Bad Romance

Hun lod vandet køre et par minutter mere mens hun lo lidt af ham men endte med at slukke for det og trække ham op ved halsbåndet. Om det påvirkede hans svage fysik var hun ligeglad med. Det kunne potentielt skade hans nakkehvirvler og luftveje men ja, hun var gjort af et andet stof end det der bekymrede sig om andres velbefindende.
"Du kommer fri tidsnok," sagde hun med læberne mod hans øre og det våde pudebetræk mellem dem begge. Hun lo atter og rev ham med sig ind i sengen hvor hun spændte ham fast i en fin spread eagle position på sengen og endelig fjernede halsbånd og pudebetræk mens hun sad overskrævs på ham endnu engang, dog denne gang længere oppe så hans ædlere dele ikke var lige så tæt på hendes varme skridt som før. "HEJ!" hun smilede bredt da hun fjernede stoffet fra hans hoved og så på hans pjuskede, sølle ansigt.

"Shhh shh shhhh," hun lagde en finger mod hans nu fugtige læber og hendes negl skrabede hul der hvor huden havde været tør før. "Alting til sin tid," sagde hun med et glimt i øjet der kun kunne mestres af en seriemorder. Hun skubbede sig ned over hans hofter og skridt for at pirre ham lidt men uden at ville gøre alvor af sagen. Han skulle vide han var hendes i ordet strengeste forstand.
"Rose er i sikkerhed, eller," hun trak på skuldrene, "så sikker som hun kan være i et hjem med en pædofil vampyrfyrste!" hun satte hænderne i hans mellemgulv for støtte sig mens hun udstødte nogle høje, falske støn inden hun svang benet over ham og kravlede af ham. Hun fiskede billedet af ham og hans mor frem og lagde det fint på sengebordet ved siden af så det var lige præcis i hans synsvidde.
"Sååå, så er hele familien snart samlet," sagde hun og så over skulderen på ham mens hun legede med en af sine rottehaler og gav ham et barnligt, legende smil. "Skal vi finde hende??"

Hun fniste som en lille pige der prøvede at holde en hemmelighed skjult.
"'Amen, Loverboy, det er jo det eneste du tænker på," hun klappede ham på hovedet som en gemen hund. "Jeg synes da helt klar du skal se hende. Men du skal vide at min onkel kan nogle tricks, så, ja hun er allerede lidt ældre, lige til hans smags," hun blinkede til ham, tog en klud og smed i munden på ham så hun kunne dæmpe lyden af ham, inden hun smuttede ud ad døren. Hvis ikke han allerede havde regnet ud hvor de var, så kunne det være han gjordet det nu, men hans omtågethed var måske for meget. Hun fandt Isobel der var i færd med at vise Rose rundt for 117. gang i palæet. Hun lignede nu en 7-8 årig og hendes tøj var mørke, sorte kjoler med blonder og flæser, som en lille gotisk dukke. Hun lokkede dem med for at de kunne ende foran hendes dør.
"Isobel, jeg vil rigtig gerne vise Rose mit værelse," sagde Paris sukkersødt. "Men... må det ikke være en pigeting mellem os?" spurgte hun. Isobel smilede ned til sin datter og til sin niece. Hun nød Paris' nyfundne entusiasme omkring hende.
"Jo så lad gå," sagde hun med et lille klem om Roses hånd for at forsikre hende om at alt var ok. Isobel forlod dem og Paris smilede til Rose.
"Jeg har en mand herinde," sagde hun. "Han er et menneske, men du må ikke spise ham. Han er lidt skør og tror alt og alle er i familie med ham. Hvis han prøver at kalde dig sin datter, så lover jeg du får et glas gradividitetsblod, ok?"
Rose, der var alt for ny og alt for blankt et lærred til at forstå noget som helst, nikkede med store, blå øjne og Paris åbnede døren, hjalp hende ind og låste bag dem igen. Hun skubbede Rose lidt foran sig hen imod sengen hvor den nøgne mand lå.
"Sig hej til Loverboy," sagde hun smilende. Rose nærmede sig, det mest uskyldige smil på hendes små læber og hendes kobberkrøller faldt om hendes ansigt som en perfekt ramme.
"Hey Loverboy," sagde hun lidt tøvende, hendes pigestemme spinkel og spæd.

