Post by Isobel S. Corona Darklighter on Oct 10, 2020 20:48:14 GMT 1
Det var sent på aftenen og Louvre var lukket ned for længe siden. Isobel havde valgt at arbejde over for at tage en lille tur rundt i museet og se på de dele af udstillingen der måske trængte til at blive piftet lidt op. Der var en del statuer der måske skulle ses og restaureres eller hun skulle have styr på hvilke af billederne der skulle udlånes eller tages ned for at blive shinet lidt op igen. Hun havde sin rævepels om skuldrene hvor kjolen knap skjulte hendes hud. Det røde stof smøg sig om hendes krop og hendes stiletter klikkede mod de flisebelagte gulve hvor lyset i salene var dæmpet. Hun havde afsluttet sin runde og var endt udenfor ved den store glaspyramide der rakte op i vejret mod den mørke himmel. Drivskyer svævede afsted som grå klumper oplyst på undersiden af byens lys og indimellem kunne den sorte nattehimmel anes. Hun tog sin mobil frem mens hun overvejede at finde en café i nærheden der forhåbentlig havde åbent. Hjem gad hun ikke lige med det samme ihvertfald, men hun måtte indrømme det var blevet en hel del bedre at være hjemme efter Aurelia var blevet kylet på porten.
Gaius havde lige færdig gjort en investering i en software virksomhed han havde ikke forstået hvad de havde talt om men det virkede til at have gode muligheder for fremtiden så han havde investeret i dem så han havde sin sorte jakkesæt på og kørte rundt i hans sorte sport vogn bare for at se om han kunne finde noget sjov og han fik øje på en person som bestemt var sjovt Isobel så han stoppede op i nærheden af hende og åbnede vinduet nærmest hende og smilede til hende og sagde ”hej Isobel har du brug for et lift” han var bestemt glad for at se hende igen han havde bestemt havde haft det sjovt med hende og han var faktisk ret ked af hun havde allerede gået væk da han vågnede op så han havde ikke fået hendes nummer og han håbede lidt på at han kunne få den denne gang og hvem ved måske kunne de have lidt sjovt sammen igen
Post by Isobel S. Corona Darklighter on Oct 10, 2020 21:27:48 GMT 1
Hun havde gået og kigget ned i sin mobil og knap ænset drønet af bilens motor da den var gledet op på siden af hende som hun stod ved kanten af fortovet fordybet i tanker. Hun hævedet blikket til manden i bilen og smilede lidt. Hun var ikke vant til at møde hendes one-night-stands to gange, men det var jo ikke fordi de havde skiltes som dårlige venner eller lignende. Hun trak en vild lok af det bølgende hår bag øret og rettede sig lidt op. "Åh nej, det skal du ikke tænke på," svarede hun med et mildt smil. "Jeg er på vej på Café de Mormonts," hun pegede lidt ned ad gaden til en café der lå på hjørnet. Hun satte langsomt i bevægelse, og vidste ikke helt om han ville følge med hende eller køre videre ud i byen.
Han kørte roligt ved siden af hende i hendes tempo og sagde ”så lad mig købe dig en kop kaffe som en tak for sidst” og han smilede til hende han viste godt at han havde været en one-night-stands og havde nok ingen chance for at komme i en seriøs forhold med hende men han havde stadig en lille forhåbning at de kunne blive venner med fordele så de kunne have mere sjov sammen og han sagde en smule nysgerrig ”hvorfor er du her hvis jeg mås spørge” han havde havde allerede fået øje på en parkeringsplads ikke så langt fra Café de Mormonts og der var ikke særlig mange biler her og de kørte for hurtigt at de ville nok ikke tage den før han kom hen til den
Post by Isobel S. Corona Darklighter on Oct 10, 2020 21:57:15 GMT 1
"Mig?" Hun smilede venligt til ham. "Jeg arbejder på Louvre som konservator," svarede hun. Typisk. Hun havde glemt at fortælle om sig selv da de var mødtes første gang. Hun kunne have slået sig selv over at bare lade sig føre afsted. Hun standsede ved parkeringspladsen overfor caféen og lod ham finde den frie plads. "Jeg havde ellers tænkt på at få mig noget lidt stærkere end kaffe," bemærkede hun med en tør latter til ham inden hun satte kurs over vejen til caféen. Hun regnede med at han fulgte med uden at hun skulle bede ham om det.
