Post by Gabriel Darklighter on Oct 6, 2020 20:42:59 GMT 1
Gabriel havde svært ved at tage mandens paniske reaktion seriøst. Yeah, måske skulle han genoverveje om han gad at starte i modebranchen igen. “Slap af, smukhans,” sagde Gabriel og lænede sig mod den anden håndvask. “Skimhinderne er de hurtigste til at regenerere,” han himlede med øjnene, rettede sig op og klappede ham på skulderen. “Kommer du ud når du er færdig?” Spurgte han med et smørret grin inden han satte kurs over til døren og gled tilbage ud i baren. Der var lidt flere gæster og han kunne se et par blikke fra to ansatte bag baren der betød optagelserne fra badeværelset sikkert allerede var kopieret og sendt til ti forskellige dagblade.
Post by Armando Bellamont on Oct 6, 2020 20:55:49 GMT 1
Armando skulede ondt efter Gabriel idet han følte hans klap, som han forsøgte at stoppe det dryppende blod med sin t-shirt. Han slikkede sig over tænderne og forsøgte ihærdigt at gøre sig selv præsentabel igen. Han stak ham fingere, trods det var legesygt, idet han forlod badeværelset. Han trak trøjen over sin bare overkrop, men beholdt t-shirten mod sin underlæbe selvom det ikke vil stoppe. Han flyttede kort t-shirten og fik kuldegysning fra at se blodet samt den hævede læbe. ''Mon dieu'', gentog han med et suk inden han smed t-shirten i den nærmeste skraldespand og greb efter et par papirservietter. Han fulgte nu Gabriel, selvom flere blikke nu fulgte ham intenst som han satte sig i stolen ved siden af ham, stadig med papiret trykket mod den blødende læbe. ''Gin og Tonic, gerne dobbelt'', bestilte han inden han endnu engang vendte sig sig mod Gabriel og sendte ham et småsurt blik. ''Slimhinder er de hurtigeste til at regenerere, non? Hah. 'My ass''', han himlede med øjnene, og rakte ud for at give Gabriel et puf. ''Jeg ligner en med lipfillers''.
Post by Gabriel Darklighter on Oct 7, 2020 12:16:27 GMT 1
Gabriel fnisede lidt af hans uheldige tilstand, og det var ikke just det smarteste at bløde i en bar fuld af vampyrer. De skarpe blikke vendt imod dem, duften der susede gennem lokalet efter Armando, som en parfume der hang tungt i luften. Nogle rynkede dog på næsen, stofferne var næsten til at smage i luften, og det var klart nogle vampyrer satte mere pris på dem end andre. Gabriel kunne mærke både hans egen portion og den del Armando havde nået at få i blodet løbe i kroppen som en steppebrand. Han lænede sig ind og strøg med en tommelfinger langs læbens kant og fjernede en tyk bloddråbe som han kortvarigt så på inden han suttede den af tommelfingeren med en meget suggestiv mine. "Du er yndig," grinede han lidt fjoget idet hans telefon gav lyd fra sig og han måtte orientere sig om hvad der var op og ned på den inden han slidede låsen op og tjekkede sine beskeder en smule fraværende fra Armando. Han sukkede lidt opgivende. "Urgh, det er min far, han spørger hvor jeg er," han himlede med øjnene inden han skævede til Armando. Det var ikke helt sikkert at lade manden sidde alene i Unity i den tilstand, men kunne han tage ham med sig? Han overvejede sine muligheder mens vampyrerne omkring dem syntes at have nærmet sig lidt.
Post by Armando Bellamont on Oct 9, 2020 13:11:48 GMT 1
‘’Og du er syg I roen’’, svarede han med et skævt smil som han observerede Gabriel sutte fingeren af. Det var groteskt ulækkert at manden var så forgabt i hans blod, men alligevel fandt Armando en hvis charme i at vide at han var begæret. Han blinkede kort til Gabriel idet manden gav sig til at fokusere på sin mobil. Istedet tog han en slurk af sin drink og tog selv chancen for kort at kigge sine sociale medier igennem. Der var ikke noget særligt, blot det han forventede. Han lagde mobile fra sig ved Gabriels ord, skævede kort til ham med same blik. ‘’Er du ikke sådan… 32? Har han brug for hjælp eller sådan noget?’’, spurgte han som han lagde mobilen på barbordet og gav sig tila t studere manden foran sig. Det ærgede ham at aftenen allerede skulle slutte, og så brat. ‘’Vi kan sende ham en selfie?’’, foreslog han drillende.
