It's an honor to see you again.

Melanie var så nervøs at det strålede ud af hende som solen på en skyfri himmel en varm sommerdag, selvom hun prøvede at skjule den. Da butleren kom ud til hende og bukkede, undrede hun sig lidt over at han bukkede så dybt som han gjorde og uden problemer kunne komme op igen, tros han lignede en der var langt oppe i årene, en kort stund havde hun udskudt i hovedet at han nok bestemt også var vampyr. ”Selvfølgelig” Sagde hun stille og lidt usikkert om hun skulle svare ham.

Dog fulgte hun butleren i stilhed, der var jo ikke rigtigt noget at snakke om lige nu var der? Hun beundrede det hun gik forbi og så, det var en helt anden stil en den hun var kommet fra. Ikke at det var dårligt tværtimod det var specielt og ærligt hun kunne lide det. Da butleren åbnede en dør ind til et stort rum, tog hun det først som spisesalen men ville sådan en normalt ikke lægge tæt på køkkenet? Hun slog det hurtigt ud, da hun fik øje på Matthew og hørte hans stemme, et lidt usikkert smil spredte sig på hans læber og hun gik roligt over mod ham og bed sig svagt i underlæben ”Godaften Sir, det rart at se dig igen” Sagde hun og prøvede på fransk, hun kludrede en del i ordene og blev ret flov over det. ”Godaften Sir” Sagde hun hurtigt på engelsk efterfølgende, mest fordi hun ikke ville dumme sig endnu mere. Tros hun havde øvet sig så meget på fransk for ikke at skuffe ham mere end hun havde gjort den dag hun røg i brændekælderen.

Et sted var hun nervøs for at han ville smide hende der ned igen, det var det værste hun nogensinde havde oplevet og havde ikke i sinde at skulle der ned igen! ”De ville se mig?” Sagde hun og så blidt på ham, med en tydelig tone i stemme der indikerede at hun måske ikke helt stolede på at han ikke ville gøre hende noget ondt lige nu.

Melanie var ret glad for at han ikke valgte at kommentere på hendes franske, hun skulle nok vente med at forsøge at snakke det til hun rent faktisk havde styr på udtalelser og alle de ting. Hans ord og hans blide hånd der tog hendes og kyssede håndryggen, fik hende til at bide sig endnu engang dog lidt hårde i underlæben. Uden et ord og uden modvilje fulgte hun efter ham og mærkede duften af blodet ramme hendes næse, hun havde lysten til at drikke begge glas, selvom hun da nogenlunde kunne styre sin blodlyst var der bare nogen dage det var svære end andre, men hun måtte minde sig selv om at gøre det pænt og elegant.

Hun lod sig sætte og tog forsigtigt sit glas en lille smule stift men tydeligt for ikke bare at hælde det hele ned i en tår, hun løftede blidt mod Matt og tog en lille tår! DAMN! Det smagte vidunderligt som i virkelig godt! ”Hård, der er mange ting at holde styr på synes jeg, meget viden og ting der er vigtige at huske” Sagde hun og nikkede blidt inden hun tog servietten og ville duppe bloddråben på hendes læbe væk, men droppede det og lå svagt tungen tage den. ”Den fysiske træning er hård men ikke fordi jeg i dårlig form, men fordi jeg hele tiden skal huske jeg er hurtigere og stærkere, og det har kostet et par skrammer” Sagde hun og træk på læberne og en svagt lille grin kom fra hende. ”løb ind i en væg den anden dag” sagde hun og lod fingeren bevæge sig rundt på glasset for at holde igen og virkelig øve sig i at kunne sidde med glasset. ”Hvad med dem? Har din uge været god?” Spurgte hun og så over på ham med et lille smil.

Melanie så på Matthew mens han talte hun nikkede og lyttede bestemt til det han sagde i stilhed, inden blikket blev vendt mod glasset som hun løftede og tog en tår af denne. ”Skulle de også starte helt fra bunden som mig? Hvis jeg må spørge?” Spurgte hun forsigtigt og så over på ham med et kærligt smil på læberne. ”Jeg håber da det gør, særligt fordi der er så mange ting at huske på” Sagde hun og trak på skulderne som var det helt normalt, for et sted var det jo? Alle skulle jo lære at kravle før de kunne gå, sådan måtte jo næsten et sted også være som ny vampyr?

Måden han rettede sig på, fik hende til at se over på ham med et lidt usikkert blik, særligt da han ikke ville tale om hans uge? Hun var forvirrede og tyede til at tage endnu tår af glasset for at skjule det. Ordene der kom efter følgende, fik hende til at se på ham og ned på glasset hun var tavs i det der føltes som flere minutter men det varede nok ikke så længe som hun følte det. ”Det rart, det underligt så anderledes men jeg kan faktisk godt lide det dog…” Sagde hun og tøvende fjernede hun hånden fra glasset og lagde sine hænder i skødet. ” Jeg ville ønske jeg kunne for lov at se mine forældre, bare på afstand se hvordan de har det og klare det. Jeg tænker meget på dem, det svært at lade være når man ligger alene på værelset om dagen og ved man ikke kan komme ud på grund af solen” Sagde hun og kiggede over på ham. ”Jeg kan godt lide at være her og vil helst ikke væk her fra” Sagde hun og kiggede over på ham med et skævt smil. ” Jeg har altid været god til kampsport det jo det jeg levede af, skole og uddannelse har aldrig rigtig været mig og har aldrig vidst hvad jeg kunne lave ellers en det jeg gjorde. Men efter en uge her, ved jeg hvad jeg vil med alt det jeg kan” Sagde hun og et stort smil formede sig på hendes læber.

