Post by Augustin Sylvain Jerreau on Jul 18, 2020 22:47:45 GMT 1
Gaden var fyldt med turister, kunstnere og glade tider. Dette irriterede ham dog lidt, da han ikke rigtig kunne komme frem til sin yndlingsboghandel uden at skulle skubbe sig igennem menneskemængden. Endelig kom han frem til den lidt mere stille boghandel og gik direkte ind. "Hej Felix!" hilste han uden at have set Felix. Nogle gange var han svær at finde for bunkerne af bøger, nogle gange var han i sin lejlighed og så skulle man alligevel råbe efter ham. Det var finurligt at handle her. Han lagde posen han havde med på disken med et lille bump. For nyligt havde han ryddet ud i sin større samling af bøger og han havde et par stykker, der måske kunne byttes til nye i boghandlen, hvis Felix var interesseret i dem. Han havde et næsten helet sår henover kinden fra en mission på Møllen den anden dag. Han havde kun taget med fordi han ville have sin egen intel og ikke bare andenhåndsberetninger, for han var ikke ofte i kamp. Såret var kommet fra en ung vampyr de havde mødt i gyden bag Møllen da de var på vej fra deres informationssøgende-mission. Han var ikke sluppet levende fra det. Det havde Augustin personligt sørget for.
Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 18, 2020 23:01:20 GMT 1
Der lød et brag fra den anden ende af den uendelige butik. En anden bogreol væltede og en enorm støvsky syntes at finde vej ind i det store lokale. Støvet og ikke mindst iklædt sine slidte klæder kom Felix gående ud med en utilfreds mimik plastret over hans hvide ansigt. ''Augustin?', spurgte han idet han gav sig til at tørre støvet af øjnene. Et smil bredte sig over hans blege læber. I mundvigen havde størknet blod sat sig fast men det var ingenting Felix helt havde lagt mærke til. ''Hej! Hvad kan jge gøre for dig?'', han begav sig gennem havet af bøger og stilte sig foran disken for at tage hans pakke i betragtning.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Jul 18, 2020 23:07:44 GMT 1
Lidt urolig kiggede Augustin ned langs rækkerne af bogreoler. Det var ikke første gang Felix på en eller anden måde kom til skade eller fik væltet noget - lidt klodset var han vel, men nu også meget rar. "Er du okay?" spurgte han og kiggede op og ned af ham, "Har du bidt dig i tungen? Du har lidt- dér-" Han pegede på blodet i mundvigen i en sikker afstand, så han i hvert fald ikke havde nogen form for risiko for at få det på fingrene. Han havde ikke sine læderhandsker på i dag. Han havde fuldstændig glemt alt om posen på bordet mellem dem, stadig lidt urolig for - ja, de var vel bekendte? Han kendte Felix, kun fra boghandlen og havde ikke nogen idé om hvad manden lavede udenfor sit liv her.
Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 18, 2020 23:17:57 GMT 1
Han hævede hånden mod sine læber og tørrede sig forsigtigt over den ene mundvig hvor manden pegede. Øjeblikket syntes at være gået i stå som Felix så det tørre brune blod i sit revers og han efter en tøven slog et bredt smil op. ''Tak! Jeg aner ikke hvor det kommer fra'', han trak sig på skuldrene og undgik mandens blik. Istedet tog han fat i bogen, og gav sig til at undersøge posen. Blodet stammede fra den stakkels unge kvinde der havde forvildet sig ind i hans hule tidligere. Hun lå nu nok ude under bogreolen nu, mast og livløs. Men det behøvede dette kære menneske jo ikke at vide, han kunne jo havde været den næste. ''Sælge? Bytte?'', spurgte han som han gav sig til at undersøge bindet med sine fingerspidser.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Jul 18, 2020 23:24:12 GMT 1
En tanke slog Augustin og det rislede ham koldt ned ad ryggen. Kunne Felix være? Nej, vel? Det var ikke ofte man så blod i mundvigen af folk, der ikke havde drukket det. Men han ville være en meget atypisk vampyr. Han kunne slet ikke forestille sig den forhutlede mand i færd med at dræbe og spise fra et andet menneske. Og han havde jo aldrig vist andet end venlighed mod ham. "Jeg tænker at du nok kan finde noget at bytte med," sagde han og et lille smil fandt ved til hans ansigt, "Hør, er du sikker på at du er okay? Skal du have hjælp til at få flyttet reolen på plads igen?"
Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 18, 2020 23:44:09 GMT 1
Imens han undersøgt bogen nærmere hævede han blikket og sendte Augustin et lille smil inden han hurtig sænkde blikket igen. Gabriel havde været efter ham før med at tørre sig om mundvigen. ''Jamen det kan vi da sikkert finde ud af, dette er jo en god 1923 model, dem ser man ikke meget, du ved på grund af krigen og sådan'', forklarede han som han endelig lod sig få øjenkontakt med Augustin og hans msil falmede som han lod hånden glide igennem den krøllede manke. ''Nej tak, det er okay jeg vil alligevel bygge nogle nye'', forklarede han som han lagde sin nu blodige hånd på bogen. Han havde ikke lagt mærke til hans blodsølede baghoved.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Jul 18, 2020 23:50:53 GMT 1
"Ja, det var min farfars- Felix!" Han så forfærdet ned på bogen, hvor et lille blodigt håndtryk nu bredte sig. Hans blik skød op til Felix' ansigt igen. En hånd lagde sig ubemærket på pistolen, der troligt altid hang ved hans side. Der var noget råddent her. "Bløder du?" Han lod stadig tvivlen komme boghandleren tilgode. Han ville helst ikke skade en uskyldig, selvom det selvfølgelig var sket i hans tid som inkvisitør. Hellere komme igennem dette og køre et baggrundstjek på manden, så han var sikker i sin sag.
Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 19, 2020 7:14:35 GMT 1
Hans blik fulgte nu inkvisitørens ned på hånden of kunne han være blevet mere bleg, så var han nok blevet det. Han kiggede på hånden og lod den da røre bag hans hoved igen. Han måbede, det var fra pigen men det skulle Augustin ikke vide. ''Ah jeg fik reolen i hovedet, beklager Augustin et øjeblik'', svarede han en anelse forfærdet i det han tog sig til baghovedet med begge hænder og begav sig ud mod baglokalet. ''Bare... Bliv der , jeg kommer'', kaldte han tilbage som han forsøgte at spille på sin 'skade' ved at tage fat ved de forskelllige reoler som for at holde sig selv oppe. Papirer havde han ingen af, faktisk havde han end ikke fået ordnet sit pas for han kunne komme ind og gøre hvad der passede ham når han passede ham. End ikke hans butik var listet nogen steder da det var en gammel skøde fra 1700 tallet han havde erhvervet sig i et spil.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Jul 19, 2020 7:41:33 GMT 1
"Felix, jeg er nødt til at se dit ID, vil du ikke være sød at vise mig det?" spurgte han, stadig med den høfligste stemme i verden, som om de bare diskuterede vejret udenfor. Hans mistanker blev endnu værre ved Felix' undskyldning om at få reolen i hovedet. Måske var det bedst at smutte nu, mens legen var god og sende en af hans yngre inkvisitører for at gøre en ende på vampyren efter et grundigt tjek. Han lod ikke vise at hadet boblede i ham. Der var intet værre end en vampyr. Han håbede inderligt at Felix' kunne vise et ID - det behøvede ikke engang være gyldigt, for han vidste at den lettere distræte boghandler ikke nødvendigvis havde styr på den slags.
Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 19, 2020 9:32:15 GMT 1
“Øøøh jo da?”, kaldte han tilbage idet han kom gående ud bag baglokalet med en gammel mørnet klud presset mod baghovedet. Han gav sig da til at kigge gennem de mange skuffedarier med en lettere febrilsk hånd. Han havde inget ID kort. Hvem fanden hed også Andromedius idag? Han tørrede sig over panden somom at han svedte, han havde fået excellent styr på sine menneskelige bevægelser efter at havde øvet sig med gamle Johnny Cash film. Til slut greb han i disken og kiggede på manden. “Du er politi eller sådan noget, ikke Augustin?”, spurgte han en anelse træt som han vendte ryggen til ham og fjernede kluden, “er du ikke sød lige at kigge på det?”. Felix vidste nemlig at hans krøllede hår gemte på en hemmelighed. Et dybt hul som end ikke hans vampyr kræfter kunne hele. Istedet havde det efterladt en dent sf en grad som vil få de fleste til at få kuldegysninger bare ved synet og kun de få turde at røre ved.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Jul 19, 2020 10:13:38 GMT 1
"Noget i den stil," svarede han på bemærkningen om hvorvidt han var politimand. Det havde han alligevel aldrig set for sig selv. Vampyrer kunne han da gøre kort proces med, men mennesker måtte man jo ikke bare slå ihjel uden retssag. Han lænede sig ind mod disken, men holdt hånden på pistolen, bare for en sikkerheds skyld. Han ville heller ikke røre ved blodet der havde indsmurt Felix' baghoved. "Det ser slemt ud," bemærkede han da han fik øje på hullet, "Du, måske skulle du tage på skadestuen," Han forholdt sig rolig, men ville da helst ikke se sin bekendte bløde ud.
Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 19, 2020 14:34:07 GMT 1
Felix vidste at han ikke vil få noget ud af skadestuen, så hellere en tur i bad efter han havde fået smidt liget af vejen. Han smilte for sig selv inden han vendte sig mod Augustin med et bekymret blik. “Tror du ikke bare at jeg kan sy det selv?”, spurgte han som var han ræd. “Jeg er bange for læger”, mumlede han imens han slog blikket ned. Det var løgn men han kunne lige se deres blik når de forsøgte at tage hans puls. Istedet lod han kluden hvile på hans baghoved og så ned på bogen. “Hvad vil du bytte den for?”.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Jul 19, 2020 17:30:51 GMT 1
Augustin nægtede at give op. Det var så mærkeligt det her, at det skreg langt væk af, at der lå noget bag. Han kunne spørge lige ud om fyren var vampyr, men han vidste, at han enten ville få en vag undskyldning eller et blik, der kaldte ham sindssyg (skulle Felix altså være menneske). "Gå op og vask det, så vi kan se hvor meget og hvor lidt det er," Han forstod at være bange for læger og havde derfor en smule medfølelse med Felix. Efter flere omgange cellegift og én mislykket knoglemarvstransplantation stod han også i situationen, hvor læger ikke var hans favoritmennesker.
Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 19, 2020 19:48:45 GMT 1
Felix tog sig til hovedet med den anden hånd og hævede et øjenbryn. ''God idé! Det løser jeg'', svarede han med et bredt smil. Han vidste at manden led af cancer, han stank langt væk af det. Som cigaretaske når man forsøgte at vaske bærgeret op med varm vand. Det slog ham så snart han kom ind i butikken, bitter og klæk. Felix pegede nu igen på bogen, denne gang en anelse mere sigende. ''Ville du bytte den her?'', spurgte han imens han støttede sig mod disken. ''Du kan bare vælge, næsten hvad som helst her i forlokalet'', han slog ud med en hånd imens den anden med den blodige klud gav sig til at søge efter en stol.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Jul 19, 2020 19:52:36 GMT 1
Augustin lavede en mental note, at han skulle sætte en undersøgelse igang på Felix, men bestemte sig for ikke at trække den længere nu. "Jeg havde håbet på en bog om sørejser, du ved jeg elsker havet," sagde han lidt tørt, selvom det var nemt at se, at han rent faktisk længdes efter det åbne hav, bare fra at snakke om det. Han hadede Paris. Seinen var bare ikke vand nok til ham. "Jeg har aldrig fået læst Odysseen, måske du har en billig version af den liggende?"