It's an honor to see you again.

Melanie så på ham og lyttede til ham mens hendes hånd lå på den kind hvor lussingen havde ramt det gjorde virkelig ondt på hende. Et lille sæt kom fra hende som han tog hende om skulderne ikke fordi hun var bange men fordi hun havde vendte blikket mod kvinden og stirrede på hende og derfor ikke fokuserede på ham. ”Det er svært Sir, hun dufter så godt og jeg vil så gerne smage hende” sagde hun og kiggede på ham igen som han talte til hende.

Blidt lagde hun kinden mod hans hånden som han strøg hende ”Jeg vil klare det, jeg vil se dem” mumlede hun og så på Matthew. Et lille nik kom fra hende, som hun gik de få skridt tilbage til sofaen og kvinden, Hun stod og så ned på den blottede hals hun satte sig på hug på gulvet så hendes hoved var lige udenfor halsen i højde men bare ville skulle læne sig ind i mod den. Hun trak vejret ind for at dufte godt til hende ” Du dufter så fantastisk” mumlede hun som hun lænede hovedet hele tæt på hende men holde sin mund lukket ved at bide sig i underlæben. Melanie lagde den ene hånd på kvindens skulder og den anden gled op til hendes hår og tog et fast tag i det, før hun pressede sin næse og mund mod hendes hals som hun strammede sit greb i kvindens skulder for at kæmpe imod bare at bide hende og drikke af hende. ” Så sød og frisk ” mumlede hun og kneb øjnene hårdt sammen for virkelig at holde ud.

Melanie kæmpede virkelig og borede nærmest sine negle ned i kvindens skulder for at holde sig tilbage. ”Dit blod er så lækkert, det næsten synd jeg ikke må smage det, det ville være mig en ære” sagde hun mod kvindens øre som hun mærkede at hun snart ikke kunne holde igen længere, lige som hun hørte Matthews ord og mærkede hans hånd på hendes skulder og hvordan han blidt trak hende væk fra kvinden. ”Tak Sir, jeg er vild med hende” Sagde hun og så på ham og slikkede sig over læberne før hun ret hurtigt var over ved fyren i stedet for kvinden inden hun igen satte sig på hug og lagde munden og næsen mod hans hals og smilede. ” Jeg prøver Sir, jeg skal gøre mit bedste for at stoppe” Sagde hun og lidt i det skjulte med den hånd nærmest til Matthew greb i hans ben for at holde fast i ham og håbe på at hun ved at klemme det lidt kunne begrænse sig og stoppe inden hun endte med at dræbe manden.

Øjnene blev lukkede mens hun lukkede alt ude, mærkede hvordan rummet forsvandt omkring hende og kun sansede mandens hals og hans hjerteslag for at fokusere og holde fokus. Det var som om hun var i et helt sort lokale kun hende og manden, hverken sofaen eller Matthew var at spotte hvis hun skulle forklare hvordan det så ud. Tænderne borede sig igen huden på halsen og hendes greb om Matthews ben strammede sig og hun begyndte at drikke! Man kunne se at hun ikke drak så ivrigt som hun havde gjort den nat Matthew tog hende fra hotellet til barakkerne hvor Melanie før hun opdaget det, havde dræbt manden.

Det var tydeligt at se hun var forsigtigt og indimellem stoppede før at lytte efter mandens puls og hjerte banken, dog Smagte dette blod virkelig godt i forhold til hun havde prøvet og følelsen af ivrighed væltede over hende. Neglene borede sig ind i Matthews ben før hun stoppede og trak sig selv væk, før hun ikke ville kunne sig selv. "fuck" mumlede hun og tog sig til hovedet, havde hun dræbt ham? Eller havde hun formået at stoppe før?, hun fjernede de to små dråber blod i hver mundvig, før hun forsigtigt gik over mod fyren og så på Matthew imens.

Melanie lod ham hjælpe hende op, man kunne se i hendes øjne der voksede en hvis stolthed i hende, særligt da han roste hende, det milde kys mod hendes pande fik hende til at bide sig svagt i underlæben. ”Tak” sagde hun svagt og faldt næsten over bogstaverne som hun prøvede at få ordet ud.

Hun fulgte med ham over til den anden sofa og var en anelse usikker ” Vil du drikke af hende?” spurgte hun og så ikke på ham, man kunne se hvordan hendes blik var fast låst på hende og hun derfor ikke helt hørte hvad han sagde, hendes øjne blinkede i takt med kvindens hjerte slag. Virkeligheden blev dog revet tilbage til hende, som hun så Matthew sidde med kvinden som hendes hals blev blottet for hende.