Melanie så på ham og lyttede opmærksomt til ham og nikkede stille. ”Forståeligt, man har jo en vis ære, det har mennesker jo også inde for forskellige områder” Sagde hun og håbede et sted på at han godt forstod hvad hun mente og det ikke lyd helt ved siden af det han havde sagt.

Kort stivnede Melanie og mærkede sorgen løbe igennem hende, hun savnede jo sine forældre mon ikke hun bare kunne liste hen til dem og ikke blive set af andre imens hun gjorde det og forklare dem sandheden? Hun bed sig svagt i læben og så ham tage avisen hun tog imod den og kiggede på den. Hun lukkede øjnene og måtte synke et par gange for ikke at give efter og lade følelserne tage over! Hun ville jo gerne det her, det var jo specielt og noget andet samt det at være vampyr jo faktisk ikk var så slemt. ”Må jeg tage der over alene? ” Spurgte hun og håbede på at få et ja, for så kunne hun prøve at tage kontakten selvom, hun nok ikke ville gøre det alligevel hun måtte jo ikke og et sted hun kunne ikke overtræde den regel, hun havde jo selv accepterede den. Måske det ikke bar en god ide at tage af sted alene? Ville hun kunne styre sin blodlyst? Ville det gå helt amok? Ville hun kunne holde igen? Eller vil hun overfalde alt med en puls? Hun havde jo ikke som sådan været tæt på mennesker siden den nat hun forlod hotellet med Matthew. ”Eller tager de med ?” Spurgte hun og så over på ham, før hun så ned på avisen igen, inden hun lukkede avisen sammen og skubbede lidt til den for at få det på afstand før hun tog glasset og satte det mod munden og drak flere små tåre af det for at få det tømt.

Måden han fjernede avisen fra hende, var rart for så var det nemmere at få på afstand om det var det han fangede i hendes forsøg på at vise det vidste hun ikke men hun ville bestemt ikke spørge. Melanies øjne fulgte Matthew blidt og tog imod hans hånd og lod sig komme op og stå ved hans hjælp på en galant måde, dette var langt finere end det hun var vant til det og skulle lige vænne sig til det.

Ordene han kom med og minen, var myndig og bestemt, hans indgående blik fik hende til at kigge ned i gulvet og bed sig svagt i underlæben som tankerne bankede ind i hovedet på hende som hvis man stod på standen og så bølgerne ramme mod en klippe. ”hmm” mumlede hun svagt mest fordi hun ikke vidste hvad hun skulle svare til at han ville hvis det var hendes ønske, han gjorde hende i tvivl. For ville det bare gøre det hel værre eller måske ville hun ikke kunne holde sig fra at tage kontakten til dem.

”Men..” hun tav, hun kunne jo godt forstå ham slet ingen tvivl om dette men hun ville jo bare se dem, bare en gang en lille gang. Hun tøvede og valgte ikke at sige noget til det for nu. ” Overraskelse? ” Spurgte hun med et usikkert blik før hun nikkede og svarede ” Den vil jeg da glæde mig til at se” kom det lidt efter med et lille smil på læberne. Det var bevidst at Melanie ikke svarede på det med hendes blodlyst for hun viste ikke om hun kunne styre den eller ville gå helt amok så snart hun duftede blodet og hørte hjerterne banke.

Melanie fulgte med en anelse nervøs, for ville han straffe hende igen? Altså selvom hun havde fået en straf? Han havde jo ikke virket særlig glad for at opdage hende og den lille pige? Havde han bare været sød indtil nu for at vinde tillid til at hun ville følge med? Næppe, for sådan virkede Matthew ikke til at være! Han var oprigtigt og jo ikke en der skjulte noget for hende, hvis man spurgte hende.

Ordene som kom fra Matthew strømmende med en rolig måde, lyttede hun stille til og nikkede svagt, ja blodet hun havde fået havde ikke smagt lige så godt som det hun lige havde drukket, men hun havde jo ikke tænkt over at der var så stor kvalitets forskel på det! Selvom hun nok havde fået det af vide men hun huskede det ikke. Hun stoppede op som hun hørte hans ord om testen der skulle afgøre om hun måtte komme ud fra området. Hun så på ham og skulle til at sige noget men der kom ingen ord, hun var nervøs og da de kom ind i rummet mærkede hun duften og lyden af hjerter der dunkede der ud af, mærkede pulsen der var i frygt. Hun holde hårdt fast i Matthew lige indtil han gik over mod dem hun stod ved døren og kæmpede med sig selv, hun fik et blik i øjne en hver nok ville frygte, et smil på hendes læber blottede hendes hugtænder og lysten til bare at spænde der over skubbe Matthew og gå til den var i hende. Hun knyttede hænderne. Ordene fra Matthew om at hun skulle komme der hen, hun lukkede øjnene ” jeg kan ikke” mumlede hun og håbede ikke at han hørte hende, hun ville ikke tættere på lige nu, duften var så vidunderlig og dejlig og hun ville dufte den endnu mere hvis hun kom tættere på.

Melanie løb over til ham da fristen til at komme tættere på var for ulidelig. ”Hun er gravid” Sagde hun og fulgte Matthews bevægelser og ville skubbe ham væk og have dem begge to for sig selv, hun så ham i øjnene og man kunne se hendes øjne at hendes indre var ude af kontrol men hun kæmpede. Dog som halsen blev blottede, hvæsede hun mod Matthew ikke fordi han ikke måtte men fordi hendes lyst var tæt på at overtage hendes krop. ”Ja” svarede hun ude af stand til at sige andet og før hun selv nåede at tænke og gøre noget havde hendes krop reagerede på hendes lyst, var hendes læber og mund hvilede mod kvindens hals og hun slikkede på den før hun blottede sine hugtænder for at gøre sig klar til at drikke af hende.