Post by Fleur Ironstone on Aug 3, 2020 22:06:46 GMT 1
"Men mor, jeg forstår ikke hvorfor du skal med? Jeg er altså gammel nok til selv at gå i skole," beklagede Fleur sig og rettede på sin kjole og den fine prinsessekrone-halskæde hun havde på hver eneste dag, da den var en gave fra hendes far. "Og hvorfor kunne det ikke være papa, der kom med?" spurgte hun så på bedste fars-pige manér "Og og og, hvem er ham manden der kommer?" Hun hentydede til at Molly havde fortalt hende, at der kom en og overværede hendes første skoledag på specialskolen for begavede børn.
Molly sukkede og trak sin ældste datter lidt længere hen ad fortovet mod skolen. Desmond havde arbejde den dag og kunne desværre ikke være dér. Molly var egentlig ret ligeglad, for hun havde jo bestemt sig for at skilles fra ham og finde en lejlighed et andet sted med de penge hun ville få ud af skilsmissen. Det kunne hun takke Darklighterne for og hun var evigt taknemmelig for at have fundet sådan et godt sted at blive ansat - ja, selv vampyr-delen af det virkede ikke så farligt længere efter hun havde mødt Vladimir.
Post by Darklighter (admin) on Aug 3, 2020 22:13:03 GMT 1
Den sorte Audi holdt med tonede ruder foran skolebygningen, der lå ud til fortovet. Shade stod som en skygge af sin mester ved bilen, mens Matthew havde valgt at gå et par skridt fra bilen for at holde øje med Mrs. Ironstone og hendes datter, som han så nu ikke så langt fra dem. Der var gået få dage efter de havde snakket og han havde hevet i alle de tråde han kendte og fundet en plads til Fleur uden problemer. Der skulle mange ting til for at han kunne få sin vilje, men alting handlede om tid og tålmodighed. Sådan var det med grooming. Det tog sin tid men i sidste ende var det al besværet værd.
Han hilste pænt da de kom nærmere. Et buk for Mrs. Ironstone og hans blik faldt lynhurtigt på pigen ved siden af hende. Hvis han kunne have jublet højt ville han have gjort det, men han måtte undertrykke fryden i sig. "Velkommen, Mrs og Miss Ironstone," sagde han med sit sædvanlige smalle smil. "Er I klar?"
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 3, 2020 22:19:45 GMT 1
Fleur var trods alt høflig, så hun nejede pænt tilbage til Matthew, da hun så han bukkede for dem. "Sig tak til monsieur Darklighter for at hjælpe med at finde en plads til dig her på skolen," sagde Molly og puffede Fleur lidt hen mod vampyrherren foran dem, efter selv at have hilst. Fleur kiggede op på ham med store brune øjne og smilede. Hun virkede som enhver anden ti-årig, når man så hende på afstand, men der skete tydeligvis mere bagved øjnene end hos mange andre af hendes alderstilsvarende. "Mange tak, monsieur," sagde hun. Hun var veltalende og trods at ingen af hendes forældre var franske, var hendes fransk perfekt, både i grammatik og udtale. "Vi er vidst så klar som vi nogensinde bliver," sagde Molly så til hans spørgsmål og tog Fleur i hånden. Molly var nervøs for hvordan de andre forældre ville tage imod dem. Hun kunne jo ikke møde op i Chanel og med en spelt-fyldt madpakke, som mange af de andre mødre på den dyre skole.
Post by Darklighter (admin) on Aug 3, 2020 22:32:08 GMT 1
Matthew smilede smalt og klappede Fleur blidt på kinden. "Den her skole skal du gøre til dit hjem, cherie," sagde han. "Lad viden omslutte dig og fylde dig og gøre dit bedste. Som en belæst mand ved jeg hvor vigtig viden er for verdens videre udvikling, og jeg er sikker på at du nok skal gøre et godt indtryk derinde og fortsat." Han smilede til Molly. "Måske endda kan jeg hjælpe med noget litteratur fra mit private bibliotek, hvis I får brug for det," han bøjede sig ned til Molly og fortsatte lavmælt, "så du ikke skal bruge penge på bøger, du ved."
