Post by Darklighter (admin) on Sept 14, 2020 11:26:06 GMT 1
Han dvælede i øjeblikket, den sagte fryd over at have hende totalt i sin magt gav genlyd i hans indre, og sekunder blev til et helt minut uden et ord mens hans isblå øjne holdt hendes blik fast. Tårerne rørte ham ikke, hendes betydning for ham var mere en kransekagefigur end en datter. Måske med tiden ville det blive anderledes, højst sandsynligt, men lige nu og her var hun en gemen genstand han kunne rykke rundt som det behagede ham. Det var også derfor han ikke slækkede sit greb før der var gået et minut og hun havde haft rig lejlighed til at græde og opleve at han ikke bakkede væk fra hende bare fordi hun var bange. Dog løsnede han langsomt sine fingre fra sit greb og strøg istedet hendes hår beroligende og langsomt mens et køligt smil indfandt sig i hans mundvig. "Det var godt, Angela," sagde han rosende. "Se?" Han trak sig bort fra hende og rettede sig op. "Nu har du lært dét, så kan vi komme videre, ikke?" hans smil blev bredere som han hev hende op og sidde ved hånden og kyssede hendes tårevædede kind inderligt. Det smagte salt og sødt, tårer blandet med hendes duft. "Nu kan du få ro og så håber jeg at se dig i aften til sengetid, ikke?" han blinkede til hende og klappede hende på kinden for at vise at der ikke var nogen vej at slippe udenom hans ønske.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Angelique Bourbon on Sept 14, 2020 11:39:48 GMT 1
Minuttet som var ment for stilhed var opfyldt af hendes gråd. Hun var chokeret og ikke mindst en anelse skeptisk da han endelig lod hende gå. Men hans ord beroligede hende og hun nikkede hikstende som hun gav sig til at tørre tårerne bort med sit ærme. Hun vidste at han blot behandlede hende sådan for at hun skulle forsøg og opfylde hans ønsker. Det var derfor at hun så inderligt fortrød sin kamp med Gabriel, at tage hans pibe og ikke mindst at ødelægge den selvom han selv ikke havde virket synderligt oprørt over genstandens destruktion. Istedet huskede hun hans ord om Oswald og det fik hende blot til at krybe ind i Matthews favn for at endnu engang kramme rundt om hans midte. ''Undskyld papa, undskyld'', bad hun imens hun nikkede, kun kendte til hans ønske. Det bestemte klokkeslag hvornår hun skulle stå udenfor hans dør. Hun slap ham forsigtigt og forsøgte at sende ham et bragt smil gennem sit rødmossede ansigt.
Post by Darklighter (admin) on Sept 14, 2020 11:43:59 GMT 1
Han strøg hende blidt over hovedet og kyssede hendes pande inden han frigjorde sig selv fra hendes greb langsomt og rejste sig. Han prikkede hende drillende på næsen som om ingenting var hændt inden han så sig om i værelset og slog hænderne sammen med en beslutsom mine. "Imens kan du gå igang med at rydde op, ikke, min pige?" sagde han med en venlig men myndig mine og nikkede kort til hende inden han gik mod døren hvor han standsede i åbningen og så tilbage på hende med et fast blik. "Vi ses senere," afsluttede han inden han trak dørene til som en fangevogter der låser gitteret til buret igen og efterlader fangen for sig selv indtil næste gang. //out
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us