Starting over

Gabriel havde egentlig troet at alle var gået ud af baglokalet og han havde ligget med lukkede øjne mens stemmerne havde fortaget sig. En enkelt fjer var danset ned og strejfet hans kind kildende. Han værfede den væk og skævede til sin ven inden han fik trukket sig ordentligt op og sidde så ryggen lænede mere mod armlænet end ryglænet. Han satte whiskeyen for munden og så mørkt på ham uden et ord mens han drak. Han satte endelig flasken ned i skødet og så ned på sin hånd. Han kunne se han rystede.
"Tror jeg trængte til det," sagde han med fjern stemme.

Gabriels blik gled fra sin egen hånd til Judas'. Han rakte langsomt ud og tog den inden han så op på sin vens milde, drengede ansigt. Det var nogle gange svært at forestille sig Judas havde været udsat for så meget pinsel og smerte før i tiden. Han var altid glad, altid en positiv person i Møllen. Det var en fryd af have ham dér til at løfte stemningen. Men det var også svært nogle gange at rumme al hans glæde. Gabriel trak sine ben til sig og svang dem over kanten af sofaen, dog uden at ville rejse sig. Han gled en hånd gennem håret og så frem for sig på det lave bord der indeholdt væltede flasker, glas, fyldte askebægre, smykker i et kaotisk, syndigt, glamurøst rod.
"Hvis du nogensinde blev skaber, ville du så nogensinde misbruge din magt over din yngling?" spurgte han og lod atter sit blik sænke til deres hænder.

Gabriel slap hans hånd og gled begge hænder frustreret over ansigtet. Hans øjne kiggede ud mellem fingrene, over den vilde backstage-setting de sad i, mens han selv følte at hele verden virkede underligt fjern. Som om han ikke var til stede selvom han sad lige dér i sofaen.
"Jeg har skabt én," sagde han stille og hans ord var dæmpet af hans håndflader, men han vidste alligevel at Judas nok skulle fatte hvad han sagde. Han så til siden på ham. "Jeg har skabt én og det var ikke meningen, og jeg har skullet bruge min magt over hende fordi min far beordrede mig." Han så ned på sine hænder mens han stadig mindedes tyngden af Charles og hvordan han havde ladt barnekroppen falde ned i Seinens mørke vand. "Jeg har gjort forfærdelige ting..." hviskede han stille hen for sig.

Gabriel nikkede uden at svare på hans ord. Det virkede som om hans hals og stemmebånd ikke fungerede og han satte atter flasken for munden og drak en stor tår som for at få nerverne dulmet ned igen og styr på sine ord.
"Han var 2," sagde han stille mens hans blik var fjernt og hvilede på en døende glød i askebægret på bordet.

"Det er en lang historie," Gabriel slog det lidt hen med et suk og balancerede whiskey på sit knæ uden at se på sin ven. "Pointen er at jeg har sørget for at moren har glemt barnet, og hun skulle også overdrage en nyfødt til min far, som jeg også har sørget for at hun har cuttet emotionelle bånd til," forklarede han. Det hjalp lidt at få sat ord på hvad han havde gjort, selvom det var meget vagt. Han have ikke nævnt Aisling endnu, selvom Judas måske kunne regne det ud på et tidpsunkt. For hans blik så han blodet på de hvide fliser og hørte hendes ord "jeg hader dig" runge ud inden hun skiftede til sit glade, uproblematiske jeg, som om intet var hændt. Han hævede langsomt blikket til Judas og en tårer sneglede sig ned ad hans kind. "Min far brugte sin magt over mig så jeg kunne ikke sige fra," gråden gjorde hans stemme tyk og hans læbe dirrede, "og jeg... hun... Jeg har ødelagt hende. Hvis hun nogensinde finder ud af det..." hans stemme knækkede og han begravede sit ansigt ind mod sin vens skulder mens han græd og klamrede sig til ham.

"Jo.. det... er," Gabriel forsøgte at få kontrol over sin stemme ind imellem ordene og så på Judas med blodsprængte øjne. "Den nyfødte, ja, men den anden dreng? Nej. Det var bare damage control, og det valgte jeg selv," han knyttede hånden og så bittert ned på den. Flere tårer ramte hans fingre og sivede ned mellem furerne i hans hud. "Jeg er et monster..." hviskede han stille.