Post by Fleur Ironstone on Aug 9, 2020 18:43:49 GMT 1
De nye sanser gjorde hende i stand til meget, men gjorde hende også forvirret. Hun kunne høre alt muligt og i dette øjeblik havde hun hørt fodtrin, hun troede var Matthews, så hun var flygtet fra biblioteket og ud i de snørklede gange i Palæet. Der gik ikke lang tid i hendes paniske vandring, før hun var fuldstændig lost. Hun hadede at have et bånd til Matthew, for hun synes på en gang han var den klammeste fyr i verden, men samtidig var hun ham i gæld for at forvandle hende. Så meget havde hun da forstået. Fleur sukkede højlydt og skubbede en dør foran sig op. Hun tænkte at hun havde fundet tilbage til biblioteket, men i stedet trådte hun ind i et værelse, hvor der lå en mand og hvilede sig. "U-U-Undskyld!" udbrød hun.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 9, 2020 18:51:37 GMT 1
Gabriel havde ligget og slappet af efter en længere aftens arbejde på Møllen. Han var ikke som sådan træt mere udmattet af indtryk og sanser fra snak og kunder og dans, men han ville aldrig bytte det for noget andet. Han hørte sin dør gå op og satte sig op en smule forvirret og så en pige stå i døren. "Øh," han så sig lidt om efter sin skjorte men han havde smidt den for langt væk til at han kunne nå den og dække sig lidt mere til. "Hvad laver du her?" spurgte han og rejste sig fra sengen for at gå hende i møde. Han mindedes hende ikke og så lidt interesseret på hende.
Post by Fleur Ironstone on Aug 9, 2020 18:56:29 GMT 1
Fleur havde ingen idé om hvem Gabriel var, så hun vidste ikke hvor meget hun kunne fortælle ham om hendes grund til at være blevet væk i det store palæ. "Øhm... Jeg... Jeg blev væk fra biblioteket fordi jeg-" Hun stoppede sig selv og sagde ikke mere for en stund. Hun kunne mærke, at han også var vampyr, men det var ikke længere en nyhed for hende. Næsten alle heromkring var nattens væsner. "Jeg hedder Fleur, Fleur Ironstone," sagde hun så og kiggede væk, da hun så han var halvnøgen. Hendes kinder blussede med rødme. Den slags var hun slet ikke gammel nok til.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 9, 2020 19:05:04 GMT 1
Han rettede snoren på sine sweatpants og endte med at tage en random tshirt over hovedet mens han lyttede til hende. "Hvad laver du her i palæet?" spurgte han med en panderynke. Langsomt dæmrede det for ham da han huskede den sene aften for ret lang tid siden hvor en pige var blevet kørt væk som sædvanlig fra palæet. "Du..." han standsede lidt op foran hende mens han så undersøgende på hende. Hun var helt klart forvandlet, men hun var jo alt for ung! Han havde ingen anelse om hvad han skulle sige. Måske det var nemmere med Angela når han vidste hun var hengiven, men her var et offer, et af de sjældne der overlevede, og når han tænkte sig om havde han faktisk aldrig nogensinde stået ansigt til ansigt med en, der udelukkende havde lidt under Matthews håndtering. "Hvorfor er du i palæet?" spurgte han undrende.
Post by Fleur Ironstone on Aug 9, 2020 19:09:43 GMT 1
"Jeg studerer," sagde Fleur. Hendes lange brune hår var samlet i en hestehale, fordi det var nemmest når man skulle læse, hvilket gjorde at hendes mandelformede brune øjne stod frem i hendes ansigt. Ja, hun var forvandlet for tidligt, men det var jo for, at hun ikke skulle være syg. Det var i hvert fald hvad hendes mor havde fortalt hende. "Mine forældre arbejder her og jeg fik lov af Monsieur Darklighter til at bruge biblioteket," forklarede hun, men hun kunne næsten ikke få navnet over sine læber af bare frygt for, at han på en eller anden måde ville blive summoned af sit navn, ligesom Voldemort eller sådan noget.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 9, 2020 19:15:35 GMT 1
"Ah, ok," Gabriel nikkede sigende for at vise han forstod. "Men du er faret vild?" han smilede og gik nærmere på hende og lagde en hånd på hendes skulder for at forsikre hende om at der ikke ville ske noget. Han kunne mærke på hende at det ikke var det fedeste at være faret vild i palæet. "Du er... ret ung for en vampyr. Hvem har forvandlet dig?" spurgte han med en lille panderynke.
Post by Fleur Ironstone on Aug 9, 2020 19:18:56 GMT 1
Endnu engang måtte hun synke en ikke-eksisterende klump og hun stivnede helt da han lagde en hånd på hendes skulder. Hun kunne ikke lide at blive rørt ved af nogen efter hendes run-ins med Matthew, som nu var næsten hver gang hun var i Palæet. "Jeg ledte efter biblioteket... Jeg troede jeg hørte-" Hun stoppede sig selv igen. Hun var blevet meget mistroisk efter sin forvandling, hvor hun plejede at være naiv og godtroende. "Det er ham, der har forvandlet mig," mumlede hun så. Hun kunne ikke huske ret meget af forvandlingen udover den ekstreme smerte, der var forbundet med den.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 9, 2020 19:26:44 GMT 1
Gabriel skar en pinefuld grimasse på hendes vegne men han var på ingen måde klædt på til at yde den omsorg som Fleur måske kunne have brug for når hun var i palæet. Det var nok at hun var her, men hendes forældre "Og dine forældre ved det godt?" spurgte han lidt forundret og tog hende med sig ud af sit værelse, dog uden at røre hende. Han mærkede tydeligt hvordan hun var stivnet og kendte sin egen reaktion. En ulmende vrede var tændt. Det var ikke kun Angela der kunne blive jaloux, men Gabriel var mere vred på hendes vegne end jaloux. Han begyndte langsomt at gå med hende tilbage mod biblioteket men hun var endt et godt stykke inde i østfløjen så der var en god tur tilbage til hendes udgangspunkt. "Altså at du er forvandlet og sådan?" afsluttede han med et blik ned på hende.