Måden han satte tænderne i hende, fik hende til at stramme grebet om siddepuderne i sofaen og regnede hurtigt ud at han ville have hende til at blive siddende der og bare kigge på. Hendes blik var låst fast på kvindes hals som hun så de første dråber blod fra hende trille ned af halsen på hende. Den duftede så godt, så frisk, så lækker og søøød! Hun kæmpede inderligt med sig selv, hun var ikke sulten men hun ville bare smage, bare en lille smule. Melanie bed sig i underlæben og kæmpede med dig selv for ikke at rejse sig og gå over og bare smage på en af dråberne fra hendes hals. ”Det er så lækkert” Sagde hun stille uden at tænke over det. ” Næsten så lækkert som slik” kom det lidt efter fra hende igen.Hun sad stadigvæk i sofaen men rykkede sig lidt længere ud på kanten af sofaen og smilede stort.

Melanie rykkede sig længere og længere ud på kanten og var virkelig på vippen til ikke at kunne klare at holde sig tilbage længere, man kunne se hvordan hun fulgte hans bevægelser hver og en omkring hendes hals. ”m….” hun stoppede sig selv som hun ikke længere kunne høre hendes hjertebanken og hvordan kvindens krop blot røg på gulvet hvor den gik i fødsel, som hun ville have rejst sig og være klar til at se barnet komme ud og måske smage på det, hvordan ville sådan et smage? Hendes tanker kørte rundt med hende, så lyden af klokken der ringede hørte hun ej. Men hun gjorde det ikke, hendes krop ville ikke reagere på hendes tanker lige nu. Rex der ankom havde hun spottet kort men ikke gjort noget ved det før han tog kvinden og løftede hende bort fra lokalet. Hun vendte blikket mod Matthew da han kom over til hende, og her lagde hun først mærke til hvordan hendes hænder nærmest krampede fast i hynderne i sofaen for ikke at rejse sig!

”Jeg tror ikke jeg havde klaret det 2 minutter mere, det var lige ved at gå galt” Sagde hun og tog imod hans hånd og rejste sig som hun kiggede over mod døren ” Jeg ved ik om jeg kan klare det en gang til Matthew” Sagde hun og så på ham og lagde en hånd på hans brystkasse, inden hun blidt lagde sine læber mod hans ” der er jo nok en hel del flere mennesker der ude” sagde hun som hun selvfølgelig hentyd til verdenen udenfor grunden her. ” Hvad nu hvis jeg ikke kan holde den? ” Spurgte hun og lagde blidt sin pande mod hans bryst.

Melanie nikkede, hun huskede det godt. Fra undervisningen det var nok noget af det der sad allermest fast i hendes hovedet. ” Det ved jeg, jeg husker det var undervisningen, jeg lover at gøre mit bedste, jeg ønsker ikke at skuffe dig” Sagde hun stille og sendte ham et lille smil. Hans tag i hendes arm gjorde hende bestemt ikke noget, inden de forlod rummet, vendte hun blikket mod fyren der lå på sofaen. ” Men, hvordan kan vi drikke af en som ham, hvis de ikke må vide noget om os?” Spurgte hun, det var et spørgsmål hun havde haft længe, men hun anede ikke hvem hun skulle stille det og hvornår hun skulle gøre det og om det overhovedet var noget der kom hende ved lige nu og her.

Hånden der stoppede hende fra at gå videre, da de nåede ud på gangen, fik hende til at se op på ham med et lille blidt men usikkert smil på læberne. Hans øjne de var så milde nærmest helt faderlige, han mindede om hendes far når hun ikke troede på sig selv, når hun havde brug for at vide hun gjorde det godt nok og hun sagens kunne vinde en kamp eller et stævne og dybden som hendes far mente alvoren at hvis hun ikke vandt ville det blive værst for hende selv. Som ordene kom fra hans læber så omsorgsfulde at hun blev forvirrede om hun overhovedet skulle gøre det, ville det gøre det hele værre? Måske sværere for hende at holde tankerne ud om at de aldrig vil se hende mere og hun aldrig ville se dem igen. Ville det være det værd at have sine sidste minder om dem som triste og sorgfyldte over hendes iscenesatte død? Hun svarede ham ikke til en start, hendes blik gled langsomt fra hans og ned i gulvet. Hånden på hendes skulder fik hende kort til at lukke øjne og følte ikke længere Matthew hånd på hendes skulder men følte den som hendes fars den lå på samme måde lige nu.

