Happiness is a Warm Gun

Judas grinede nikkede til udgangen for at få Titus til at følge med igennem mylderet. Der var allerede tætpakket i Møllens hovedrum og han kunne se op på næste etage fra dansegulvet hvordan folk stod tæt op ad rælingen. Han gad ikke mylderet lige nu, han ville meget hellere være i enerum med manden og se hvad det førte til. Han greb ham en smule underbevidst ved hånden og guidede ham om til backstage området. Han gik dog ikke direkte til det store fælleslounge hvor folk lå i sofaerne og drak rom og røg joints dagen lang, men ud til en fløj hvor en smal vindeltrappe førte op ovenpå. Der var lange gange med dæmpet belysning og letpåklædte mænd og kvinder valsede ind og ud ad dørene af og til. Judas tog i en dør, nummer 210, og tog dem indenfor. Rummet var tydeligt domineret af en seng, et lille bord med vinkaraffel og glas, og lamper med skærme i rødlige toner. Han satte sin drink fra sig som han havde sippet af mens de havde gået og vendte sig mod Titus.
"Sååå," han smilede legende og gik ham lidt imøde. Hans hånd rakte ud og hvilede mod hans brystkasse hvor fingrene legede lidt over det smukke kors. "Vil du fortælle mig hvor du har det her fra?" spurgte han med et lidt hævet øjenbryn.

"Oh, mon Dieu!" Judas så lidt overrasket på ham men grinede ikke desto mindre. "En hellig mand fra selveste Vatikanet," hans smil lod vise at han var imponeret over sin fangst. "Det kan være jeg kan omvende dig lidt måske?" han blinkede drilsk til ham og gled langsomt ned på knæ foran ham for at løsne hans bæltespænde. Det var ret tydeligt hvor han var på vej hen og han ville også have været fortsat hvis ikke døren var blevet åbnet og Gabriel trådte ind. Judas var ikke vant til afbrydelser men han havde altid en stående aftale med Gabriel om at de kunne komme til hinanden hvornår end det skulle være. Deres venskab var vigtigere end kunder og flirts, og Gabriel vidste altid at han kunne finde ham i det rum de var i. Det var hans "faste" rum, så at sige.
"Judas, hvor har du-" Gabriels ord stoppede brat som en pladespillers nål der hopper af og han så fra Judas, der smilede uden at stoppe sit forehavende til manden foran ham. Gabriels øjne blev store og runde og han havde nær tabt kæben. Han genkendte manden fra et billede hjemme hos Felix, ømt indrammet og i et hjørne omgivet af lys og røgelse.
"Øhh, du dér, pave?!" fik han sagt en smule uforstående. Var han stadig konfus efter sin tilfangetagelse eller stod Judas og var ved at sutte pik på selveste Paven?!

Gabriel måtte blinke et par gange inden han rømmede sig. Hvad fuck lavede Paven af alle mennesker her i Moulin Rouge? Han havde hørt Matthew snakke om at han ville være på besøg i Paris men at han var endt her var næsten et himmelsk mirakel. Han så ned på Judas der kom på benene med et lidt mut ansigtsudtryk over at manden havde trukket sig væk men han var samtidig heller ikke sikker på om det var en god idé at give en pave et blow-job. Han havde da lidt manerer og mænd af kåben var ærværdige.
"Du... De... Deres... Excellence?" Gabriel var i tvivl om hvordan han skulle tiltale ham. "Har De..." han så på Judas. "Hvad fuck har du gang i?!" spruttede han fuldkommen perpleks.
"Jeg vidste ikke han var pave!" svarede Judas en smule surt og lagde armene over kors inden han sendte manden et underfundigt smil til siden. "Han fulgte selv med!"

I og for sig kunne Gabriel ikke fortænke manden i at bruge ordet "fordærv" over det der foregik på Møllen. Det var vel det de fleste ville kalde det, men alligevel kunne han ikke undgå at føle at manden ikke havde nogen grund til at dømme dem. Hell, han var måske paven men han var da selv troppet op. Så måtte han også være fordærvet selv, et eller andet sted.
"Har De ikke bodyguards eller sådan noget med Dem?" spurgte han lidt undrende. Det virkede utrolig atypisk, men på den anden side var han heller ikke sådan klædt på som en pave typisk ville være. Måske var han incognito?
"Vi kan ikke rigtig gøre noget ved møblerne, det er ejerne der står for det," forklarede Judas der var kommet op fra gulvet og var gået hen til Gabriel og han lidt på hans skulder. Han så op på sin ven. "Du afbrød os," sagde han lidt anklagende. Gabriel himlede med øjnene.
"Jamen fint, fortsæt," sagde han opgivende og rullede med øjnene mens han løsnede sig fra sin vens greb og gav ham et kys på panden. "Men jeg gider ikke rulles ud i noget her, ok?"
"Nej nej," sagde Judas og fugtede læberne i et sødt smil. Gabriel kastede et sidste blik på manden inden han drejede rundt og gik ud mens han tænkte grundigt over hvor mange billeder der blev taget i Moulin Rouge og om han ville dukke op på nogen af dem, om medierne ville lægge to og to sammen hvis ansigtsgenkendelse fangede ham og forbandt ham til hans erhverv. Judas lukkede grinende døren inden han vendte sig om imod manden igen med et langt mere nysgerrigt blik.
"Deres... Excellence," han ville have bukket men endte med at neje istedet, stadig graciøs og elegant. "De må undskylde min ven, han har været igennem en hård tid på det seneste."

Judas tog imod papiret fra Quintin med en lille panderynke. "Hvad er det her?" spurgte han lidt undrende med hovedet på skrå. Var hans arbejdsplads for uhumsk til ham? Han kunne ikke helt fortænke ham i det men han var alligevel også lidt trist over at det sted, han elskede allermest, ikke var værdsat af hans modpart. Han lod det nu stå hen og smilede smalt til manden foran ham. "Okay? Hvorfor ikke... her?" spurgte han og studsede lidt over det.