Han blev en smule overrasket han havde ikke forventet hun var konservator han havde forventet hun var en model eller bare gift med en eller anden rig menneske så hun kunne gøre som hun havde lyst til så der var mere til hende en meget smuk kvinde og han pakkede sin bil og låste den og små løb over til hende så han kunne ofre sin arm så hun kunne holde om den hvis hun ville det og gik ved siden af hende det sidste stykke at vejen over til caféen og sagde ”så bliver det noget stærkere jeg har jo ikke givet Venus en ofring de sidste par dage”
Post by Isobel S. Corona Darklighter on Oct 11, 2020 10:29:01 GMT 1
Hun slog ud i en mild latter idet klokken til caféen bimlede og bebudede deres entré. Det var et fint sted, og de vidste deres klientel var halvtreds procent turister og halvtreds procent de ansatte på Louvre. Hun havde taget hans arm som han havde tilbudt men slap den nu for at sætte sig ned ved en vinduesplads. Der var ikke ret mange derinde. Aftenen var trods alt begyndt, og turisterne var forsvundet fra Paris med efterårets komme. En tjener kom hen til dem og Isobel bestilte to glas vin til dem hver. Hun antog at det var det nemmeste at bestille det samme til dem. Tjeneren forlod dem med et buk og vendte kort efter tilbage med to glas vin som blev skænket til dem og flasken blev efterladt. Hun tog om glassets stilk og hævede det til skål. "Til Venus," svarede hun med et krøllet smil om læberne og drak den mørke vin. Det var en af de stærkere sager og selv hendes normalt hærdede system mærkede det næsten med det samme, en blød, rolig strøm der bredte sig i hendes krop som varme guirlander ud til fingerspidserne.
Han satte sig over for hende han havde intet imod at hun bestilte for dem begge og han løftede en sit glas og lugtede til den for at få en ide hvor god den var han gladelig overrasket det var virkelig god en han havde bestemt ikke forventet at få sådan en god vin i en cafe så han løftede også sin glas til en skål og sagde ”Til smukke Venus" og han smilede tilbage til hende og begyndte at drikke sin vin og den dejlige fornemmelse af alkoholen løbe igennem sin system var en rar fornemmelse og han satte sin glas ned på bordet og sagde nysgerrig ”så hvordan er det at arbejde på Louvre”
Post by Isobel S. Corona Darklighter on Oct 11, 2020 13:58:57 GMT 1
Hun drejede glasset lidt på bordets overflade mens hun tænkte over svar til hans spørgsmål. "Louvre er både godt og skidt," sagde hun til sidst med et træk på skuldrene. "Det er en prestige-institution, og vi har så mange afdelinger," hun smilede en smule udmattet og trak en hånd gennem håret for at understrege hendes træthed, "det er svært nogle gange at holde styr på hvad der er op og ned. Der er endda afdelinger i flere forskellige lokationer i byen," hun himlede lidt med øjnene og så tilbage på ham. "For eksempel er hele Tuilieries-parken under vores administration, og det er både med parkanlæg og vedligeholdelse og de statuer der står der. Det er en mundfuld men," hun smilede lidt mere tilfreds, "jeg ville ikke bytte det for noget. Jeg kan lide når der er fart over feltet og tingene går hurtigt. Jeg hjælper med at indsamle kunstgenstande til museet, vurdere dem og katalogisere dem for at de kan komme ind i de rigtige samlinger. Det går jo ikke hvis Rembrandt og DaVinci bliver udstillet side om side," hun grinede lidt ved tanken.
