Post by Lucia Tesoro on Sept 22, 2020 13:20:06 GMT 1
Overalt på casinoet var blinkende lys, lyde og dufte som hun nu var hypersensitiv for. Hun har kommet herned fra deres hotelværelse, fordi hun ikke gad snakke mere med Dante. Indtil videre havde hun holdt sin forvandling til vampyr hemmelig, trods hun var sikker på, at han havde opdaget noget var forandret ved hende. Hun var hurtigere, mere adræt og blev aldrig træt. Hendes hånd strøg henover en diamantørering og hun bestilte endnu en drink i baren. Alkohol var det eneste hun kunne få ned udover blod. Blod, ja. Det skulle hun også have fundet i aften. Hun havde snakket med Paris om måske at finde et bloddyr - en hengiven mand eller kvinde, der ville give blod uden at forvente noget tilbage. Det ville være det bedste. En tung ring klinkede mod glasset. Aftenen gik videre. Der var mange, som forsøgte sig med at købe drinks til hende, men hun afslog de fleste. Hun var egentlig ikke interesseret i at snakke med nogen.
Post by Armando Bellamont on Sept 22, 2020 13:27:40 GMT 1
Det blinkende lys og hurtige lyde dimrede i takt med rusen der fór igennem Armandos krop. Han havde præcis sniffet den første bane på toilettet, og de hvide snefnug var nu hurtigt på vej gennem hans system og fyldte ham som en snestorm af højeste kaliber. Han stod nu lænet op af baren hvor bartenderen glædeligt serverede ham en strawberry daquiri med et flirtende smil og et forsøg på at røre hans fingerspidser idet hun gav ham drinken. Armando himlede med øjnene inden han stak hende sit platinkort og vendte sig fra baren med et teatralsk suk. ''Man kan bare ikke gå nogle vegne uden folk skal forsøge at omklamre en, hva?'', spurgte han kvinden ved sin side med et fnys. Han havde observeret hvordan flere havde forsøgt at påbedutte hende et gratis glas eller to. ''Halvdelen prøver sikkert at roofie dig''.
Post by Lucia Tesoro on Sept 22, 2020 13:32:57 GMT 1
Lucia vendte opmærksomheden mod manden og kunne ikke helt lade være med at grine over det med roofien. "Der er så få gode bud her, at de bliver nødt til at roofie mig for at få noget godt ud af det," svarede hun igen og lænede sig lidt tættere på ham for at være sikker på at han kunne høre hende over larmen fra de glade mennesker, der gamblede deres livs opsparinger væk. "Prøver du også at blive roofiet eller?" Hendes accent var tydelig i stemmen, men hun var blevet en del bedre til det engelske siden hun havde været her i Paris. Hun nikkede mod bartenderen. "Hun ser ellers sød ud," sagde hun med et smil, der var ude på narrestreger - hun synes selv hun var den bedste wingman.
Post by Armando Bellamont on Sept 22, 2020 13:38:54 GMT 1
''Hvis det gør at man får noget ud af det? I wish'', svarede han med himlende øjne, hendes bramfrihed morede ham og det var tydeligt i det skæve smil som lod sig fremtræde på hans bløde læber. Han hævede blikket mod kvinden og hævede sit glas for at skåle med hende, han vidste trods alt at det ikke var pænt at drikke uden, specielt ikke italienere. Traditionsbevidste bonderøve. ''Hende? Ej hende har jeg bollet, 2/10, behøver definitivt at blive roofiet hvis det skal se igen'', svarede han som han nu alligevel tog det første sip af sin drik. Han lænede hånden tilbage for at tage imod sit platinkort som han gled ned i skjortelommen. ''Armando Bellamont'', svarede han med et nik inden han stak hende hånden.
Post by Lucia Tesoro on Sept 22, 2020 13:45:13 GMT 1
"Lucia Tesoro," Endnu engang brugte hun sit rigtige navn. Ligesom hun havde gjort overfor Paris. Det var jo ligemeget nu, hun var så magtfuld og stærk. Hun skulle leve for evigt, så hvorfor ikke bruge lidt af navnet når hun kunne? Hun sendte endnu et indgående blik på bartenderen og lagde hovedet lidt på skrå som om hun tænkte sig om. "Det var også lidt en overscoring fra hendes side," erklærede hun og klinkede deres glas sammen. Selv drak hun en eller anden specialdrink, der hed 'the sky', meget sød, meget alkoholisk. Hun kunne lugte i hans blod, at han var på et eller andet. Ikke at hun vidste, at det var det hun kunne lugte, men der var noget, der forstyrrede renheden af hans blod, som ikke kunne findes i en strawberry daiquiri. Hun var lidt ligeglad. Stoffer havde aldrig været hendes ting, men det bekymrede hende ikke.
