Oops I did it again

En stemme rakte ud mod hende i natten gennem støvregnens dis. Hun blinkede for at komme lidt tilbage til virkeligheden og slap sine dagdrømme inden hun langsomt drejede hovedet for at se på en kvinde i yderst fashionable klæder stå ved siden af. Stemmen havde afsløret en udenlandsk accent, men den var minimal og måske mere eksotisk. Hun hævede et øjnebryn af hende inden hun så tilbage på displayet i vinduet.
"Ak ja," sagde hun. "Men jeg får vidst bøvl med min onkel hvis jeg køber mere idag," hun smilede lidt skævt til kvinden. Hun lod til at have smag indenfor dyre sager. "Jeg ved nu heller ikke om den er pengene værd. Jeg har et møde med en afrikansk diamant-handler i næste uge," det var hendes personlige smykke-designer. "Han kunne lave noget der så dobbelt så godt ud." Hun lo stille for sig selv og smilet afslørede kort hendes hugtænder. Hun var ikke bleg for at have dem fremme i offentligheden. Hendes image var trods alt det outrerede og alternative, og folk studsede sjældent over det når de ikke kendte til vampyrer.

Paris smilede bredere. Hun kunne ikke lade være. Hun nød folk der var direkte og ikke pakkede tingene så meget ind, og kvinden her var tilsyneladende en af slagsen.
"Hvis jeg sagde ja, ville du så tro på mig?" spurgte hun og trådte et enkelt skridt nærmere kvinden. Hendes støvles stilethæl klikkede ud i stilheden omkring dem hvor kun motorstøj fra den passerende trafik var at høre. "Nu er det jo din bror der tror på os, så jeg er mere interesseret i din... holdning," hun rakte en hånd frem og med spidsen af sin negl gled den ned over kvindens udsøgt formede kindben. Hun var en lille perle her i regnen, og noget i Paris var blevet vækket. Lyst og nysgerrighed.

"Virkelig?" Paris hævede overrasket et øjenbryn af hendes ord. "Lad mig tage dig med et sted hen som jeg tror du vil sætte pris på," svarede hun inden hun gik hen til vejen og prajede en taxa til dem. De steg ind og bilen gled lydløst gennem natten efter orientering af en specifik adresse fra Paris. "Paris," introducerede hun sig som da de havde sat sig ind i taxa'en. "Og du?" hun følte et eller andet specielt tilhørsforhold med kvinden der gjorde at den formelle tiltale var droppet. Det var også så håbløst dumt på engelsk alligevel.

Taxa'en stoppede op i en lille sidegade og de steg ud og gik rundt om hjørnet til de kunne se Unitys facade. Køen i denne aftens anledning var ikke så lang, men Paris valgte alligevel at udnytte sine VIP-privilegier og tog kvinden med sig ind i Unitys bankende, drønende rytmer og flakkende lys. Vampyrer fra nær og fjern var samlet, ikke mange, men nok til at der var gang i den. Duften af blod blandet med alkohol strakte sig ud fra de velplacerede bar-områder. Nogle unge neo-vampyrer deltes om et bloddyr i en sofa, hvor blodet piblede fra små sår på hals og håndled. Paris lagde en arm om Lucias skuldre.
"Velkommen til Unity, byens bedste vampyrbar," sagde hun med et smil og et glimt i øjet.

Paris fjernede solbrillerne og afslørede de glatte, sorte øjne. "Ikke med mindre du beder mig om det," svarede hun og blinkede sigende til hende inden hun ledte hende, med en hånd bag hendes lænd, hen til den nærmeste bar hvor hun selv bestilte et glas af deres mest udsøgte blod samt en mojito til kvinden ved siden af. Hun var ikke sikker på om det var noget hun kunne lide, men det var alligevel en kendt nok drink til at hun havde en fornemmelse af at det ville glide ned uden problemer. Hun tog et lille visitkort ved baren og rakte Lucia. "Hvis du skal ind igen og ikke følges med en vampyr, så tag det her," sagde hun. "Det er din eneste måde som menneske at komme ind. Med mindre," hun tog en slurk af sit glas og førte Lucia med sig op til en mere afdæmpet VIP-lounge hvor musikken var knap så bastant og møblementet finere, "du selvfølgelig stadig gerne vil blive vampyr?" spurgte hun og hjalp hende ned og sidde inden hun selv gled elegant ned ved siden af hende.

"Det indebærer rigtig mange ting," sagde Paris og snoede en lok af sit hår om en fingerspids mens hun sippede til sit glas. Hun smilede og holdt det lidt op. "Som for eksempel skal du leve af blod resten af dit liv. Noget blod er bedre end andet. Du finder selv ud af hvad der smager bedst ved at prøve dig frem, men et sted som her," hun gestikulerede til loungen, rummet og hele Unity, "kan du købe det uden at skulle dræbe, hvis det ikke lige er noget du føler for. Der er også en del vampyrer i sygehusvæsnet og sundhedsindustrien da vi nemt kan få blod derfra. Men det er som regel patienter, og sygdom smager ikke godt," hun vrængede en grimasse for at vise hvad hun mente. "Derudover," hun satte sit glas fra sig på bordet foran dem og vendte sig mere mod Lucia med en arm over ryglænet bag hende og en hånd på hendes knæ, "lad os sige jeg forvandlede dig," hun smilede smalt, "så ville du blive det man kalder en yngling og jeg vil stå for at passe på dig og have ansvar for dig og lære dig op," hun blinkede sigende til hende. "Det ville da ikke være værst, ville det?" spurgte hun med hovedet lidt på skrå så den vilde, røde manke faldt lidt ind over hendes ansigt og hun måtte stryge den bort med en let hånd.

Et eller andet sted havde Paris haft hovedet for fuldt af tanker til at tænke over hvad denne aften ville bringe. Hun havde lidt satset på at tage på Unity alligevel men at hun var endt op her med et skår som Lucia var lidt for godt til at være sandt. At hun nu også for første gang skulle opfylde rollen som skaber var også noget hun skulle sluge, men hun kunne mærke at tanken var kærkommen. Hun ville gerne, hun ville bevise for sin onkel og for sin sted-far, Vladimir, at hun var mere end bare en omvandrende stripperstang. Det var ihvertfald hvad Vladimir engang havde kaldt hende, og hun havde været sur på ham i et år efter.
Hun fnisede lidt med en hånd for munden men nikkede alligevel for at glide en hånd bag Lucias nakke. Resterne af støvregnen glimtede i hendes blonde hår og på hendes hud. Så smuk som marmor.
"Når jeg forvandler dig er der ikke nogen vej tilbage," sagde hun med sænket stemme der dog stadig var høj nok til at kunne høres i den stille VIP-lounge. "Du vil opdage du måske bliver bedre til nogle ting som du allerede er talentfuld indenfor. Og du vil generelt være stærkere, hurtigere," hun trak på skuldrene, "alle dine sanser vil være udvidet og du vil måske opleve verden som helt ny." Hun smilede og lænede sig tættere ind mod hende. "Jeg skal tage dit blod og give dig mit for at fuldføre forvandlingen. Det kommer til at gøre ondt, din krop vil dø, men når det er ovre vil du aldrig føle smerte igen. Og med blod i dit system vil du opleve nye niveauer af nydelse og eufori, som du aldrig kendte til som menneske."