Post by Darklighter (admin) on Aug 23, 2020 12:01:08 GMT 1
Der var gået en rum nok tid til at Matthew havde haft tid til at se på Aislings sag. Han havde sat Shade til at indhente alle informationer han kunne finde om hende, om Raoul og deres forhold sammen med Mortem-familiens nuværende status. De mafiametoder de brugte var ret gemene, og selvom de var højere status i vampyrsamfundet end mange andre familier, var der alligevel noget banalt over dem. Han vidste dog også at deres position ikke var noget at kimse ad og han havde set igennem sagen et par gange for at danne sig et overblik over hvad der ville være bedst at gøre for ham i denne situation. Det var hans autoritet som vampyrfyrste at kunne ophæve eller pålægge giftemål, og i denne sag var det afgjort: Aisling kunne ikke skilles fra Raoul, da det var bedre hun forblev Mortem. Specielt hvis hende og Gabriel dannede par, som det så ud til at de gjorde umiddelbart, selvom der var noget der ikke helt stemte overens med hvad han vidste om hans søn. Det var ikke fordi det var utænkeligt at han fik følelser for en pige, og Aisling var lige hans type, men det virkede mere præget af instinkter, som om noget holdt dem samlet, som ingen af dem vidst hvad var.
Han var taget afsted til Angelas lejlighed. Det var ikke engang nødvendigt at finde adressen frem, den var i hans hoved efter alle de små gaver han havde sendt til hende i tidernes løb. Men han havde aldrig selv opsøgt den. Nu stod han imidlertid foran hoveddøren og lod klokken ringe kort for at lade hende vide at han var ankommet. Han havde sendt en kort sms forud for hans ankomst så hun ikke var helt uforberedt.