Post by Fleur Ironstone on Aug 3, 2020 22:37:21 GMT 1
Molly nikkede til kommentaren om bøgerne. Hun havde jo også to andre børn, der skulle forsørges. Men hun kunne næsten ikke tage imod mere fra hendes arbejdsgiver, så flinke var de. Både Matthew og Vladimir. Sammen gik de ind i skolen og fandt lokalet, hvor de skulle være. Skolelederen kom rendende efter dem for at introducere sig selv og så snart han så Matthew blev han meget underdanig. Det var tydeligvis en, der vidste hvem vampyren var.
Fleur tog plads ved et af de små borde i fysik/kemi-lokalet, hvor hun havde sin første time. Hun var glad ved, at det var hendes stærkeste side, hun ville få lov at vise først, men var også bevidst om, at det ikke ville blive lige så nemt at imponere i denne skole, som det havde været på hendes gamle. Hun sendte endnu et smil til Matthew, som hun åbenlyst allerede godt kunne lide. Hun havde det med at stole for meget på folk.
Post by Darklighter (admin) on Aug 3, 2020 22:52:33 GMT 1
Matthew fulgte opmærksomt med. Hvis Vladimirs hunch var rigtigt, var det her et af de sjældne tilfælde af et nyt geni-barn der kunne blive en potentiel enten trussel eller et våben for vampyrerne. Det var trods alt Vladimirs speciale at udse sig specielle individer og vurdere hvordan de ville fungere som vampyrer. Han havde fundet mangen en dødelig og gjort dem til vampyr på den ene baggrund at de var klogere end de fleste. Hvis folk vidste hvor mange kunstnere, filosoffer og videnskabsmænd der havde været vampyrer gennem tiderne, ville de måske tænke sig mere om. Det var alt sammen Vladimirs fortjeneste når hans studier i genealogi slog igennem. Fleur lod til at være et godt bud, og efter nogen research i blodsbånd og slægter kunne de anslå at hun ville have god potentiale som både vampyr men desværre også som vampyrjæger. Det var så op til dem hvilken side hun valgte. Det var næsten som en linedans, og hun ville kunne ændre udfaldet, ihvertfald for en del, alt afhængigt af hvilken side hun valgte.
De sluttede dagen af i skolelederens kontor. Der havde været både fællessamling til morgensang og en længere pause til frokost samt enkelte frikvarterer hvor han og Molly kunne følge med i børnenes leg. Han selv nåede at undskylde sig med et kort telefonopkald som han dog brugte til at dække over en af drengenes forsvinden bag et cykelskur. Den stakkels knægt blev fundet og lod til at have slået hovedet og mistet en del af sin hukommelse fra dagen. Hvor tragisk. De stod i skolelederens lettere uimponerende kontor og skulle afslutte første dag hvor Fleur skulle indskrives. Det var Molly der skulle føre ordet med skolelederen, en lille, tyk mand der var stolt af sin institution. "Ja ja, Deres datter viser udmærket talent for at blive en del af L'Ecolé des Surdoues de Paris," sagde han med nogle korte nik der fik hans dobbelthage til at vibrere. "Er De klar til at betale depositum for hendes optagelse?" Matthew der stod bag Molly og Fleur, lagde en hånd på Molly skulder, tung og forsikrende om at han nok skulle støtte hende økonomisk. Hvad hun ikke vidste var den pris han tilgengæld ville tage, uden at forlange den.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 3, 2020 23:02:03 GMT 1
Fleur havde haft en awesome dag. Hun havde kunnet følge med i timerne uden problemer, men også følt sig udfordret på sit intellekt for én gangs skyld. Hun havde allerede fået venner i klassen, som var dødhamrende ligeglade med hvordan hun så ud - fattig eller rig. Her handlede det mere om hvordan man tænkte. Nu sad hun med et stort smil plastret over hele ansigtet på skolelederens kontor. Smilet forsvandt dog så snart lederen begyndte at snakke om penge. Hun vidste jo godt at der ikke var så meget at rutte med i familien.
