1781 - When I grew up

Isobel bandt kysen under Angelas hage og rettede den til så den sad fint på hendes prinsessekrøller. Hun rettede kjolen som var det et kunstværk hun stod og rettede på indtil hun var tilfreds og trådte så lidt tilbage med et smil.
“Se ham?” Hun spidsede læberne lidt eftertænksomt mens hun prikkede dem lidt med en pegefinger og slog til sidst hænderne sammen. “Jo, ved du hvad!” Udbrød hun. “Lad mig se ham,” hun tog hende ved hånden og førte hende med sig ud af værelset og igennem palæet. “Det er da det mindste,” sagde hun og smilede ned til Angela imens de gik. De nåede ud af hoveddøren til palæet og satte kurs mod staldene der lå lidt bag palæet nær skovens kant.

Isobel havde fulgt med i hendes snak om heste og hvordan hun ville læse nogle af de lidt vildere bøger som biblioteket indeholdt, men hun ville ikke begrænse hende. Videbegærlighed skal fodres ved enhver given lejlighed, som Vladimir sagde. Hun gik derfor troligt med for at se sin lille piges interesse da den velkendte lyd af knap så stald-passende aktiviteter nåede dem. I det flakkende lys kunne Gabriels høje, blonde skikkelse ses i færd med en ret intim handling med en lidt yngre udseende mand, der var presset op ad en af stalddørene ind til en tom bås. Isobel var ikke bleg for at der foregik diverse ting på palæet, og Angela havde nok set det ske tidligere gennem diverse døråbninger i palæet, men det var alligevel noget andet at se det ude i det åbne.
“Gabriel!” Hendes stemme skar igennem de våde støn, og de to mænd fór sammen og løsnede sig fra hinanden en smule besværet mens de kæmpede med bælterne på deres bukser.
“Hvad har I gang i?!” Spurgte han både forarget og forfjamsket. “Har I ikke hørt om at banke på??” Han så vredt på Isobel til Angela. Oswald holdt sig i baggrunden og skjulte sin rødmen og indlysende ophidselse. Han forsøgte at undgå deres blikke, flov og stille.

“Åh nej det gør du ikke!” Hvæsede Gabriel både vred over st Angela kunne finde på at afsløre hans eskapader, men også bange for de repressalier der ville kunne opstå i netop det kølvand. Han susede ud af ladeporten forbi Isobel, der blot sendte Oswald et advarende blik inden hun vendte sig mod de to unge vampyrer og fulgte med hurtige skridt.
Gabriel nåede op på siden af angela for at standse hende. Hans fysiske fordele var klart overlegne og han greb hende om livet og løftede hende op fra jorden.
“Du kan GODT glemme alt om at sladre, hører du?!” Vrissede han inden Isobel kom op til dem.
“ Gabriel, sæt din søster ned!” Kommanderede hun. Gabriel satte Angela ned med et bump og fik justeret sine bukser og bælte nogenlunde samt hevet den hvide bomuldskjorte mere på plads så kravaten ikke sad skævt.

“Shhh, rolig nu, Angela, vi skal nok finde ud af det her,” sagde Isobel beroligende og aede Angela over håret mens hun holdt hende ind til siden og så vast på Gabriel. “Hvad tænker du på, din liderlige dreng?!” Hendes stemme ændrede totalt karakter fra sød og venlig til rasende. “Er du klar over hvad der sker hvis det slipper ud? Din far dræber den dreng!” Hun pegede mod stalden hvor de havde efterladt Oswald. Gabriel lagde armene surt over kors og så fra den ene til den anden.
“Hold nu op, det er sgu da ikke noget nogen råber højt op om,” sagde Gabriel opgivende og himlede med øjnene. “Jeg har gjort LANGT værre ting, så kom og brok jer over dem istedet! Men det her!” Han brugte en finger til at pege i jorden som for at insinuere at situationen før var her og nu hvor de stod. “Det er for ligegyldigt. Vi skal bare lukke den her, nu, ok?”

Gabriel havde holdt sig i baggrunden og set dem gå mod palæet. Han havde surmulende fulgt i deres kølvsnd på behørig afstand. Han vidste der ikke var noget at stille op når Isobel var til stede, så han ventede til kysten var klar og sneg sig ned til Angelas værelse hvor han normalt ikke kom. Hendes interiør var væsentligt anderledes end hans og stort set resten af palæet. Det skar i øjnene men han vidste hun var Matthews lille påklædningsdukke. Han stod i døråbningen med armene over kors og så hendes svage forsøg på at tænde hans pibe som han havde ledt efter tidligere på dagen.
“Så du er også en tyv,” brummede han irriteret inden han gik ind i værelset imod hende. “Tænk hvis far fik det at vide?”

Han knyttede hænderne ved siden mens han så på hende, en trodsig, træls lille møgunge som hun var lige nu. Han var ligeglad med hendes regler. Hun var så øretæveindbydende lige nu!!
“Giv mig den, lige nu, din lille mide!” Hvæsede han og gik hastigt frem imod hende. Han rakte ud for at tage piben fra hende men hendes greb var stædigt og stærkt og han endte med at løfte hende fra jorden mens hun holdt om piben med begge hænder og han kun med en. Han rystede hende som en klud han forsøgte at ryste fri af krummer. “Giv nu slip, for helvede!” Hans blik fangede en bevægelse ud af øjenkrogen udenfor og så Oswalds skikkelse forsvinde bort fra stalden. Han så fra Oswald til Angela, til Oswald og til Angela igen. Hans læber formede sig i et “o” der skiftede fra overrasket til triumferenede. “Oooooh! Ohohoho, nu forstår jeg!” Udbrød han med et smil. “Du er forelsket, right?” Hans øjne glimtede af fryd.