Post by Desmond Ironstone on Aug 4, 2020 22:30:04 GMT 1
''Frøken Ironstone'', startede Desmond med i en vældig autoritær stemme som han bankede på datterens dør. Som den ældste, havde hun fået et værelse for sig selv. De andre to måtte dele, selvom der var et stort spring mellem aldrene. De havde ikke råd til andet. Men det var ikke i Desmond's tanker, som han stod og bankede på døren til Fleur's værelse. Tværtimod, var han bekymret for hende. Aldrig havde hun lukket døren eller nægtet at tale med ham. De var pot og pande. Måske hun var blevet teenager allerede? Men det lignede hende alligevel ikke, selv skolebøgerne var forkastede udenfor døren. ''Blomsterpigen, min magueritte, fortæl mig hvad du tænker på, please?'', han lagde hovedet mod hendes dør for at lytte. I hånden havde han en tændt cigaret. Molly var alligevel ikke hjemme, og Fleur havde kun godt af lidt røg til at styrke lungerne.
Post by Fleur Ironstone on Aug 4, 2020 22:46:06 GMT 1
Fleur havde kastet alle sine bøger af sig ud foran sin dør. Hun følte sig uren og klam, selvom hun med sin analyserende hjerne godt vidste præcis, hvad hendes far ville sige, hvis han vidste, hvad der virkelig var sket. Men hun kunne jo ikke fortælle ham noget. Hendes lille hånd var lukket om halskæden, der hang om hendes hals. Nej, tænk hvis Matthew slog hendes far ihjel. "Gå væk!" sagde hun med gråd i stemmen. Hun havde ikke rigtig stoppet med at græde siden hun var kommet hjem og det var også derfor hun ikke kunne lide at vise sig for sin far. Alt det der var sket var blandet sammen i hende som grød. Hun kunne ikke huske rækkefølgen eller præcis hvad Matthew havde gjort ved hende, hun vidste bare, at det havde gjort ondt og været ekstremt ydmygende.
Post by Desmond Ironstone on Aug 5, 2020 6:39:53 GMT 1
Hendes gråd var nok til at Desmond brød teenagepigens kodeks. Han åbnede døren og så forbløffet på hende. “Oh Girl”, udbrød han på sit engelsk, det var sjældent han talte fransk hjemme. Han lukkede døren varsomt bag sig, som var han ræd at Molly skulle komme ind. Med det, gik han over og satte sig på sengekanten, han rakte ud efter hende og trak hende indtil sin favn som var hun en tumling igen. “Dårlig første dag i skolen?”, spurgte han forsigtigt. Han kunne knapt huske navnet på eliteskolen, bare at Molly havde skrevet hende op og at Darklighterfamilien havde sponsoreret hende. Desmond gled hånden over datterens hår, det var altid noget som gik i stykker i ham når hun græd.
Post by Fleur Ironstone on Aug 5, 2020 14:42:04 GMT 1
"N-N-Nej, skolen var helt perfect," svarede hun tilbage på halvt fransk, halvt engelsk. Hun kunne ikke lige så meget engelsk som fransk og slet ikke polsk, men hun øvede sig altid med sin far, så det var ren instinkt at tale engelsk til ham. Hun lod ham trække sig ind til ham, men sagde ikke mere. Hun græd bare. Tudede simpelthen højlydt og hulkende, mens hun i sit stille sind hørte Matthews ord om, at hendes forældre ville miste deres job eller dø, hvis hun fortalte nogen om, hvad der var sket. Men hun fortalte jo sin far alt.