One of Us

Yeah, det var lidt det der var Gabriels indre kamp lige nu, og hun lod til også at have tænkt tanken nu hvor det måske gik op for hende at ikke alle veje eller muligheder lå åbne.
"Nej, det er jo lidt det," sagde Gabriel med et suk og så medlidende på hende. "Du vil i en periode kunne brilliere som ungt geni i fysik, men efter nogen tid vil folk stille spørgsmål og du ville skulle forsvinde fra rampelyset længe nok til at der ikke opstår nye spørgsmål når du så kommer tilbage. Det vil nok være en 50-60 år imellem du kan være kendt indenfor dit fag. Eller du kan sige at du har en eller anden sygdom. Dværgvækst eller sådan noget," han grinede lidt og puffede drillende til hende med en albue.

Han grinede lidt af hende. Der var noget alt for sødt og naivt over hende som han ikke kunne stå for. Hans hjerte smeltede lidt over hende.
"Ja det kan være du skal finde dig en poster-boy eller lignende som kan præsentere dine ting, så skal du ikke spekulere på så meget andet," sagde han med et skuldertræk inden han langsomt rejste sig fra bænken. Det var varmt i væksthusets kuppel, selv for en vampyr der ikke følte varme.
"Jeg må nok hellere få dig tilbage til biblioteket, tror du ikke? Hvis du skal være færdig med dine ting, altså," sagde han lidt tvivlende. Han var ikke sikker på hvad det var hun havde gang i sådan helt specifikt men det virkede vigtigere end at sidde og stirre på bier og blomster.

Han smilede til hende og tog hende med tilbage til biblioteket. Mens han gik forklarede han hende lidt om de steder de gik igennem. Der var en del at se. De passerede fordybningen på 3. sal men han valgte ikke at nævne den. Den var kendt for deres orgier og det havde hun nok ikke rigtig brug for at vide noget om. Eller ihvertfald leve i lykkelig uvidenhed indtil hun måske en dag, lidt ligesom Felix, snublede over den og så hvad der gik for sig dernede. Darklighterpalæet var syndflodens udspring, det var kaos' legeplads, det var vildt og dyrisk og børn burde ikke være dér. Men her stod han lidt senere i biblioteket og lod hende arbejde indtil hendes mor, en lidt underligt udseende type, joinede dem for at hente hende og tage hende med hjem. Vladimir havde fulgt efter hende og dere blikke mødtes. Gabriel og han var på samme side og ville begge sørge for at Fleur kunne få sin uddannelse og ikke lide for meget under Matthew. Det ville nok stadig ske når Gabriel ikke var hjemme og Vladimir var borte på samme tid, men de ville gøre deres bedste. De vinkede begge farvel mens Molly tog Fleur ud ad døren. Gabriel lagde sit hoved mod Vladimirs skulder selvom den var lavere end hans egen. Den gamle vampyr gav den unge et klem med armen om hans skuldre.
"Vi skal nok passe godt på hende," sagde Vladimir brysk.
"Ja vi skal," svarede Gabriel med et håbefuldt smil.

//out