Rose, blank som et lærred men alligevel med alt for meget forståelse for verden trådte, langsomt frem imod sengen. Hun følte sig draget til manden foran sig og hendes blik gled over hans nøgne, spinkle krop hvor hans sygdom var evigt nærværende. Hendes blik fangede det sært formede modersmærke og hun smilede, så hendes hugtænder kom til syne. Hun havde ikke lært at holde dem inde endnu men hverken Isobel eller Paris forsøgte at gøre en forskel. Vampyrbørn skulle selv lære hvornår det var bedst ikke at have dem fremme.
Hun stoppede ved sengekanten og kravlede op ved siden af Augustin. Hun lagde sin hånd på hans knæ mens hun studerede ham som en kunstner studerer et maleri, og så sig over skulderen til Paris der var kommet tættere på hende og ligeledes var kravlet op ved siden af hende.
"Menneske?" spurgte Rose med hovedet lidt på skrå inden hun så ned på manden igen. Han kendte hendes navn, hun kunne høre det, men hun vidste ikke hvorfor. Paris smilede med en hånd bag Roses skulder inden hun rakte ud i et fast greb om mandens skridt.
"Ja, og se hvad man kan med dem!" udbrød hun begejstret mens hun begyndte nogle forholdsvis hårde kærtegn for at vise Rose hvad et svulmelegme var.

Rose fulgte med i Paris' bevægelser inden hun satte en hånd for munden og fnisede lidt. Hendes hånd var iklædt en lille handske med fine kniplinger, hvor kun hendes fingre stak ud.
"Som onkel," sagde hun lidt glædesstrålende uden at lave nærmere hentydninger til hvad hun mente. Hun så fra Paris til Augustin og snoede sig lidt nærmere, som en slange der skulle lære sit første byttedyr at kende. Hendes øjne var isblå og som afgrundsdybe søer af kulde. Hendes ansigt meget udtryksløst mens hun granskede manden foran sig. Hun lagde sig ned ved siden af og lavede cirkler med fingrene på hans brystkasse.
"Varm," sagde hun stilfærdigt. Hun så på Paris. "Hvorfor?"
"Årh skat, det er jo mennesker!" svarede Paris inden hun atter demonstrativt satte sig over skrævs på Augustin. Han var et legetøj og hun var et brutalt barn der ville rive alle hjulene af sin traktor hvis hun fik muligheden for det. Hun satte atter sine hænder i hans mellemgulv og gned sig nydende over ham. "De er så dejligt varme, og det er det vi lever af," forklarede hun.

Roses hånd standsede ved lyden af, eller halvdelen af, hendes mors navn. Hun satte sig lidt op og så på Augustin inden hun grinede.
"Skør," sagde hun lidt for sig selv inden hun så på Paris der fortsatte sine bevægelser. "Laver...?" hun lagde hovedet på skrå.
"Åh, kom! Prøv selv!" sagde Paris energisk og klatrede af Augustin imens hun hjalp den lille pige med at sætte sig med begge ben på hver side af sin fars hofter. "Kan du mærke hvor varm han er nu?" spurgte Paris mens hun hjalp Rose med at støtte sig mod mandens brystkasse. Hun ignorerede alt manden sagde eller gjorde som om han slet ikke var dig. Han var en genstand de kunne bruge hvis de ville, intet andet. Rose, der var klædt pænere på end sin kusine, gled alligeve frem og tilbage sådan som hun havde set hende gøre, skubbede og vrikkede med hofterne. PAris slog hænderne sammen og lo så højt at det kunne høres udenfor soveværelsesdøren.
"Ja ja ja ja!" lo hun og så ned på Augustin med øjne fyldt af sadisme. "Var det ikke det du ville? Møde din datter?"