Post by Gabriel Darklighter on Oct 9, 2020 17:43:29 GMT 1
Gabriel kvalte et grin i samme øjeblik han var ved at tage en slurk af sin drink så det spluttede op om hans læber og alkoholen stak i næsen. Han tørrede sig om munden og satte glasset lidt væk. "Du ved, min familie er ret patriarkalsk, så han kontrollerer os unge ret meget," forklarede han lidt eftertænksomt. "Men vi er også lidt vilde i det," han blinkede sigende til Armando inden han tog den sidste slurk af sin drink og gled ned fra barstolen. "Har du brug for et lift hjem eller noget?" spurgte han og bed sig lidt i læben ved tanken om at skulle tage manden hjem. Mon Lucia ville være dér? Kunne han tillade sig at gå med op eller ville den betydeligt berusede og påvirkede supermodel blive for bevidst om sine omgivelser til at kunne sige ja? Der var vel kun én måde at prøve det på, og han sendte en hurtig sms til den nærmeste Darklighteragent om at få dem til at komme forbi. Det var nærmest hans personlige taxa-service, og Matthew hadede at han brugte dem som det, men Gabriel var ligeglad. Alkohol og stoffer lullede ham ind i en sød rus og gjorde ham ligeglad med sine omgivelser eller konsekvenserne heraf.
Post by Armando Bellamont on Oct 10, 2020 10:56:54 GMT 1
Det var med et skævt og lidt halvoverbærende smil Armando betragtede Gabriel sprutte af grin. Ud af venlighed, skubbede han næsten automatisk en serviet mod ham som for at gøre det bedste han kunne i situationen. ''Stadigvæk, Gabriel. Du er for gammel til at lade dig blive hundset rundt med'', han blinkede kort til ham inden at han fokuserede på sin drink igen. Stofferne havde endelig fået styr på hans håndrystelse, og hans krop var afslappet som i en sød ekstase. Han tænkte kort på sine egne forældre hjemme i Sverige. Ophelia havde sagt de begge var døde. Hvad han ikke vil gøre for at blive udskældt bare den sidste gang af sin far. Armando måtte hive sig selv op og ud af staverne, som han nu så Gabriel rejse sig. Han gled selv ned fra barstolen og klappede sig på lommerne. ''Jeg kan køre selv, don't worry'', svarede han som han tog i bardisken for at støtte sig til den imens han fandt et par bilnøgler frem.
Post by Gabriel Darklighter on Oct 10, 2020 12:42:30 GMT 1
Gabriel grinede højt. "Jeg har ikke et dødsønske, 'Mando, det kan du godt glemme," sagde han. "Hvis strisserne stopper dig nu - inden du vel at mærke kører galt - så ender du i spjældet. Og vi ved alle sammen at spjældet ikke er særlig sjovt for pæne drenge som os selv, right?" han blinkede sigende til ham og tog ham istedet ved håndleddet for at trække ham med væk fra den kødrand af vampyrer der var opstået mens Armando havde siddet og blødt ved bardisken. Han snerrede til et par der kom lidt for tæt på og de trådte ydmygt tilbage for at lade dem komme igennem og ud af Unity. Udenfor var vejret stormfuldt. Det ruskede og regnede og det var mørkt. Hvornår på natten det var, havde Gabriel ikke så meget fornemmelse af. Han så en sort sedan komme glidende gennem gaden og stoppe ved fortovet. Nummerpladen var indregistreret i militæret og Gabriel genkendte den med det samme. "Kom med, inden vi bliver alt for gennemblødte," sagde han og åbnede døren til bagsædet og puffede Armando indenfor før han selv fulgte efter og bilen gled væk fra baren. Der var lunt i bilen i forhold til udenfor, selv for en vampyr, hvis sensitivitet var højnet af stoffernes påvirkning. "Hvad er din adresse?" spurgte Gabriel så chaufføren, en random Darklighteragent på patruljevagt, kunne få den.
Post by Armando Bellamont on Oct 10, 2020 19:37:59 GMT 1
''Moi, mener du'', svarede han som han klappede sig selv apatisk mod brystet. ''Pæne drenge som moi'', han blinkede kort med den anden, drillende som han gav ham en håndfuld attitude. Det var blot sundt for ham, at få lidt igen mente Armando. ''Fans'', sukkede han og himlede med øjnene idet de maste sig ud gennem mængden af folk der stod for at overvære dem. Armando vinkede til skaren og smilte bredt. Blod løb stadig fra hans læber, men han tænkte ikke over det. Næste øjeblik stad de i bilen. Det var knapt fået op for Armando at en kort blackout var hændt, men næste gang sad han nærmest trykket op af den anden. ''Æh, Quai d’Orsay, jeg peger når vi er der'', svarede han som han nu lænede sig tilbage for at placere et par varme kys mod Gabriels læber.
Post by Gabriel Darklighter on Oct 10, 2020 20:18:59 GMT 1
Bilen havde kørt stille og roligt til at starte med men satte farten op da adressen blev modtaget. Agenten bag rattet havde tydeligvis ikke noget bedre at lave så der var ingen indvendinger imod ordrerne fra vampyrfyrstens søn. Gabriel havde regnet med bare at læne sig tilbage og nyde turen men Armando havde tydeligvis andre tanker, og det gjorde det ikke bedre at smagen og duften af blod blev ved med at påvirke hans sanser. Han gengældte kysset grådigt, beruset og bedugget og hvad der ellers var af tillægsord for deres tilstand, og i hvad der føltes som en evighed gled de gennem byen og endte op ved Quai D'Orsay i det næste øjeblik. Gabriel grinede lidt og skubbede døren op og næsten faldt over sine egne ben på vej ud af bilen. "Tak, George!" kaldte han ind til agenten, der bandede lidt over at den unge vampyr identificerede ham, et stort no-go når agenter var på vagt af hensyn til deres ærinder. Han vendte sig mod Armando. "Lead the way," sagde han med et bredt smil mod boligblokken, der efter al sandsynlighed husede de dyreste lejligheder man kunne købe i Paris.
