot. Med et chock satte han sig op og stirrede på Gabriel. ''Hvad gør jeg?! Han ved hvor jeg bor??''.
Post by Gabriel Darklighter on Jul 19, 2020 23:02:21 GMT 1
Gabriel trak gardinerne for og havde nået at sætte sig i sengen og glide ind på den plads som Felix havde lavet til ham. Sengen lugtede lidt uldent men ellers var det helt klart det emst moderne der var at finde i Felix' lille hybel. Mens hans ven snakkede lod han sig begrave mere i sengens bløde madras og fulgte Felix med blikket da han pludselig satte sig op som en klovn ud af en æske. En rynke formede sig på hans pande og han støttede en albue mod madrassen for at komme lidt op. "Øh, ved du noget om ham som måske kan hjælpe med at finde ham?" spurgte han en smule bekymret og lagde en hånd på Felix' blege skulder for at berolige ham. Huden var rar og smidig under hans håndflade og blodet der havde påvirket dem begge hjalp også på temperaturen.
Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 19, 2020 23:24:00 GMT 1
''Shit'', udbrød Felix som han tog sig til det krøllede hår. Han ænsede knapt Gabriels forsikrende hånd som han gav sig til at løbe igennem alle sine møder med manden. ''Han hedder... Augustinus og han...'', Felix lagde sig tilbage i sengen med en bump fra fjederen og vendte sit ansigt mod Gabriel. ''Gabriel'', sagde han med en ganske alvorlig stemme som hans blik hvilede sig på mandens læber, og derefter øjne. ''Vi bliver nødt itl at sove hos dig i morgen. Jeg kan ikke være her før han er fanget'', han så bekymret ud som han nu også selv lagde sin hånd på kammeratrens skulder og trykkede til med en hvis desperation. ''Må jeg ikke bo hos dig lidt?''.
Post by Gabriel Darklighter on Jul 20, 2020 13:40:22 GMT 1
Forslaget kom fuldstændig bag på Gabriel. Måske var det en snert af rusen der fik ham til at slå en lille latter op men da han så sin vens alvorlige blik blev han mere og mere bevidst om at det var seriøst ment. Felix var i fare og der var næppe nogen andre end Gabriel der kunne hjælpe ham mens vampyrjægeren var på fri fod. Tankerne tumlede rundt som en centrifuge inden han langsomt nikkede og mærkede beslutsomheden tage fart. "Jo, det kan vi godt finde ud af," sagde han med et fast blik på sin vens ansigt. Han tog hans hånd og gav den et venligt klem i selskab med et forsikrende smil. "Men lad os få noget søvn nu, så kan vi se på det imorgen aften når vi vågner igen."