Han lyttede interesseret til hvad hun sagde og han var begyndt at små tænke når han blev nødt til at lavede en ny menneske identitet skulle han måske tage et arbejde på Louvre eller et andet lignende sted når det blev nød til det og sagde ”jeg kunne forstille mig at der ville være oprør på gaderne hvis det skete” han tog en tår at sin glas og hældte mere vin i begge i deres glas og sagde ”men hvordan kan du have kræfter til at gøre andet en dit arbejde spise og sove med alt hvad du gør på dit arbejde” det var ikke fordi han troede hun ikke kunne klare det men at tage betragtning hvor meget energi hun havde sidste gang de havde mødtes og sagde ”så hvis jeg finder noget klassisk kunst er det dig jeg skal gå til”
Post by Isobel S. Corona Darklighter on Oct 11, 2020 15:08:39 GMT 1
“Jeg har gode aftaler med ledelsen,” svarede hun. “Jeg har en god fagforening i ryggen og folk respekterer mit arbejde. Du ved,” hun smilede til ham hen over kanten af glasset, “jeg snakker ikke bare om hvad jeg kan, jeg gør,” hun blinkede til ham inden hun atter tog et sip af vinen. “Klassisk kunst, ja, men bestemt også moderne. Vi er måske kendt for vores ældre stykker kunst, men vi har også en stor samling moderne kunst, som vi sætter stor stolthed i,” forklarede hun. “Jeg gør mit arbejde og får min frihed når jeg har brug for det,” hun trak på skuldrene. “Så det giver mig tid til sjov og spas i fritiden.”
Han smilede at hendes ord og sagde ”jeg må indrømme når jeg lærer om kunst er kunstneren været død i mindst end 50 år så jeg kender ikke meget til moderne kunst” og tog et sip fra sin glas og sagde en smule forførende ”så hvad vil du gøre her med mig” og smilede en smule fræk til hende det var ikke fordi han havde fået nok at tale med hende han var bare nysgerrig om hvad hendes svar ville være og var nysgerrig om hun ville faktisk gøre det hun sagde
Post by Isobel S. Corona Darklighter on Oct 11, 2020 15:48:17 GMT 1
Hun lagede hovedet lidt på skrå og så lidt uforstående på ham mens hun lod en finger vandre rundt langs kanten af glasset som hun studerede ham. “Gøre her med dig?” Spurgte hun lidt undrende og smilede blidt. Hun var ikke helt sikker på hvad han mente eller hvad hun skulle svare så hun valgte den nemme udvej og tog et sip af sin vin for at holde tankerne og tvivlen hen. Hun var heller ikke helt sikker på hvad hun ville, hvis hun skulle være ærlig. Matthew havde givet hende en røvfuld, metaforisk og bogstaveligt, da han modtog regningen fra Glass House, så hun var ikke helt sikker på at det skulle gentage sig. Måske var det også fordi han ikke kunne måle sig med hendes tidligere mænd, så han var ikke rigtig interessant for hende på den måde med mindre huj blev betydeligt beruset og mistede sin dømmekraft.
Han hældte mere vin i begge deres glas og tog en tår at sit glas og sagde ”put i det som du vil men du behøver ikke at svare” han ville faktisk offer for at betale for skaderne han havde lavet ind Glass House han var ret sikker på at han havde nok at betale for reparationerne men det var ret svært at gøre da hun havde gået før han havde og han havde ikke hendes nummer eller viste hvor hun boede og han så ud at vinduet han havde primært med menneske kvinder hvor han var for det meste den første og eneste de havde været sammen med så der havde ikke været meget han havde behøvet at gøre til at tilfredsstille dem så han vidste ikke meget om hvordan man kunne tilfredsstille kvinder
Post by Isobel S. Corona Darklighter on Oct 11, 2020 17:14:14 GMT 1
Hun smilede og lod ham fylde mere vin i glasset, men var også sig selv bevidst. Hun tog hans ord bogstaveligt til at starte med og undlod st svare mens hun drak mere af vinen, hvis påvirkning begyndte st indfinde sig i hendes krop mere tydeligt. Hun var lidt på usikker grund fordi hun netop aldrig havde mødt en mand igen efter hun havde været sammen med ham seksuelt, ihvertfald ikke uden at der havde været mere mellem dem. “Så hvad har du lavet siden vi så hinanden sidst?” Spurgte hun endelig for st få gang i en samtale. Hun var lidt i tvivl om hans hensigter, og sine egne. Vinen gjorde sit indhug i hendes tilstand men stadig ikke nok til at hun ville overveje at gentage deres eskapader sammen. Der skulle langt mere til.