Post by Darklighter (admin) on Aug 4, 2020 11:24:35 GMT 1
Darklighterpalæet var ikke det mest besøgte sted man kunne tænke sig. Ikke desto mindre var der en del kommen og gåen i løbet af både dagen og natten. Dets afskærmede tilstand gjorde det umuligt at nå udover igennem den store låge i muren der omkransede skoven, der omringede selve bygningen. Vejen foran palæet snoede sig i en cirkel om den store plæne hvor statuen af en ærefrygtindgydende engel med et sværd i den ene hånd og en globe i den anden, stod og modtog gæsterne inden de kunne standse ved den brede trappe. Hovedbygningen husede den storslåede entrésal, spisesal og andre mere formelle rum mens Østfløjen (til højre) var beboelse og Vestfløjen (til venstre) var selve Darklighter Cooperations administrationsbygning samt hovedkontor. I tillæg hertil knejsede tårnet (placeret mellem hovedbygningen og vestfløjen) og bagved, udenfor synsvidde, var det store kuppelformede drivhus og havesystemet som ville gøre selv Versailles misundelig.
Denne dag ventede Matthew en lang række sager, og de bedste var gemt til sidst. Hans kontor i tårnet havde været befolket fra tidlig morgen og nu sad han ud på eftermiddagen klar til den sidste opgave. Det var den han havde glædet sig mest til. Diplomet lå i den fine kuvert, forseglet med blodrød lak og silkebånd og klar til aflevering. Han lod hånden glide fraværende over den mens han afsluttede det sidste formalia med sin personlige assistent og lod sin sekretær vide at han var klar til den sidste gæst. Ilden i pejsen knitrede stille. Det var nødvendigt selv her i den franske sommer da palæet var naturligt køligt. De isblå øjne hvilede milde på kuverten og et smil kun Mona Lisa værdigt fandt vej til hans mundvig.
Denne dag ventede Matthew en lang række sager, og de bedste var gemt til sidst. Hans kontor i tårnet havde været befolket fra tidlig morgen og nu sad han ud på eftermiddagen klar til den sidste opgave. Det var den han havde glædet sig mest til. Diplomet lå i den fine kuvert, forseglet med blodrød lak og silkebånd og klar til aflevering. Han lod hånden glide fraværende over den mens han afsluttede det sidste formalia med sin personlige assistent og lod sin sekretær vide at han var klar til den sidste gæst. Ilden i pejsen knitrede stille. Det var nødvendigt selv her i den franske sommer da palæet var naturligt køligt. De isblå øjne hvilede milde på kuverten og et smil kun Mona Lisa værdigt fandt vej til hans mundvig.