Post by Armando Bellamont on Oct 10, 2020 20:48:00 GMT 1
Armandos læber var blevet hævet efter al deres kysseri i bilen. Og tanken passerede kort at han skulle huske at smøre dem med salve inden sengetid, idet de stod foran døren til det fine lejlighedskompleks. Han greb Gabriel ved kraven som hane efter nogen tids masen fik åbnet døren og skubbet dem begge ind i elevatoren til penthouse lejligheden. I elevatoren, tiltvang Armando sig endnu engang en række hårde intimekys, og det var først da et pling lød og dørene slog op til den overdådige moderne lejlighed, at Armando brød kysset og greb hans underarm for at lokke ham med ind i lejligheden. ''Drink?'', spurgte han, selvom han egentlig var gået igang med at lede Gabriel mod sofaen så at de kunne fortsætte deres kysseri der.
Post by Lucia Tesoro on Oct 10, 2020 20:56:32 GMT 1
Lucia var egentlig taget tidligt hjem fra Unity, fordi hun alligevel ikke var helt i party-humør. Hun var derfor gået i gang med at storshoppe på nettet (med Armandos platinkort naturligvis) - efter babyting og ventetøj og jeg skal gi' dig. Efter et stykke tid var hun faldet i søvn med hovedet i armene ved computeren på kontoret. Det var faktisk først da hun hørte nogen komme ind i lejligheden, at hun vågnede lidt savlende op og kiggede sig forvirret rundt. Var han allerede færdig med at være ude? Det virkede som kort tid. "Amaaaato?" råbte hun gennem lejligheden og rejste sig op for at gå ham i møde.
Post by Gabriel Darklighter on Oct 10, 2020 21:02:30 GMT 1
"Altid," svarede Gabriel til Armandos tilbud om en drink. Han var fulgt lige i hans kølvand som en fisk der svømmer i stime. Idet han skulle til at blande en drink tog han ham ved skuldrene og drejede ham rundt for at fortsætte deres kys. En stemme der klang et sted fra lejligheden valgte han at ignorere. Alkoholen og stofferen brusede i hans krop sammen med lysten efter manden foran ham. Det var sært at det var endt på denne måde. Det var på ingen måde det han selv havde set komme, men what the fuck, man var vel kun i selskab med en gammel flamme sjældent så det var nu han skulle bide på hvis der skulle ske noget andet end bare at hænge i en bar.
Post by Armando Bellamont on Oct 10, 2020 21:20:17 GMT 1
Der stod de, storsnavende og nære hinanden lænet op af Armandos egne hjemmebar idet stemmen lød. Armandos hænder havde fundet sin vej under Gabriels skjorte som han efterhånden havde knappet halvt op. Hans eget hår var rodet, hans læber puffede og rødmende var intimiteten der var delt mellem dem. Han lænede sig tilbage og brød kysset idet Lucia åbnede døren til deres stue. Vinduet med Eiffeltårnet glimtede bag henne og lod hendes lange skygge kaste sig mod Gabriels ryg. '''allo mon cherié, jeg tog Gabriel med hjem'', hilste han over Gabriels skulder, inden han trykkede et hurtigt og varmt kys mod Gabriels læber, og strakte hånden mod Lucia.
Post by Lucia Tesoro on Oct 10, 2020 21:28:13 GMT 1
Lucia stod med et smil, der var forstenet på hendes ansigt. Men med et gik hun frem og holdt hånden op mod Armando til en high five, før en latter spredte sig fra hendes læber. Præcis som de havde planlagt. Paparazzierne måtte have været vilde med det og Armando så da ud til at være blevet revet med af det også. Det gjorde hende ingenting. Deres hænder klaskede mod hinanden og hun tog fat i hans hånd og trak ham væk fra Gabriel og over mod sig. Gabriel skulle betale for at have snakket og tænkt sådan om hende, da hun havde haft Armando med hjemme på Palæet. "Så lykkedes det," sagde hun med en lettere begejstret stemme.
Post by Gabriel Darklighter on Oct 10, 2020 21:34:36 GMT 1
Gabriel mærkede den inderlige intimitet blive brudt og stod en smule perpleks og så efter Armando der blev hevet over til Lucia. Han havde svært ved at bedømme hvad det helt præcist var der skete og stod og så lidt undrende fra den ene til den anden med en panderynke. "Hvad lykkedes?" spurgte han med et fjoget smil, ordene lidt snøvlende af hans beruselse men meningen alligevel tydelig nok i hans sind til at forstå der var foregået et eller andet imellem dem - obviously - som en plan for at få ham i fedtefadet. Han så lidt ned ad sig selv. Skjorten hang på sned over hans ene skulder, Armandos blod tværet om hans læber og han havde svært ved at afgøre hvad han skulle stille op med sine hænder så han lagde armene over kors.