Post by Felix Pvelius Andromedius on Jul 19, 2020 19:57:48 GMT 1
Felix så på ham en anelse køligt i et kort sekund. Der var noget som virkede.. forkert.. ved ham. Han bed sig i underlæben og gav sig tila t tænke. ''Det er den der historie med Herkules, ikke?'', spurgte han en anelse forvirret. Han havde aldrig læst Odysseen, desuden vidste han selv at han lidt lignede en ældre teenagedreng som tog hånd om sine forældres butik, så der var ikke mange der spurgte til hans uvidenhed. ''Øøh men den der reol derovre'', han pegede på en af de bugnende reoler der var fyldt med bøger om søfart. ''Har bare bøger med havet og både og sådan noget'', han fik endelig møvet sig ned i en stol som han gav sig til at kigge på manden. ''Og derovre har vi historien om Herkules'', han pegede da i den anden retning.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Jul 19, 2020 20:05:17 GMT 1
Han vendte lidt modvilligt ryggen til Felix, men selv den lidt tomhjernede fyr måtte da vide, at det var dumt at angribe i forbutikken, hvor alle kunne se, hvis der skulle komme en kunde ind. Hans lange fingre gled over titlerne. Han havde ikke altid læst, det var først noget, der var kommet med alderen og sygdommen. De lange ventetider på hospitalet havde givet ham rigeligt tid til at blive litterær. "Her!" udbrød han og trak en støvet, rød bog ned fra hylden. Lige præcis det han ledte efter. En fantastisk fortælling om rejse, kærlighed og fare. To af de ting havde han ikke selv i sit liv, faren var klaret, men med et lille stik i hjertet måtte han igen tænke på, at han var alene. "Og se så at få det sår vasket og bundet ind!" sagde han og lagde bogen på disken så Felix kunne bestemme om det var et fair byt.