Molly kiggede tilbage på Matthew og klappede lettere akavet hans hånd på hendes skulder med sin. "Ja, jeg er klar til at betale," sagde hun med videnen om, at dette kunne make or break hendes idé om skilsmisse. Desmond havde sovet på sofaen de sidste par dage, fordi hun var gal på ham over alting, så et make-up var ikke på horisonten. Hende og skolelederen udvekslede betalingsoplysninger. Hvis blot hun havde vidst, hvad der skete i Matthews hoved, med hendes datter som hovedperson - ja, så ville hun nok have været den første til at løbe langt væk.
Post by Darklighter (admin) on Aug 4, 2020 15:19:40 GMT 1
Skolelederen fulgte glad med i transaktionen og satte storsmilende papirerne i arkiv til sin sekretær. "Jamen så velkommen, miss Ironstone!" sagde han til Fleur og takkede dem alle. En personlig assistent ledte dem ud af kontoret, og Matthew kastede et kort blik på skolelederen hvis smil blegnede under hans opsyn, inden døren til kontoret gik i bag dem. Han så tilbage på Molly og ned på Fleur. Det samme glimt som han havde haft i øjnene i palæet var vendt tilbage. "Hvis De vil med tilbage til palæet, har jeg en bil klar udenfor," foreslog han til Molly. "Så kan Fleur også se det sted hendes forældre arbejder, og eventuelt stifte bekendtskab med biblioteket." Hans smil var tydeligt men til det trænede øje ville man se at der var noget galt.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 4, 2020 15:31:43 GMT 1
Fleur vidste ikke bedre, så da hun så blikket fra Matthew ramme sig, tænkte hun bare, at han nok havde dårlig mave eller et eller andet. Hun fulgte villigt med ud mod bilen efter at have tryglet sin mor om, om de ikke kunne se biblioteket. Hun havde kun hørt sin mor fortælle om Darklighter palæet, men havde aldrig været der. For hende var det som et sagnomspundet slot fra et eventyr.
Molly var lettet og glad, trods de mange penge hun lige havde brugt. Det var jo for Fleurs bedste. Derfor tog det ikke ret megen plagen fra datteren om, at se biblioteket før hun sagde ja. Alligevel håbede hun lidt hemmeligt på at se Vladimir igen og introducere ham for Fleur. De ville kunne godt sammen, regnede hun med.
De satte sig ind i den ventende bil og kørte mod palæet.
Post by Darklighter (admin) on Aug 4, 2020 15:52:19 GMT 1
Bilen gled igennem byen med den rutinerede chauffør bag rattet. Det var som en ål der slangede sig afsted i vandet, og turen syntes knap at vare et øjeblik inden de gled op til den store gitterlåge hvor sikkerhedsvagten åbnede for dem. Bilen gjorde holdt foran palæet og Matthew steg ud og lod Molly og Fleur komme med ud i den milde sommer eftermiddag. Solen irriterede ham og han ledte dem derfor op til palæet med hastige skridt så de kunne træde ind i den store entrésal. "Velkommen til," sagde han med en hånd der viste entréen i dens pragt. "Kom med, biblioteket ligger ovre i østfløjen," han satte kurs op ad trappen men i et tempo så de kunne følge med. Molly ville selvfølgelig godt kunne finde derhen men han ville sørge for at Fleur fik et godt nok indtryk af omgivelserne.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 4, 2020 18:39:12 GMT 1
Fleur fulgte med, helt betaget af palæets pragt. Hun kendte ikke noget lignende fra andet end historier - hun havde trods alt vokset op i det slidte hus udenfor Paris, hvilket havde medført en række venner og veninder, der også boede i slidte huse. "Monsieur Darklighter," sagde hun og gik lidt hurtigere for at komme op på siden af ham, "Hvor mange bøger har De? Har De også kemi-bøger?" spurgte hun uskyldigt som de gik mod biblioteket. Hun elskede allerede stedet. Roen.
