Money, money, money

Isobel var velkendt i Ophelias lille boutique. Hun elskede hendes lidt mere vilde kreationer og havde da også tanker om at have noget lidt vovet på fra hende til sommerfestivalen. Det var en gammel sag der var hjemme i skabet, men hun kunne bruge den og være glad for at have den på når hun knuste sin elskers hjerte. Det var en sølle trøst, men hun måtte tage de positive ting i livet hun kunne få.
Hun smilede da hun gik ind og blev mødt af Ophelia.
"Hej Mrs. Demuri," hilste hun og trak Fleur med sig ind i butikken. "Det her er Fleur," sagde hun uden at ville forklare nogen forhold. "Huuuuun har brug for tøj!" Hun trak Fleur lidt ind foran sig imellem hende og Ophelia for at præsentere hende og vise hvad det var for noget juks hun var klædt i. "Kan du klare en hasteordre? Jeg betaler selvfølgelig ekstra!"

"Jeg tænker noget lidt mere boho chic," forklarede Isobel mens hun ligeledes legede lidt med Fleurs sorte, flade hår som for at vise hvilken styling der skulle til. "Tror du ikke det ville klæde hende?" hun smilede til Ophelia. Hun var altid så behjælpelig. Det hjalp at man smed en god skilling efter hende, og hendes håndværk var helt klart det værd.
"Jeg tænker noget lavendel, måske rosa?" foreslog hun og så ned på Fleur. "Kunne det ikke være fint, skat?" spurgte hun sukkersødt.

Isobel var fulgt med lidt i kølvandet af de to mens hun havde set sig rundt i butikken. Der var en hel masse igang og hun kunne se flere ting der var sommerfestivalen værdig. Hun kom med ind i baglokalet hvor stofrullerne lå i de mange smukke farver og fulgte med i deres udvælgelsesproces da hun lagde mærke til Fleur og en let skælven i hende. En lille glinsen på hendes hud fortalte hende om den koldsved der tilkendegav en vampyrs sult. Det gik op for hende at det her var en virkelig speciel situation, og hun måtte tage sit dyrebareste våben i brug: forførelse. Det var hendes speciale som vampyr, måske den måde hendes mørke magi kom til udtryk. For nogen var det destruktivt og ødelæggende, men for hende var det en måde hun kunne sno mennesker og i nogle tilfælde vampyrer sind til hendes fordel. Hun tog resolut Fleur og satte hende op på bordet hvor stoffet lå, som skulle hun se nærmere på varerne inden Isobel vendte opmærksomheden mod Ophelia. Med en hånd i hoften og et varmt blik på hende lod hun sin energi række ud og bruge hvad hun kunne af skygger i rummet til at glide over Ophelia som usynlige kærtegn der kodede sig selv til Isobel. Hun smilede.
"Dine kreationer, cherie, de er simpelthen vidunderlige," sagde hun blidt og rakte en hånd ud for at tage Ophelia og trække hende lidt tættere på sig. Blidt skubbede hun hende op ad bordet og med et kort blik til Fleur om usynligt at komme tættere på på bordet, strøg hun Ophelia over håret og holdt hendes blik. "Ligeså vidunderlige som dig."

Isobel holdt hendes blik mens hun overøste hende med kærtegn. Hendes hånd gled blidt ned over hendes volumniøse krop. Den næsten hårde mave var til at mærke under stoffets friktion. Med en hånd bag Ophelias nakke trak hun hendes hoved lidt til side så halsen blottedes for Fleur der kom tættere på.
"Lad mig vise dig hvor meget jeg værdsætter dit arbejde," sagde hun med en mørk, forførende stemme og lod sine læber møde hendes i et varmt kys. Det var desperation der sendte hende ud i en situation som denne men hun var ikke bleg for det. Kvinder var som regel en fryd at lege med, og Ophelia var jo en køn, omend højgravid, kvinde. Det var distraktion for at hun kunne guide Fleur nærmere med en hånd og trække hendes ansigt helt hen til Ophelias hals.

Som solen bryder frem bag en sky forsvandt mørket der havde samlet sig i rummet om dem og om Ophelia. Fleur havde gjort det mesterligt og der var kun et par enkelte bloddråber på halsen der kunne tilskrives et lille uheld med en stofsaks.
"Åh nej dog!" Isobel slog hænderne op for munden og så ned på gulvet hvor der ganske rigtig var en god stor fugtig plet. Hun tog hendes hånd. "Er der noget vi kan gøre?" spurgte hun og så til Fleur som lod til at have det væsentligt bedre allerede med den smule friske blod hun havde fået.

Isobel hjalp Ophelia hen til en stol mens det første ve sendte hende i knæ. Hun skævede til Fleur der lod til at have styr på teknologien imens hun hjalp den stakkels fødende kvinde. Hun vidste godt der kunne gå lang tid fra første ve til at der rent faktisk skete mere, men der var også nogen det gik hurtigere med, og en fødsel sat igang af et vampyrbid var ikke til at vide. Det var sjældent at Isobel fandt sig selv i situationer hvor hun ikke med 100% sikkerhed vidste hvad hun skulle gøre. Hun havde trods alt selv 4 graviditeter bag sig, men det her var noget helt nyt. Indvendig banede hun af sig selv over ikke at have tænkt over hvad der kunne ske når man spiste af en gravid kvinde.
"Har du en fødselstaske og sådan noget jeg kan finde til dig?" spurgte hun mens hun så sig om. Pludselig slog butikken hende som rodet og uorganiseret.

Modeugen var ikke just gået som planlagt. Deres skænderi havde efterladt dem i et mærkeligt limbo, og hun var aldrig kommet videre med at forklare Armando noget som helst. Det var som om tiden var gået i stå siden deres sidste samtale og nu. Hun havde fundet ham med snotten i en bunke af hendes bedste coke. Han var gået kold og hun havde siddet stille ved siden af ham da telefonen havde vibreret på sofabordet. Hun tog den op og så et opkalds-ID hun ikke rigtig magtede at skulle tage sig af, men hun vidste hvem Ophelia var og at de bestemt ikke kunne lide hinanden. Men også at hun var gravid og hun havde lovet at tage den hvis ikke Armando var til stede, HVIS nu hun skulle føde.
"Ja hallo?" besvarede hun opkaldet en smule træt.
Tilbage i butikken lokaliserede Isobel tasken. Den så fint pakket ud og tog den tilbage til Ophelia.
"Måske skal vi bare ringe efter en ambulance?" spurgte hun lidt tøvende.