Please Read Me

Med en morbid fascination lod Felix sig betragte maltrakteringen af manden i rendestenen. ''Uuuurgh'', udbrød han og lod som om han lavede bræk lyde selvom han egentlig bare grinte ind imellem. Håret slap som spaghetti gennem en si, og da det blev smidt mod ham nåede han præcis at tage et skridt til siden idet lunserne lavede et vådt klask mod kirkemuren. ''Du er vand-vittig'', lo han som han sparkede med støvlesnuden mod den blodige klump. Han greb dele af håret, men undgik kødstumperne. ''Skal du ikke have et... Moustache?'', spurgte han med et hævet øjenbryn inden han gav sig til at gå hurtigt efter Gabriel med det en håndfuld hår som var vådt af sved og blod. ''Kom nu! Du får... 10 euro hvis du tager det på!''.

’’Jo! Jo’’, lo Felix som han gav sig til at vifte med kødlunsen. Han tog et skridt tættere på så de næsten stod pande mod pande som han forsøgte at overvinde Gabriel i en form for armlægningskonkurrence. ’’500 euro så!’’, udbrød han, penge havde ingen betydning. Det vidste de begge, det var noget som var let at skaffe. ’’Men så skal du også gøre det nasty! Kom nu’’, lo han idét han måtte bukke under for Gabriels hånd og tabte håret på jorden. Han stoppede i sin bevægelse og gav sig nu til at stirre på det. ’’Tror du, at det stadig lever når det ligger på jorden? Tænk hvis det begynder at kravle væk??’’, han satte sig på knæ for at kigge på hårklumpen.

’’Aj!’’, udbrød Felix idet han mærkede slaget over nakken. Alligevel lo han som han lod sig trække bort fra deres kriminelle handling. ’’Du har sq da aldrig været menneske’’. Som om at mennesker og hår var det samme, eller var de det? I hvert fald når de lå på jorden så de ligeså sørgelige ud. Som fortabt kompost. ’’Burde vi ikke smide ham ud egentlig?’’, spurgte han idet han skævede over skulderen mod scenen. Alligevel vidste ha, at det nok skulle blive mirakuløst rengjort. ’’Jo men så skal vi også tale om den der rapport dér’’, han hævede fingeren som han begyndte at falde mod den ene side, kun holdt oppe af sit faste tag i Gabriel. ’’Din far dér, han er sq uhyggelig når han vil have noget. Creeps me out’’.

Felix kastede et blik over skulderen på sin kammerat og hævede et øjenbryn. ’’Er du okay?’’, spurgte han en anelse bekymret, trods det snart blev afløst af en lettere fnisen. ’’Jeg skriver bare noget okay? Som altid’’, han trak på skuldrene og gav sig til at rode i lommerne som han lænede sig mod den store gamle trædør. ’’Hvor er den nu?’’, han ledte i den ene og så i den anden lomme inden han opgivent stak begge hænder i vejret. ’’Find den for mig’’, udbrød han idet han lukkede øjnene og lagde hovedet tungt mod den gamle trædør. ’’Ikke kilde, så sparker jeg dig’’, advarede han, trods det var drillende. Han var stadig i festhumør.

Da bevægelserne synes at blive langsommere åbnede Felix sine øjne og gav sig til at kigge nysgerrigt på Gabriel. Udefra, havde deres nærhed nok set ud som at være af en helt anden kaliber end det venskab som Felix i øjeblikket stod og tolkede. ''Kan du ikke finde den?'', spurgte han efter en lang og stille pause mellem dem som han skubbede sin krop tættere mod Gabriels for at give ham bedre adgang til alle lommer. ''Kom så tager vi bare bagindgangen!'', udbrød han og greb Gabriel i reverset inden han stak afsted med ham gennem den tilhørende gyde. Her lå mange gamle iturevne bøger og stykker af de ødelagte reoler. Felix havde aldrig helt forstået hvem og hvornår skraldet blev taget, men det var nok omkring de 50 år siden det sidst var blevet flyttet. Han rakte rundt om halsen på sig selv og fremdrog en stor gammel jernnøgle i en kæde som han hurtigt satte i døren. ''Jeg er altid bange for at miste den så - hov! Ingen abefest i biblioteket!'', formanede han som han lod Gabriel gå ind før ham.

Ligesom Gabriel, vadede Felix ind i det overfyldte baglokale. Han stillede sig i en bunke af diverse ældre bøger og stoppede da for at tage sin kammerat i betragtning. I mørket lignede han et lys med sin hvide krop, ikke sært at mange vampyrer var blevet opfattet som helgener og syner. ''Har du nogensinde læst den der bog om Adam og Eva? Du kunne godt være dén Gabriel'', forklarede han inden han flyttede sit blik bort og gav sig til at træde varsomt over de mange, nu blodplettede bøger. ''Tag lige et bad, jeg gider ikke vågne og lugte af rotter, desu-'', han stoppede sig selv da han lagde mærke til liget der lå halvt mast under den gamle bogreol. Med det lille spark, lagde han hovedet på skrå og så hvordan en mystisk sort væske lod sig flyde ud af hendes opsvulmede blå næsebor, og kolde hvide læber. ''Urgh jeg blev næsten fanget af en eller anden vampyrjæger tidligere i aftes'', forklarede han som han greb en større bunke bøger og gav sig til at begrave den døde kvinde. 

Et fjoget smil indfandt sig på hans læber ved Gabriels fniseri. Egentlig, var han selv ret stolt af sin dyd, selvom det var gået grueligt galt da reolen faldt ned. Efter det sidste læs bøger, trådte han på den knækkede bogreol for at komme til badeværelset. En smattet lyd knaste som nye siv i vådt sand. Felix ænsede knapt lyden som han gik mod badeværelset for selv at se sig i spejlet. Han var selv sølet ind, dog ikke ligeså værst som Gabriel. Derfor, med samme ikke-eksisterende blufærdighed smed han sine ældre gevandter for at vise sin ranglede ung-mands krop. Han havde altid arbejdet på bibliotek og aldrig fået udviklet sig som alle andre stærke unge vampyrer i udseendet. ''Eh sådan tredive nogenting. Mørkt hår og mørke øjne. han havde cancer, han stank fandme af det'', han sparkede sine bukser ud i hallen og trådte selv ind det ramponerede badekar og satte sig på kanten hvorpå badet vippede en anelse. ''Han er en kunde, har været her maaange gange. Tøsen derude greb mig i håret så jeg var helt sølet ind. Heldigvis faldt reolen da han trådte ind, så jeg sagde bare jeg havde fået den i hovedet. Manden vil køre mig på hospitalet'', han lo håndligt og lænede hovedet fremover for at vise Gabriel 'denten' bag krøllerne. ''Prøv at røre, det er ret klamt''.