Post by Ophelia DeMuri on Aug 11, 2020 22:02:51 GMT 1
De var ankommet på hospitalet for cirka en time siden og Ophelia var blevet kørt ind på en af de luxuriøse fødestuer. Nu var de så her. Og her skulle de vente til hun var udvidet nok til at kunne føde. Lige nu lå hun med en kold klud på panden og med knust is i et plastickrus, som hun langsomt indtog for at køle sig ned i sommervarmen. Hun havde fået fat i Christian telefonisk og manden var rimelig meget oppe og køre over hele situationen. Han havde sågar stoppet den recording session de havde haft gang i for at være ved telefonen, og yde støtte som han nu bedst kunne. Men det hele var egentlig bare endt med at telefonen lå på højtaler på sengebordet ved siden af hospitalssengen og engang i mellem udstødte nogle trøstende lyde.
Post by Isobel S. Corona Darklighter on Aug 11, 2020 22:10:12 GMT 1
Isobel havde fulgt med hele vejen ind i hospitalet efter at have givet Shade klar besked på at køre Fleur hjem. Hun havde taget fast hånd om alle sygeplejersker de kom i kontakt med og Ophelia var blevet vældig luksuriøst indlogeret. Hun måtte have en god mand for at kunne få råd til at ligge på en af de finere ene-stuer, men det var vel en god business at være skrædder i Paris, specielt med hendes stil. Hun gik lidt frem og tilbage mellem at holde hende i hånden og forsøge at få fat på Rachel for at høre om hun kendte nogen der hed Armando. Indimellem snakkede hun blidt og stille til Ophelia og brugte nu og da sit mørke til at berolige hende når veerne var for voldsomme, dog uden at være sikker på hvor meget det ville påvirke babyen.
Post by Ophelia DeMuri on Aug 11, 2020 22:21:40 GMT 1
Trods deres forhold ikke før i dag havde været andet end client-customer-baseret så var Ophelia alligevel glad for, at Isobel havde taget sig tid til at komme med ind på stuen, men hun ville simpelthen ikke føde uden at nogen fra familien var der og derfor håbede hun stærkt på at Rachel rent faktisk havde fået fat i hendes bror. Veerne var slet ikke så slemme som hun troede de ville være, uvidende om at Isobel gjorde sit for at berolige dem. Barnet i maven kæmpede lidt imod mørket - noget så fint og uskyldigt som et endnu-ikke-engang-nyfødt barn, der blev stillet over for mørk magi endte nok med at få lidt skavanker som følge af det.