Happiness is a Warm Gun

Champs-elyseés var på sin smukkeste tid af døgnet, affolket men stadig befolket, trafikkeret men stille, rolig men stadig livlig. Judas elskede at gå her langs den lange vej der fik øjet til at vandre igennem Paris' mest trafikkerede vej og frem til Triumfbuen. Han elskede Paris. Han havde aldrig fortrudt at komme her selvom hans liv i prostitution havde drevet ham ud på nogle sidespor. De små svipsere han havde af og til var ikke noget der truede med at hive ham tilbage i fordærv. Han havde Gabriel, et arbejde og et fællesskab af kreative, søde folk på Møllen som han betragtede som sin familie. Han var eftertragtet som danser og elsker, han var alt det man kunne håbe på at blive. Men alligevel var hans hjerte tomt denne aften hvor han havde stillet sig ud til Champs-elysees og ville se om der var noget der kunne tilfredsstille hans ensomhed og tomme indre. Han havde en cigaret i hånden men manglede ild. Hans blik spottede en utroligt nydeligt udseende og også ganske køn mand. Han så vigtig ud men han vidste ikke hvem han var. Han rettede lidt på sin løse, hvide skjorte og gjorde sig fri af husfacadens mur for at gå lidt tættere på.
"Hey, har du ild?" spurgte han lidt dovent mens hans blik gled op og ned ad manden. Hmm, han kunne godt være aftenens fangst.

Et grin spredtes på Judas' læber og han trak sin pakke hjemmekrøllede smøger op og rakte manden én og tog lighteren fra ham. Han skævede til emblemet på lighteren inden han tændte sin cigaret. Var han mon turist?
"Ah, en fin souvenir," sagde han med et nik og rakte lighteren tilbage til manden inden han tog et hiv af sin cigaret og tog ham i lidt bedre øjesyn. Korste slog ham som lidt underlig men han havde set lignende mode fra H&M for ikke så længe siden, måske var han bare lidt en late bloomer når det kom til styling og den slags. Han kastede et blik op mod Triumfbuen inden han så tilbage til manden. Garanteret turist på vej til at se en af Paris' store seværdigheder. "Har du været her før?" spurgte han så, som en venlig måde at høre om han havde brug for at finde vej til noget specifikt i byen. Kunne han mon lokke ham med til Møllen og et af deres private rum? Det ville han ikke have noget imod ihvertfald!

Judas lænede sig dovent op ad muren og tog et langt hiv på cigaretten. Hans skuldre var det meste der ramte husfacaden, resten af hans krop var i en smidig bue ud fra bygningen, hofterne skudt lidt frem og fødderne plantet fast i jorden mens han nonchalant stod og betragtede manden.
"Jeg er fra Bordeaux," forklarede han langsomt mens han tog ham bedre i øjesyn. Han genkendte nogle få træk fra ham selv, de flydende bevægelser og den graciøse holdning. "Vampyr?" spurgte han tørt som om det gav sig selv at spørge alle fremmede om hvem de var og hvor de kom fra, men det havde manden jo selv gjort. "Jeg hedder Judas," forklarede han. "Judas Amarantine."

Judas smilede forlegen og så ned i jorden mens han skodede sin cigaret eftertænksomt. Lyden fra de larmende turister rørte ham ikke. Han var vant til at føre samtaler i ly af Møllens larm, og det var ikke et problem for ham ude i det åbne. Titus? Hmm, navnet sagde ham et eller andet, som om han burde vide hvem det var, men han var ikke helt sikker og ville ikke vise svaghed ved at spørge. Derfor så han blot tilbage op på manden igen inden han rettede sig op i sin fulde højde overfor ham og tog et hiv af sin smøg.
"Jeg fik det tildelt af en ond herre," forklarede han. Var der brug for flere ord? Hans tid som både menneskedreng og efterfølgende ung vampyr havde været præget af vold og misbrug, og han var kun kommet væk ved at være stædig og holde fast. Han havde dræbt, men han fortrød intet. "Min ven Gabriel siger jeg skulle skifte det, men jeg synes ikke det ville være passende. Jeg er den jeg er," svarede han med et skuldertræk og et mildt smil til manden. Han virkede god, eller ihvertfald som en man kunne stole på. Han ville elske at fortælle ham om sit liv. Det var ikke mange der ville lytte, men han lod måske til at kunne være en person der ville tage ham ind. De kunne elske og ligge bagefter og ryge og snakke i hinandens favn. Hvad han ikke ville gøre for et godt knald og efter-sex filosofi!

Judas stod og betragtede manden, måske en kende naivt at tro at der ville komme noget godt af hans selskab, han var jo fremmed, men det var sjældent han stødte på velklædte vampyrer. Han ville tage sådan én til hver en tid fremfor de brovtende mennesketyper på Møllen, mænd der kom der for at udleve lidt fantasier som de var for bange for at indvi kæresten eller konen i, eller mænd der gemte deres virkelige seksualitet bag en maske og lod deres selvhad gå ud over ham og de andre "søskende" som han kaldte sine kollegaer.
"Jeg er danser," svarede han uskyldigt og smilede lidt. "Det er måske lidt en vovet dans af slagsen." Han kastede et blik på sin telefon og sukkede let. "Jeg skal faktisk være dér om tyve minutter," sagde han inden han så tilbage på manden. Skulle han sige hvor det var eller ville manden selv foreslå at komme med hvis han ikke nævnte stedets placering? Han havde svært ved at se hvad udfaldet ville være, om end han kunne håbe på det bedste for ham.

"Nej," svarede Judas med et lille skuldertræk og satte i gang for at komme ned ad vejen. Solnedgangslyset var efterhånden døet ud over byens lys var begyndt at tændes, projektører på bygningsfacaderne for at oplyse de gamle, imponerende monumenter fra fortiden.
"Jeg elsker at gå igennem Paris her om aftenen," forklarede han med en drømmende stemme og blikket der gled over byen omkring dem. "Alt virker som om det bare er en dag siden det var 100 år siden." Han så til siden på sin ledsager mens han smilede lidt. Noget dumt i ham havde lyst til at tage ham ved hånden men han lod bare sin arm hænge løst ved siden af, hvis nu manden skulle tage initiativet selv. Nu de var nærmere hinanden kunne han godt se at det ikke var et hvilket som helst kors manden bar, men Judas vidste ikke hvordan han skulle indlede en samtale om religion så han forholdt sig tavs.

"Ja!" udbrød Judas passioneret og hans øjne lyste mens han snakkede. "Jeg elsker det! Det er det absolut bedste der er sket for mig." De vandrede gennem Mont Martre og festglade turister og parisere flokkedes i gaderne. "Moulin Rouge er en god platform, og jeg er ligeglad med om folk finder det perverst eller gement, jeg elsker folkene på stedet og dem der kommer og ser det. Alle har ligesom deres eget perspektiv, hvis De forstår, monsieur."
De ankom foran den store bygning med den ikoniske røde mølle, turistattraktionen over dem alle. Han vendte sig mod Titus. "Og De har ingen skrupler med at gå med ind?" spurgte han og bed sig lidt i læben mens hans blik gled over ham. Han var en virkelig flot mand, og Judas skulle kun være på Møllen idag fordi han havde lovet Gabriel selskab senere på aftenen. Men han var der alligevel næsten hver aften, det var decideret hans andet hjem.