Post by Armando Bellamont on Sept 22, 2020 13:49:58 GMT 1
Armando kom til at udstøde et grønt inden den milde latter forlod hans strube. Han greb sig for munden for ikke at spytte sin drink ud imens han fnisede af hendes ord. Efter megen forsøg fik han endelig kæmpet den søde drink ned imens bartenderen kiggede genert på ham fra sine andre kunder. ''Ja men når man er høj så bliver alle mennesker smukke'', svarede han da han nonchalant gled hånden gennem it mørke hår. ''Bare vent, når jeg ser dig i morgen så kan du godt skrubbe ud'', han blinkede drillende til hende inden han endnu engang tog en slurk af sin drink. ''Men hvis du virkelig vil i kanen med nogen så..'', hans øjne gled over lokalet imens han lænede sig nær hende for at de kunne høre hinanden over musikken. ''Ham dér, han var god. Han kan godt lide at have trekanter med stuepigen, jeg tror de dater''.
Post by Lucia Tesoro on Sept 22, 2020 13:56:33 GMT 1
"Hvem siger jeg vil i kanen med nogen? Jeg har lige afvist alle de her drinks," Hun pegede ufortrødent rundt på mænd, der lurede lidt på kanten af baren for at se om det alligevel ikke kunne blive til et eller andet. Hun kommenterede ikke på hans indrømmelse af stofmisbruget, for han var da langt mere hyggelig at tale med end de andre sleske franskmænd hun havde haft på linjen. "Aah, mio Dio, trekanter er bare så ... snuskede og forvirrende," sagde hun med et løftet øjenbryn, "Desuden er jeg en god pige, jeg venter til jeg bliver gift," drillede hun og samlede hænderne som om hun bad en katolsk bøn.
Post by Armando Bellamont on Sept 22, 2020 16:24:13 GMT 1
Hendes ord fik ham til at hæve sit øjenbryn imens han langsomt hævede sit glas i en skål. ''En kvinde med dyder, dem er der ikke mange af her i Paris'', svarede han imens det blændende smil smøg sig omkring hans varme smil. Han sænkede glasset og vendte sig mod de mange mænd som han sendte et kort og nedladende blik mod. ''Hvad skal der så til for at gifte sig med sådan en som dig?'', spurgte han imens han vendte sig mod hende igen. Hendes karikerede bedende hænder. ''Eller mente du det for sjov? Tager du pis på mig?'', han så overrasket på hende imens han rettede sig op, hun morede ham uendeligt.
Post by Lucia Tesoro on Sept 22, 2020 16:48:59 GMT 1
Hun lagde en betryggende hånd på hans skulder og grinede af ham. Den anden hånd lod hun elegant skåle med ham med et eftertænksomt suk. Hun havde aldrig nogensinde tænkt på at blive gift og slå sig ned. Hun havde aldrig været skruk, aldrig set sig selv i et hus med en mand og børn og hund. Hun havde jo indtil for nyligt haft Dante som tilfredsstillede de fleste af hendes behov for familiær nærhed og det var ikke svært at få en mand med hjem hvis andre behov havde brug for at blive tilset. "For at gifte dig med mig?" gentog hun og hendes smil blev stort, hvide perlerækker af tænder, "En kæmpe diamantring og en kæmpe p. i. k.," svarede hun med endnu et grin.
Post by Armando Bellamont on Sept 22, 2020 16:58:49 GMT 1
Hendes smil med reciprokeret med hans egen perlerække. Han lod det gå usagt om det virkelig var ham selv han mente. Istedet hævede han endnu engang sin hånd og klappede hendes nonchalant. ''Så er det godt at jeg ihvertfald har én af delene på mig lige nu'', svarede han som han lænede sig ind mod hende. Hendes lange hår kildede hans næsetip som han hviskede: ''Vil du finde ud af hvilken?''. Det var ikke just et hook up han havde regnet med i aften, men hun behagede ham og hun var ny. Hans tilnærmelser og hendes grin gjorde tydeligvis bartenderen. jaloux og det var vel bedre at komme afsted inden.
