Post by Angelique Bourbon on Oct 13, 2020 10:46:39 GMT 1
Det var ikke ofte, at hun fandt ham her. Henslængt i en lænestol med fødderne oppe. Hun betragtede ham fra stuens døråbning. En lille sprække der i mørket knapt kastede et svagt lys fra den fakkeloplyste hal. Bogen i hans hænder var som en gammel flamme, det vidste hun, og det var måske derfor at hun netop bestemte sig for at afbryde ham idag. Lydløst gled hun ind i det pompøse værelse og lod døren glide i ligeså lydløst bag hende. Det var som at gå ind i løvens hule, men hun var ikke en jæger men blot en killing. Det store mørkerøde orientalske tæppe kildede mod hendes nøgne fødder som hun stillede sig ved siden af lænestolen. Hovedet lænede hun mod armlænet imens hendes lysende blå blik hvilede på siderne i bogen, en ulykkelig historie der var skjult dybt i alskens kærlighed. Hænderne lod hun nu glide op på armlænet som hun nu flyttede sit blik mod ham. Hendes kinder blussede let pink fra dagens indtag, men også ved tanken om de krav og ord hun havde tænkt sig at bedyre ham med. ''Jeg så dig godt'', startede hun, ligeglad med om hun ødelagde hans koncentration. Han kunne genoptage den senere. ''Jeg så hvordan du morede dig over min elendighed, som en gemen hyæne'', hun hævede et øjenbryn imens hun så sigende på ham, det lyseblå blik lynede med en indre vrede som hun aldrig skulle lade gå ud over ham. ''Se på mig'', krævede hun, hendes hovede ragede præcis op over kanten på armlænet hvor hendes porcelænsfingre lå foldet i spændt tålmodighed.
