Post by Darklighter (admin) on Aug 11, 2020 23:00:37 GMT 1
Matthew havde besluttet sig for at det var tid at lære Fleur at jage ordentligt. Han havde set hvordan Molly havde bragt små poser med blod. Det var fuldstændig uacceptabelt. Hvis hun havde vist Fleur hvordan man jagede, så ville det måske have været en anden sag. Men nu havde han fået en god deal i stand med hjælp fra Shade og de lå klar i stuen i østfløjen hvor han nu havde taget Fleur til efter at have fundet hende i biblioteket. Normalt når han besøgte hende dér ville han tage hende med til værelset, men ikke denne gang. Det var et par dage siden han havde skrabet hendes lemlæstede krop op fra græsplænen og irettesat Angela, så han mente godt at hun kunne være kommet ovenpå igen. Han viste hende ind med en blid hånd bag hendes ryg og afslørede fem mennesker af forskellig etnicitet, alder og køn. En afrikansk mand, en polsk kvinde, en israelit, en svensker og en japaner. "Nå Fleur, det er ved at være tid til at du lærer at finde ud af hvordan du selv finder mad," sagde han og tog hende nærmere sofaen hvor ofrene lå bundet og med gaffatape for munden så de ikke kunne sige noget. Han havde valgt en dag hvor han vidste at Molly ikke havde fodret hende forud for deres tur til palæet, så hun kunne være ordentligt sulten. Han slog hænderne entusiastisk sammen og så ned på hende. "Hvor skal vi starte, synes du?" spurgte han med et smalt smil og funklende øjne.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 11, 2020 23:07:12 GMT 1
Fleur var skrækslagen for hvor han ledte hende hen efter han havde hentet hende i biblioteket. Hun havde set, hvad der var sket med Angelique og hun skulle i hvert fald ikke nyde noget af det, så hun fulgte villigt med, uanset hvad han nu havde fundet på. "Uhm, monsieur," Hun havde beholdt sin høflighed overfor ham, for hun skulle i hvert fald ikke kalde ham papa eller noget andet synonym for fader, "Jeg... Jeg ved ikke helt hvad du mener," Hun vidste præcis hvad det var han ville have hende til, men hun kunne ikke holde tanken ud. Desuden duftede ét af menneskerne i rummet lidt af noget mærkeligt, som senere skulle vise sig at være kokain. Deres dufte blandede sig på denne afstand lidt sammen og hun kiggede op på Matthew med store øjne. Siden hun havde drukket af Ophelia var hendes smag for blod blevet mange hundrede gange dybere og poserne med blod fra Molly var ikke længere lækre og delikate.
Post by Darklighter (admin) on Aug 11, 2020 23:19:56 GMT 1
Han satte sig på hug foran hende som en far der skulle til at forklare sit barn hvordan man spiller fodbold eller leger pænt med andre børn. Han lagde en hånd mod hendes bløde kind og hans blik mødte hendes. "Du er en vampyr, Fleur, og det kræver at du kan finde din egen føde," forklarede han. "At du er så ung giver dig flere forhindringer, men vi kan starte med at finde ud af hvad det bedste blod er for dig." Han rettede sig atter op og tog hende nærmere sofaen hvor menneskene sad eller lå og rodede lidt rundt i panik over at se de to overnaturlige væsner komme nærmere. Han stillede hende foran den første, den afrikanske mand, gik hen og trak hans hoved brutalt tilbage så halsen blev blottet. Han smilede til Angela, hans egne hugtænder var gledet frem og glimtede i det dæmpede skær i stuen, ophidset af hvad der skulle til at finde sted. "Kom, smag på ham," sagde han blidt men ordene var en lodret kommando.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 11, 2020 23:24:31 GMT 1
Fleur ville gerne have ladet være, men hun var jo sulten og hun kunne ikke direkte benægte en ordre fra sin skaber. Hendes hugtænder, der så lidt drabelige ud i forhold til resten af hendes tænder, var for længst kommet frem, da hun havde duftet det friske blod. Den afrikanske mand smagte absolut ikke godt. Det var ikke ham, der havde lugtet underligt, men der var slet ikke noget ved det, der var ligesom den berusende følelse af det gravide, frodige blod fra Ophelia. "Nej," sagde hun efter at have drukket et par slurke og kiggede lettere trodsigt op på ham. Hun havde ikke fortalt at hun egentlig havde smagt friskt blod i forvejen.