Post by Lucia Tesoro on Sept 22, 2020 17:08:27 GMT 1
Hans lettere direkte måde at sige det på, gjorde hende en smule hooked på at dette skulle ske. Men hvor? Hun plejede egentlig ikke at have noget imod at tage bedrifter med op på Dante og hendes værelse, men der var altså et eller andet specielt over denne aften, denne mand. Hun ville ikke bare knalde ham foran Dante, som alle de andre. Hun smilede gavtyveagtigt og tog hans hånd i sin, før hun hævede stemmen så højt at bartenderen og de omkringstående i hvert fald ville høre det: "Selvfølgelig vil jeg giftes med dig, Armando!" sagde hun som om han lige havde friet til hende, lige der i baren. Hun kneb endda en lille krokodilletåre ud, mens hun kiggede ned på sin hånd og den ring, der havde siddet der i forvejen, som var det en nylig tilføjelse.
Post by Armando Bellamont on Sept 22, 2020 17:17:08 GMT 1
Armando mærkede sit hjerte blive til sten og hvordan det faldt ned i som af en hylde og slog ham hårdt i maven. Hans smil forstenede for det var absolut ikke den reaktion han havde forventet. Hurtigt så han sig omkring, idet det værsttænkelige selvfølgelig skete. Det første klik var med en mobiltelefon, men snart syntes alle gæsterne at rive ikk bare mobiler men kameraer frem som den undercover presse gav sig til at fotografere det nye par. ''For helvede, Lucia'', bed han mellem tænderne som han hævede begge hænder som for at berolige masserne. ''Så, hold nu op, gå-'', mere nåede han ikke før end han tog den bedst muligt udvej og greb hende om håndleden for i hurtige skridt at bane sig vej ud gennem baren og direkte ind i en elevator som heldigvis nåede at lukke sig bag dem. ''Er du fuldstændig vanvittig, kvindemenneske?!'', udbrød han med faktor som kun det sydlige blod kunne præstere.
Post by Lucia Tesoro on Sept 22, 2020 17:22:44 GMT 1
Lucia var nærmest død af grin og begyndte kort efter at hikke, fordi hun havde grinet så meget på så kort tid. "Jeg ved godt hvem du er, monsieur Bellamont," fik hun ud, mellem lattertårene. Hun herskede over kaos på den måde. Nogle gange var det bare sjovest, når der skete noget. Hun havde ikke genkendt Armando med det samme, da hun så ham, men der havde da været noget bekendt over ham. Og hvor ville Dante bare blive sur når han så sin søsters ansigt overalt på tabloiderne i morgen. Hun vidste ikke hvorfor hun havde behovet for at pisse ham af og prøve grænser af på det seneste. "Nå, men... Nu er vi i elevatoren, hvor vil du så hen?"
Post by Armando Bellamont on Sept 22, 2020 17:27:19 GMT 1
Armando var tydeligvis råvild men hendes latter mindede hans vrede. Han havde lyst til at gribe fat i hende og ryste en form for sans og samling i hende. Men istedet sukkede han blot dybt og tog sig til panden. ''Så du vidste det hele tiden? Er du glad nu? 3 seconds of fame?'', han hævede blikket men kunne nu alligevel ikke lade være med at smile af hendes vakse situationsfornemmelse. Dette havde han ligegodt aldrig prøvet. Han gik nu et skridt mod hende og hævede sin hånd for blidt at kærtegne hendes kind. ''Min penthouse? Mrs. Bellamont?''.
Post by Lucia Tesoro on Sept 22, 2020 17:33:50 GMT 1
"Altså jeg er rejsende med min bror, så medmindre du har lyst til den forbudte slags trekant," Hun kiggede udfordrende på ham. Ja, hende og Dante havde et tæt forhold, men så langt havde de alligevel aldrig været ude. "Og er absolut tilfreds med mig selv," svarede hun så, stadig med tårespor på kinderne efter mascaraens vej ned over den blege hud. Hun lod ham ikke kærtegne sig længe, før hun rykkede helt tæt op ad ham og gav sig til at sætte hans hår 'ordentligt', som var hun en konditor, der lagde sidste hånd på et sukkersødt mesterværk. "Jeg fik dig jo med herind,"