Consequences

Felix furede sine øjenbryn som han kiggede på Gabriel med en vældig tør mine. “Selvfølgelig har jeg været forelsket, Gabriel. Jeg er ikke fra stenalderen”, han lod sig glide ned i sofaens dyb og lagde nonchalant det ene ben over det andet. Han lagde ligeLedes sine arme over kors og sukkede dybt. Han havde aldrig tænkt på, at det kunne ses som underligt at være jomfru, eller ærbødig som han valgte at kalde det i sit sind. Han tyssede blidt på Gabriel og gled sin tunge over de spidse hjørnetænder. “Jeg agere bare ikke på det. Jeg maler mine muser. Kreativt afløb”, han så sige de på Gabriel, som burde han lære af ham. At kneppe løs var næppe svaret eller løsningen på alting. “Hold nu op med at være pervers, Gabriel”, han forsøgte at sende manden et hårdt blik, trods det nærmere faldt en anelse misbilligende og genert. Han havde aldrig fundet sig selv i dette sted, udspurgt om sin seksuelle preferencer. Sandheden var nu nok, at han i sine teenage år havde levet i kirken og bagefter med Vladimir der knapt gav ham fritid. Senere var kunsten og bøgerne blevet hans afløb. Det var ingen tid til kærtegn.

Felix kunne knapt blive mere rødmosset som Gabriels spørgsmål vældede ud af hans mund. Felix hævede er øjenbryn og lagde sin hånd på Gabriels for at flytte den. “Fordi din far har ansat mig til at få dig på geled”, svarede han en anelse tørt. Det var sandt men også løgn. For han var kommet til at holde af Gabriels selskab henad vejen. De havde det sjovt og endda måske lidt for sjovt til tider. Han lagde nonchalant kammeratens hånd tilbage på Gabriels lår istedet, klappede den to gange og lod den da gå. “Men forelskelser? Jo... Medici pigen”, funderede han i en stund indtil han kom i tanke om at det nok nærmere var blodlyst end begær. Han hævede sin hånd og gav sig til at gnide sin nøgne hage, hagen han desværre havde nået at glatbarbere inden forvandlingen. “Nogen ung herre under anden verdenskrig... årh det er længe siden Gabriel, jeg husker dem knapt”, forsøgte han sig, han yndede ikke at dele sit kntime privat liv, ej heller med sin bedste ven.

“Herregud, Gabriel”, udbrød Felix som han tog sig til panden. Det var lige så ubehageligt som det var pinligt at blive udspurgt. Han gled hånden længere ned of så på sin kammerat mellem fingrene. “Jamen hvad skulle jeg få ud af sex?”, spurgte han bundærligt. Kys og kærtegn havde aldrig interesseret ham, så hvorfor skulle sex? “Hvis jeg begærer nogen, så slår jeg dem ihjel. Så er det mit. Der får jeg næring. Hvad giver korporal interaktion mig?”, hans spørgsmål lod sig runge i rummet idet Felix lagde begge sine hænder i skødet og lænede sig tilbage mod Gabriels arm og så ham i øjnene. Han mindedes en gang hvor Vladimir havde kysset ham. Kærligt men ikke erotisk. Mere som en acceptans af genuin respekt mellem dem. Felix havde ikke reciproeret kysset. Tværtimod havde han smilet fjoget og takket. Men andre kys havde han aldrig fået.

Gabriels ord lod sig runge i hans indre. Ganske vidst var han ikke nær så gudsfrygtig som han havde været inden. Men tværtimod var det gode konservative ideer som han bugtede med. “Det handler ikke om at jeg ikke kan lade være med at slå dem ihjel, det handler om at jeg får mere ud af at slå dem ihjel end samleje”, svarede han tørt imens hans blik fulgte Gabriels hånd på sit knæ som en edderkop der omfavnede sit bytte. De næste ord som forlod hans kammerats strube, fik dog Felix til at kløjes. Han begyndte at hoste og hakke som et gement menneske idet han lænede sig foroverbøjet og slog sig i brystet. En latter erstattede sagte hosten, men den var mild og tilgivende. “Mener du, at du og jeg skulle have samleje?”, han noterede kammeratens rødme og begyndte atter at fnise som en skolepige. “Hvordan skulle det overhovedet gå til?”, der var mange ting Felix ikke forstod, og en del han aldrig havde skænket en tanke. Hans blik gled over Gabriels adonis silhuette, og han lagde da sin hånd på hans.

Latteren slap Felix idet Gabriel begyndte at trække ham med gennem palæets hal. Men det som startede lattermildt og rart blev en anelse genert. “Seriøst?”, spurgte han som han hævede hånden som for at fjerne en tåre af latter. Hans mave krampede fra den forsvundne latter. “Men hvad med hende der øh”, han tog sig til hovedet imens han stadig fulgte Gabriel i rask galop. Gabriels ben var en anelse længere end hans, så Per skridt måtte Felix tage to. Hans krop var blevet så ekstremt underernæret i sin mennesketid, noget der desværre havde fæstnet i hans krop selv nu og ikke mindst hans hunger. “Aisling! Er I ikke kærester?”, han havde allerede glemt at Gabriel havde fortalt om sin relation til sin fader og mange andre. Men han vidste at der var en speciel måde han både kiggede og var på så snart hun kom ind i et rum. Betød det ikke noget?

“Hold op med at være pervers”, irettesatte Felix ham straks som han skubbede kammeratens hånd væk med et smil. Det varede dog ikke længe inden han brød ud i latter som de fortsatte deres gerning.

//blackout

Der var en varme som havde spredt sig i Felix. Det havde været kærligt, hårdt og brutalt. Fyldt med en passion og kærlighed som Felix knapt vidste han besad. Men så var det også det, for han endog blot ham selv. Med en anelse besvær fik han viklet sig ud af Gabriels favn, nøgen og svedig som han satte sig på knæ rem for sengekanten. Han havde knapt set på Gabriel, eller sagt er eneste ord. Felix lagde hænderne sammen frem for sig og lod sit hovede hvile mod dem. “ Pater dimitte illis non enim sciunt quid faciunt”, begyndte hans bøn selvsikkert.