Post by Darklighter (admin) on Aug 11, 2020 23:27:36 GMT 1
"Så går vi videre til den næste," han bevægede sig bag sofaen mens hun stod foran den og denne gang trak han den polske kvindes hoved bagud for at blotte hendes spinkle hals. Han fulgte Fleur med et intenst blik så de isblå øjne veg ikke fra hende og iagttog enhver bevægelse hun gjorde. Han kunne se at noget tøvede i hende, men han valgte at lade det være hendes barnesind der stadig var påvirket af hendes menneskelighed
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 11, 2020 23:33:05 GMT 1
Hér var kokainen og den dertilhørende (for hende) dårlige duft. Hun bed kvinden i halsen og spyttede med det samme blodet ud i kvindens ansigt, hvilket fik kvinden til at gå i mega panik. Dødelighed og alt det der. "Nej, slet ikke!" sagde hun igen. De gik videre til den næste. Same procedure og en afvisning fra Fleur. Og sådan fortsatte de hen ad rækken, indtil de stod uden noget resultat i den anden ende af sofaen. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide blodet, især fra den svenske kvinde, der var ung og måske endda frugtbar, men det nåede ikke hendes tidligere måltid til sokkeholderne. Hun lagde hovedet lidt på skrå og mødte hans blik. Det var jo ikke for at være på tværs, men blodet smagte hende bare ikke.
Post by Darklighter (admin) on Aug 11, 2020 23:36:34 GMT 1
Matthew så til mens de gennemgik hele rækken. Hendes reaktion over den polske kvinde morede ham lidt. Det var med vilje han havde valgt en med stoffer i blodet for at se hvordan hun ville reagere, og hendes reaktion havde været priceless. Mens de lå og forblødte gik han hen til hende for enden af sofaen. "Nå, sig mig så," sagde han med hænderne foldet bag ryggen, "hvorfor er der ingen af dem her der huer din smag?" han hævede et øjenbryn og så strengt på hende som en far der irettesætter sit barn for at slå en anden. I sandkassen. Med en skovl. På en varm sommerdag.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 11, 2020 23:41:25 GMT 1
Hun kunne jo ikke lyve for ham og hvad ville der også komme ud af det? Hun kunne grundet alt kaoset ikke huske Isobels navn, så hun improviserede: "Jeg var med den røde dame inde i byen for at købe tøj. Og der var madame DeMuri, jeg drak fra hende..." sagde hun, "Men der var ikke noget specielt ved hende, andet end at hun gik i fødsel lige efter," Hun havde ikke selv trukket stregen mellem graviditeten og hendes smag for det blod, der havde været med til at skabe et lille nyt liv. Blodet, der gav føde til ikke bare hende som vampyr, men også babyen i kvindens skød.
Post by Darklighter (admin) on Aug 11, 2020 23:46:58 GMT 1
Matthews smil, der havde spillet på hans læber hele tiden som om han nu skulle til at fortælle hende at det hele var ok og menneskeblod var det bedste for alle, men da hun fortalte om hændelsen med Ophelia DeMuri falmede hans smil; det var som at se en ballon langsomt miste pusten og hans smil endte som en smal streg. "Undskyld hvad?" spurgte han og hans ord rungede giftigt gennem stuen. Selv de klagende ofre der blødte ud på sofaen (og gulvet efterhånden også) blev tavse og kvalte deres smertensstøn i deres struber mens de med opspilede øjne så på de to. "Du drak af en gravid kvinde??!"
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 11, 2020 23:50:24 GMT 1
Hans toneleje skræmte hende til at svare med det samme. "J-Ja, monsieur, hun var meget højgravid," sagde hun stille og ventede på at han slog hende, ligesom han havde klasket Angela i ansigtet efter hendes spring fra taget. "Er det slemt?" spurgte hun så. Det havde ligesom lidt været Isobels skyld, at hun overhovedet havde kunne drikke fra Ophelia, så hun følte det lidt unfair, hvis hun skulle straffes for det, men hun vidste jo at Matthew ikke altid var helt fair med sine straffe for ting.
