Post by Rachel Corona Darklighter on Aug 11, 2020 21:34:00 GMT 1
Rachel lænede sig dovent tilbage i sofaen mens hun lyttede til Ophelias stride stemme. Hun holdt telefonen ud i en armslængde og kunne stadig høre hende uden problemer. Hmm, hun måtte vidst hellere udfritte Armando lidt mere. Hvorfor i alverden kaldte hun ham Elly? Nå, men hun valgte at slå det hen i øjeblikket. "Ja, Armando er gået kold," sagde hun tørt og skævede til Armando der lå og sov ved siden af. "Men jeg skal nok sige til ham at han skal ringe til dig," afsluttede hun sødt inden hun tog telefonen og slukkede for den. Hun skrev en seddel til Armando om at han skulle ringe til Ophelia eller tage ned i hendes butik når han vågnede, og så forlod hun hans lejlighed for at komme hjem til palæet.
I butikken studsede Isobel lidt over at Ophelia snakkede med én der hed Rachel. Var det hendes Rachel? Hun var lidt forvirret. "Jeg har en vogn udenfor der kan tage os på hospitalet," sagde hun og greb sin egen telefon og så afventende på Ophelia. Det ville være hurtigere end at vente på en ambulance nu.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 11, 2020 21:42:25 GMT 1
Ophelia råbte et par skældsord til Rachel, inden hun lagde på og lukkede øjnene et kort øjeblik for at stabilisere sit sind. "Ja," sagde hun så til Isobel, "Ja, det ville nok være det bedste... At komme på hospitalet. Pitié-Salpêtrière universitetshospital er der jeg har mine læger," fortsatte hun så roligt som situationen tillod. Hun skævede til Fleur. "Fleur, søde... Kan du ikke snuppe min jakke fra knagen?" spurgte hun for at få Fleur til at gå lidt væk, så hun kunne tale med Isobel alene. "Mademoiselle Corona, jeg er dig evigt taknemmelig. Har du børn? Er det slemt?" Ophelia havde naturligvis gået til alle fødselsforberedelserne i de dyreste grupper og kredse i Paris, men intet kunne forberede hende på denne følelse af at kunne gøre alting galt.
Post by Isobel S. Corona Darklighter on Aug 11, 2020 21:51:54 GMT 1
Isobel trykkede på speed dial og bad Shade om at køre vognen frem og gav navnet på hospitalet så han kunne indstille gps'en med det samme. Hun vendte sig mod Ophelia og tog hendes hånd i sin. "Jeg har 4 skønne børn. Rachel, Zacharias, Patrick og Marek," forklarede hun men uden at lave en direkte hentydning til om det mon var hendes datter som Ophelia lige havde skældt ud. Hun bevarede derfor en myndig men omsorgsfuld mine. "Det hele skal nok gå," sagde hun da Fleur kom tilbage med jakken og de fik bakset Ophelia ud i bilen som satte kurs i en heftig fart mod hospitalet.