Post by Angelique Bourbon on Sept 1, 2020 10:34:23 GMT 1
For første gang i årevis, lod Angelique sig betjenes som var hun en gemen 5-årig. Hun lod både Paris åbne hendes bælte, løfte hende ud og sågar åbne døren for hende. Noget som normalt ellers var forbeholdt Matthew. Det gjorde det dog ikke bedre, at hun tillod det, for vred var Angelique stadigvæk over behandlingen. Det var først da hendes øjne faldt på hendes lillesøster at et varmt smil erstattede det beske udseende og hun bredte armene ud som for at hun skulle tilbyde pigen sin yderste trøst og komfort. ''Kom Rosie, nu tager vi dig med hjem til far'', sagde hun trøstende som hun blidt klappede pigen på skulderen og tog hende ved hånden. For udefra kommende, havde det nok nærmere lignet at Rose var hendes storesøster, selvom dette var langt fra tilfældet. ''Men først... Paris?'', hun vendte sig mod sin kusine og smilede stort. ''Skal vi sætte ild i lejligheden eller brænde hul i alle hans fotografier?''.
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Sept 1, 2020 12:13:33 GMT 1
Rose krammede Angela som en længe savnet søster og smilede bredt til dem begge. Paris strøg hende blidt over hovedet for at vise hende de var her for hende inden hun vendte sig mod den fremmede kvinde i døråbningen. "Hvem er du?" spurgte Paris skarpt. "Aurelia Andromedius, datter af Quintin Andromedius," svarede Aurelia forsigtigt og trådte lidt mere frem mens hun knugede sin skuldertaske til sig. "Jeg blev taget til fange da manden her i huset troede jeg var jeres søsters aftensmad," forklarede hun. Rose så fra Paris til Angela. "Han er dum," sagde hun mut og slog blikket ned med et lille snøft. "Han snakker dårligt om onkel-far og har billeder af mor klistret op overalt i soveværelset." "Jesus fucking Christ on a cracker," mumlede Paris inden hun så ned på Angela. "Jeg foreslår at brænde det hele ned, men eventuelt lade et enkelt billede af hans største kærlighed være, måske sætte en kniv i det og fæstne til et bræt vi smider udenfor?" foreslog hun med et smalt smil og blinkede til sin kusine. "Det er også dit hævntogt, sweetie, you lead the way."
Post by Angelique Bourbon on Sept 1, 2020 18:56:33 GMT 1
Angelique lod skeptisk sit blik hvile på Aurelia. Det var sjældent at hun accepterede nogen, endnu mere sjældent at hun accepterede nogen som levede i skyggen af deres faders bedrifter. Langsomt og undersøgende lod hun sit blik stige fra Aurelias fødder til hendes ansigt og så ned igen inden hun rynkede på næsen og vendte sig mod Rose. ''Han er bare en dum mand, Rosiegirl'', svarede hun som hun gav hendes hånd et inderligt tryk. ''Jeg synes vi skal brænde det ned. Men lad os vente til at han kommer tilbage, så kan han selv finde ud'', foreslog hun idet hun kiggede rundt i lejligheden. Hun var uimponeret over at høre om Isobels billeder, men det morede hende også, mon Isobel var ligeså forelsket i ham som han i hende? Og kunne hun bruge det?
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Sept 1, 2020 19:05:20 GMT 1
Paris klukkede og klappede i hænderne. "Find brændbart materiale og lad os samle det i stuen!" foreslog hun og de spredte sig ud for at begynde at finde træ og aviser og andet som ilden kunne tage godt fat i. Hun gik op til overetagen og fandt tøj og håndklæder og rev alle billederne af deres tante ned og samlede dem i en håndfuld så de kunne komme med på det selvbestaltede bål. "Hvornår tog han afsted?" spurgte hun Aurelia, der trak på skuldrene. "For en halv times tid siden, han er nok snart tilbage," sagde hun. "Good, good," Paris bed sig i læben med et smil imens hun fandt en håndfuld lightere i en skål og knækkede dem åbne så deres indhold kunne trænge ind i noget af materialet de havde samlet nede i stuen. Hun tog Aurelia til side og fik hende til at gå ud i bilen og sætte sig med Rose og vente og holde øje med vejen op til huset, mens hende og Angela færdiggjorde de sidste forberedelser. De skulle være sikre på at de kunne nå at smide en zippolighter langt nok ind i huset til at nå bunken af brænde og selv nå væk så de ikke blev skadet. Hun så på Angela med et beslutsomt blik da en SMS tikkede ind om at en bil nærmede sig parkeringspladsen. "Er du klar?" spurgte hun.
Post by Angelique Bourbon on Sept 1, 2020 19:45:55 GMT 1
Angelique gjorde sit bedste for at være hurtig på fødderne idet de indsamlede diverse brændbare materialer. Det var imens hun kastede diverse tøj i en bunke at et lille sølvskrin faldt ud af en gammel bukselomme. Hun greb det, men tænkte ikke videre over det inden hun puttede det i lommen og fortsatte med at kreere den store bunke. ''Jep!'', svarede hun bestemt som hun stillede sig ved siden af Paris med armene over kors. Hun var betydelig hurtigere end hende, og gik det for hurtigt at futte skidtet af, håbede Angelique at Paris bare vil tage hende med uden så meget jappen.
Post by Augustin Sylvain Jerreau on Sept 1, 2020 19:50:16 GMT 1
Augustin havde indkøbt mad nok til en uges tid og kørte nu tilbage mod huset, mens han nikkede med hovedet til en sang på radioen. Han var glad for at Rose endelig havde blødt lidt op overfor ham. I horisonten så han den lille røgstribe, der sneglede sig op mod himmelen. "Fuck!" udbrød han da han kom nærmere og så flammehavet, der engang havde været hans lille hus ved havet, "Fuck! fuck fuck fuck," mumlede han og skyndte sig at finde sin mobiltelefon frem for at ringe efter brandvæsnet. Hvad hvis Rose var derinde? Hun ville jo dø!
Post by Paris Phoenixxx L. Darklighter on Sept 1, 2020 19:56:58 GMT 1
Så snart bilen var kommet op til huset havde Paris kastet lighteren bagoverskulderen. Flammen havde fanget en stribe husholdningssprit som de havde hældt ud over gulvtæppet i stuen og ført i en lige linje op til bålbunken. Det var gået hurtigt og flammeren stod op som lange orange tentakler der rakte op og ud af huset. Det gyldne lys omrammede de to silhuetter som de gik ned ad fortrappen og i retning af ham. Skæret skinnede i Paris' magentarøde manke som hun spankulerede imod ham med et hoverende smil og triumferende blik. "Hyg dig i hytten, loverboy!" sang hun inden hun greb Angela, svang hende op og løb mod bilen hvor Aurelia ventede med Rose. De rullede vinduerne ned og gassede op. Rose stak hovedet ud og vinkede med et bredt smil "Adieu!" kaldte hun og sendte et lille papirsfly i retning af ham, lavet af det sidste foto af Isobel, inden de gled ud af gårdspladsen i en heftig fart så gruset skøjtede op under hjulene og sendte stenslag mod hans forrude. Huset var allerede så godt som omsluttet af flammer og uden chance for at blive reddet. //out