Post by Fleur Ironstone on Aug 9, 2020 19:30:55 GMT 1
"Min mor er også forvandlet," sagde Fleur. Hun følte en eller anden form for forbindelse med Gabriel. Måske var det fordi de begge var i kløerne på Matthew, selvom hun ikke anede noget om Gabriels lettere sørgelige skæbne. "Min far ved ikke noget endnu," Hun vidste egentlig ikke om Molly havde sagt noget til Desmond, men med moderens temperament kunne hun ikke forestille sig, at der var blevet delt mange ord imellem hendes forældre. Hun var lidt ængstelig ved at skulle tilbage til biblioteket, for måske han var dér. Det var trods alt altid der, han ledte efter hende, når han vidste hun var her og han havde lyst.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 9, 2020 19:38:56 GMT 1
"Men hvorfor?" spurgte Gabriel undrende mens de gik. Han ville gerne gøre et eller andet for at trøste hende og lade hende vide at det nok skulle være ok. Han vidste ikke hvor mange gange Matthew havde haft fat i hende men noget sagde ham at det ikke kun var en enkelt gang. "Det er jo ulovligt at forvandle nogen når de er så unge," forklarede han lidt eftertænksomt. "Ved din mor godt det?" han så frem for sig mens de gik gennem palæet.
Post by Fleur Ironstone on Aug 9, 2020 19:42:55 GMT 1
"Min mor sagde jeg var syg," Fleur var tydeligt overrasket over, at det var ulovligt at forvandle hende. Med et lille håb i hjertet tænkte hun, at Matthew måske kunne komme i fedtefadet for det, men hendes skarpe sind fortalte hende, at det nok ikke ville ske. "Så de var nødt til at forvandle mig, ellers ville jeg dø," forklarede hun videre, som de nærmede sig biblioteket. Hun overvejede at stikke af og vandre lidt i Palæets gange igen, men der kunne hun jo ligeså godt møde ham. Og han ville nok ikke være glad ved, at hun prøvede at undgå ham.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 9, 2020 19:54:32 GMT 1
"Hvad fejlede du?" spurgte han med en panderynke. De stoppede op ved bibliotekets dør og han skubbede den op. Der var stille som graven og selv ikke Vladimir var på sin plads i hjørnet hvor han plejede at sidde og læse og drikke sin vodka. De fandt stedet hvor Fleur plejede at sidde. Bøger som selv ikke Gabriel forstod lå slået op og hun var i færd med hvad der lignede en afhandling om kvantefysik. Han spærrede øjnene imponeret op over hendes katalog af lektier. "Holy crap er du sådan et genibarn eller hvad?!" spurgte han mens han bladrede i et leksikon. Han kendte til Vladimirs studier og kortlægning af de specielle gener blandt mennesker, og Felix var en del af det trods alt, men han havde ikke tænkt over at de startede som, ja, små børn.
Post by Fleur Ironstone on Aug 9, 2020 19:59:28 GMT 1
Fleur scannede hurtigt biblioteket. Hun kunne egentlig godt lide Vladimir når han sad og fisede husleje af i hjørnet, for det føltes lidt mere sikkert, når han var der. Men nu var Gabriel her jo, så det var vel næsten det samme. "Min mor sagde det hed incephectoxus," sagde Fleur og hvis hun kunne rødme havde hun rødmet ved Gabriels kommentar om at være et 'genibarn'. Hun vidste jo godt, at det ikke var tilfældigt, at hun var endt på den skole, hun var endt på. Ej heller var det tilfældigt, at hun bedre befandt sig i voksnes selskab end andre børns, selvom hun stadig nød at lege. "Altså... Jeg er vel ikke et geni," sagde hun ydmygt.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 9, 2020 20:09:52 GMT 1
"Hold da op, det her er sådan noget Einstein arbejdede med, var det ikke? Eller hvad var de alle de andre hed?" Gabriel tog en bog op og forsøgte at læse en sætning men han lagde den fra sig igen ydmygt. Han var ikke stærk udi det naturfaglige og det her var lige et par numre for store sko til ham at gå i. Han vendte sig mod hende med et undrende blik. "Hvad i alverden er det for en sygdom?" spurgte han med et lille fnys. "Lyder som noget der er fundet på af ét eller andet... fjols."
Post by Fleur Ironstone on Aug 9, 2020 20:13:57 GMT 1
"Jo, Einstein arbejdede blandt andet med det her," sagde hun med et lille smil. Hun elskede at fortælle om sin passion og lidt tog hun da efter sin mor, med at hun snart havde forklaret og fortalt om hele bogens indhold til en Gabriel, der måske ikke helt forstod det. Det med videreformidling var ikke Fleurs forte, for hun havde svært ved at 'dumme' det ned, så lægmanden kunne forstå det. "Altså... Jeg ved det ikke," svarede hun så efter hans kommentar om hendes sygdom. En tvivl blev sået i hende. Var hun blevet forvandlet ... uden grund? Hun havde jo regnet ud, at hun ville forblive i sin ti-årige krop for evigt, "Monsieur Darklighter og min mor bestemte,"