Hans ord, kørte rundt inden i hende, og hun mærkede en stor knude i brystet ikke at hun var dårlig eller på grådens rand, men hun var i tvivl var det en god ide? Men ville hun fortryde det hvis hun ikke gjorde? Alle spørgsmålene kom op igen og igen. Hun åbnede øjne i håb om få dem væk så hun ikke var så skide forvirret, blikket blev vendt op mod ham, vis han var god til at aflæse folk ville man tydeligt kunne se på hende at hun ikke var sikker på hvad hun skulle svare og at hun ikke var sikker på om det ville være en god eller dårlig ide. Langsomt åbnede hun munden for at sige noget men der kom ikke et ord ud af hende, hun vendte blikket ud til siden. ” Vil jeg miste mine minder om dem? Altså du ved lige som man ser i nogle film, serier og bøger at vampyrer gør?” Spurgte hun og så på ham. ”Vil jeg altid huske dem?” kom det lidt efter.

Hun havde ikke svaret på hans forklaring og bloddyrene, tros for ordet var grimt og nedværdigende at bruge om et andet menneske. Hvorfor var han så blid? Hvorfor var det så dejligt? Hvorfor kunne hun lide at han hånd lå på hendes kind og han strøg den? Hvorfor gjorde det hende roligt? Hun vidste det ikke men det hjalp på det selvom hun vidste spørgsmålene ville vende tilbage. ” Det håber jeg, tag valget for mig! Jeg kan ikke tage det” sagde hun stille som hun blidt lagde sine arme om ham og omfavnede ham. ” Du nødt til at tage valget for mig, ellers får jeg nok aldrig taget valget og den rette beslutning” mumlede hun stille som han trak hende lidt ud.

Blikket var spørgende men alligevel nikkede ” Jo det synes jeg da, hvis du altså kan” Sagde hun og var ikke helt med på hvad han mente! Men hun gik ikke ud fra det var noget vildt? Måske lidt massage et varmt karbad måske? Det kunne hun faktisk godt bruge. Hun gjorde tegn til om de skulle gå der hen, hvorhen det nu måtte være de skulle.

Hun nikkede og var ikke langsom til at følge ham, da han bad hende følge med, armen om livet var faktisk en rar følelse, sådan lidt som var hun at høj rang og faktisk var mere værd end bare en ny rekrut, hvilket ikke var en tanke hun ville dele med ham. ”aftale” sagde hun til det at hun ikke skulle spekulere på det nu.

Døren til rummet der blev åbnet og hun fik lov at træde ind, trådte hun et par skridt ind i rummet og kunne ikke helt lade være med at måbe! WOW! Hun tog sig selv i at måbe og skyndte at lukke munden for at skjule det. Måden hans læber ramte hendes, var det virkelig dejligt! Det var inderligt, Melanie tøvede da heller ikke med at gengælde det, var lysten til at mod stride sig ham? Nej på ingen måde!

Svagt og blidt lod hun tungen vandre over sin overlæbe som han slap kysset og talte, ordene var specielle men hun kunne vise sin loyalitet overfor ham i aften sammen med glæde og nydelsesfulde minder? Det gjorde hun gerne, han skulle da bare sige hvordan. Og da ordene kom om at hun kunne starte med at klæde sig af, blev hun lidt usikker ikke fordi hun ikke ville men hun havde jo kun været nøgen med ham en gang, altså hun var og der havde han bidt hende ret uventet. Hun så på ham som han selv begyndte at knappe sin skjorte op, var hun hurtig til at fange den. Hånden gled op for at åbne kjolen før hun træk sig ud af den roligt og blidt så det ikke så for overdrevet ud og ej heller desperat ud.

Melanie valgte at holde sit fokus på Matthew og ikke på skyggerne ude i kanten af rummet. ” jeg har ikke prøvet det her før” sagde hun og smilede til ham, som hun trådte helt hen til ham efter at være kommet ud af alt hendes tøj og lagt det pænt på gulvet hvor hun stod, hun stillede sig helt hen til Matthew og blidt skubbede hans hænder væk for at hjælpe ham med at klæde ham af, mens hun gjorde det i blide bevægelser.