Alone

Den rødglødende jernstang sank langsomt foran hende og han kastede den fra sig. Det brændte de slidte gulvbrædder og afsatte et tydeligt brandmærke. Han fandt tilbage fra mørket og så hende stå hulkende foran sig næsten suspended fra gulvet i de grå lænker, hvor genspejlingen af et lyn sitrede i deres kolde overflade. Det var som at komme tilbage fra en drøm, som om virkeligheden havde været væk og han stod i rummet. Alle frustrationer havde forladt hans system og han kunne føle igen. Føle savnet over Gabriels fravær, føle Angelas komplette break-down, og føle Fleurs desperation. Det var som om alle hans skabninger gav ham præcis de følelser han havde brug for igennem deres skaberbånd, når han ikke selv kunne mønstre en ærlig følelse i sit system. Så han lod det komme ind udefra og fylde ham og han lagde sine arme beskyttende om hendes dirrende krop og løsnede lænkerne inden han samlede hende ind til sig som et kram der kunne få dem til at smelte sammen på stedet. Han tyssede på hende, kyssede hendes isse hvor en smule blond hår var begyndt at stritte frem igen og løftede hende op for at vugge hende i sine arme.
"Jeg vil jo ikke gøre dig ondt, min kæreste Angela," sagde han stille i hendes øre. "Du skal bare huske hvem der bestemmer, ikke?" han fandt et uldent, kradsende tæppe og svøbte hende i det inden han lagde hende på plads på briksen. Han gik derefter hen til Fleur og stod og så lidt beregnende på hende inden han løsnede remmene og tog hendes hånd. Han samlede Angela op og denne gang var det hende der sad på armen mens de gik ud af torturrummet hvor stormen var begyndt at sende spandevis af regn ind mod ruden.

Fleur var blot glad ved at det var ovre. Hun holdt Matthews hånd i et mekanisk, tvunget greb, som om hendes krop modsagde hende når hun prøvede at give slip. Hun havde lyst til at sige et eller andet for at berolige Angelique, for hun kunne holde det tuderi ud. Det havde altid irriteret hende ved hendes mindre søskende og det irriterede hende også ved barnevampyren.
Fleur blev 'sat af' ved bibliotekets dør og skyndte sig tilbage i sit gemmested. Hendes tøj var iturevet efter den hårde impact med jorden, men ellers var hun hel igen. Molly ville blive skidesur når hun så tøjet, men lige nu var hendes mor et kærkomment syn trods alt. Og hun fik hende da også snart at se, ved daggry, da Molly var færdig med sin vagt. De tog hjem sammen uden et ord fra Fleur om hvad der var sket.

//OUT