Post by Darklighter (admin) on Aug 11, 2020 23:57:03 GMT 1
Matthew tog en skarp indånding gennem næsen og lod den slippe ud som et stille støn i struben. Han foldede hænderne for ansigtet med fingerspidserne mod læberne mens han så indgående på hende. Det var Isobel der havde været med, så hun skulle nok få læst og påskrevet senere, men det her var et problem. Graviditetsblod var som regel ekstra potent for vampyrer, og var det noget af det første man smagte i sin vampyrtilværelse kunne det ende som en afhængighed hvor intet andet ville smage eller virke lige så godt. "Okay," sagde han og skævede til siden til de døende mennesker. "Så hvordan ville du foreslå at få fat i sådan noget blod igen?" spurgte han hende.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 12, 2020 0:02:08 GMT 1
"Jeg ved det ikke," Hun kiggede rundt på menneskerne, der var i forskellige stadier af deres dødsproces, "Men smager blodet ens i hele graviditeten eller ..." Hendes sult drev hende til at sige det næste; "Måske man kunne drikke lidt fra en gravid gennem hele graviditeten? Man behøver vel ikke slå ihjel. Madame DeMuri døde i hvert fald ikke!" Blodet hun havde fået i sig var nok til at hun ikke længere var så bange for ham, for hun følte sig stærkere og kunne kontrollere mere af mørket, som Vladimir havde lært hende. Hun var stadig påpasselig overfor ham, men hun havde en idé om, at hvis hun var løsningsorienteret kunne hun måske få lov at slippe for straf.
Post by Darklighter (admin) on Aug 12, 2020 0:08:13 GMT 1
Han fugtede læberne inden han gik hen til et bord og brugte en lille sølvklokke. Dens rene toner strømmede ud i rummet og tilkaldte en rengøringsassistent ansat under VCS, så hun kunne tage sig af de døde og døende mennesker. Han gik hen til Fleur og lagde en arm om hendes skuldre og tog hende med sig ud. "Det er gode modeller du stiller frem, cherie," sagde han mildt til hende mens de gik gennem palæet. "Jeg tænker mig at det bedste sted at starte er på et hospital, ikke sandt?" sagde han sigende.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 12, 2020 0:13:34 GMT 1
"Eller til fødselsforberedelse. Men hospital er nok nemmest at komme til at få blodet," sagde hun overvejende. Han havde jo ret, hun var vampyr nu og hun kunne ikke leve uden blod. Hun havde prøvet dyreblod (og var nu et dværghamster fattigere) en dag Molly ikke havde haft fodret hende. Det havde ikke været godt nok for hende. Hun skulle have rigtig blod, ikke en kopi, ikke dyreblod, ikke almindeligt blod. "Monsieur, der er på hospitalet vi var på et familieafsnit, der både tager sig af børnesygdomme og graviditetsopfølgninger. Måske De kunne lade som om De var min ... f-far ... og så kunne jeg drikke fra de gravide i venteområdet? Men jeg kan jo ikke komme ind på hospitalet selv, så jeg må have Dem med... Eller måske en anden,"
Post by Darklighter (admin) on Aug 12, 2020 0:22:34 GMT 1
De havde i forvejen været på vej mod entrésalen og ned ad trappen da hun efterspurgte en jagtmodel der involverede ham. Han stoppede op halvvejs nede ad trappen og vendte sig mod hende med et smil, som havde han lige fået at vide at juleaften indbefattede 72 jomfruer af valgfri alder og køn. Han lagde en hånd på hendes hoved og fingrene gled gennem hendes hår. "Dit hoved er det klogeste jeg endnu har mødt," sagde han og tog hende fortsat med sig ned ad trappen. "Ja, det et en glimrende løsning. Men hvad hvis der er flere i venteområdet? Jeg tror du vil kunne klare dig bedre hvis du på en eller anden måde fik en funktion på en sengeafdeling så du kan tilgå blodet selv uden spørgsmål. Men lad os tage det til næste gang, nu skal vi starte med at få noget blod til dig, og gerne en god slat så du kan få noget med hjem." Han ringede efter Shade som han beordrede at komme op til hoveddøren med bilen.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us