Unison

Det var en sær følelse at mærke mandens hånd på sin. Der var gået otte år siden de sidst havde udveskslet noget der mindede om en berøring. Og sidste gang de havde stået ansigt til ansigt var ikke just fordi at berøringer af nogen art var blevet udvekslet. Han lod sin hånd være. Der var ikke nogen grund til at begynde at skabe mere drama end højst nødvendigt.
“Jeg overvejer det,” sagde han og strakte sig lidt dovent inden han smøgede ærmerne lidt længere op på skjorten. Baren var varm, alkoholen varmede og det var præcis det han havde brug for. “Men er det dét være, though?” Spurgte han med et lidt opgivende smil og kiggede nærmere på Armando som han sad der, en adonis i det rene køe og blod. Der var flere vampyrer der sværmede i udkanten af hans synsfelt men fordi han sad der med ham holdt de sig på behørig afstand. De regnede med at Gabriel havde ham med som et bloddyr. Gabriel kunne lugte det på ham. Den måde Lucia tog blodet på fra ham efterlod et usynligt mærke som alle bloddyr næsten havde. Det var som en kemisk ubalance som et rovdyr kunne lugte på lang afstand.