Post by Darklighter (admin) on Aug 4, 2020 18:50:25 GMT 1
"Åh, der er ikke den bog jeg ikke har, cherie," sagde han med et smil ned til hende og lagde en hånd på hendes hoved. "Kemi, fysik, astronomi, naturfaglige hovedværker fra århundreder tilbage. Filosoffer og teoretikere, du kan finde dem alle i mit bibliotek." Han klappede hendes hår inden han med en myndig mine lagde sin hånd bag hendes ryg, mellem skulderbladene, og førte hende med sig ved siden. Molly var sikkert et sted bag dem, uvidende om at hun havde bragt et uskyldigt får til et rovdyrs hule. "Hvem er din yndlings videnskabsmand -eller kvinde?" spurgte han hende for at afprøve hendes viden mens de gik.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 4, 2020 19:00:57 GMT 1
"Niels Bohr," svarede hun stolt og med perfekt udtale. Fleur havde altid haft en forkærlighed for historisk videnskab og hvordan ting var blevet opdaget og beskrevet. Hun ønskede selv at være en af dem, der opdagede eller beskrev et fænomen. Så ville hun opkalde det efter sin far, eller måske lillesøsteren. "Kvantemekanik og atomer, De ved?" Hun var absolut ikke nervøs for hvad Matthew kunne finde på. For hende var han blot en god mand, der havde givet hende hendes livs chance.
Molly holdte trit et par skridt bag dem. Hun vidste hvor de skulle hen. Heller ikke hun var påvirket af Matthews berøring af datteren. Hvis de to kunne blive gode venner, ville Fleur jo have magtfulde kontakter.
Post by Darklighter (admin) on Aug 4, 2020 19:08:54 GMT 1
"Aha, et rigtig godt valg," sagde han med et sigende nik til hende. De ankom til biblioteket og han skubbede døren op for at afsløre det store bibliotek i flere etager op, med bogreoler fra gulv til loft, glasmontre med dyrebare artefakter og gipsbuster af kendte forfattere og videnskabsfolk. "Her," han tog hende med hen til en sektion af reoler, "den naturfaglige sektion." Han smilede ned til hende. "Jeg gætter på at det er her du vil komme til at bruge det meste af din tid," han kastede et blik over skulderen på Molly, da han hørte fodtrin et sted i rummet samt slaget af en stok mod gulvet. Forbandet. Hvornår opholdt han sig ikke i biblioteket?! Matthew slap Fleur og gik hen for at se Vladimir komme til syne for enden af biblioteket for at se hvad der foregik. Deres blik mødtes som to klinger der slog gnister. "Ah, Vladimir," Matthew smilede. "Det siger du altid når du ser mig," brummede Vladimir og kom nærmere da hans blik faldt på Molly. "God eftermiddag," hilste han med et lille smil.
Let the sin we swim in drown us, let the world shatter into dust Nothing else matters, only us
Post by Fleur Ironstone on Aug 4, 2020 19:16:52 GMT 1
Molly smilede tilbage til Vladimir og tog sig ubevidst til halsen, hvor de to små blodsprængninger blot var røde prikker nu, efter et par dages heling. Hun havde tænkt meget på Vladimir de sidste par dage og hans snak om hvordan vampyrer formerede sig og fik børn og hvordan børnevampyrer ældes. Tanken om at blive vampyr sammen med sine børn havde sat sig fast i hende. Hvor ville Desmod bare blive gal!
Fleur havde slet ikke tid til at se at Vladimir var ankommet og desuden vidste hun ikke hvem han var. Hun var simpelthen så betaget og interesseret i bøgerne foran sig, at hun ikke ænsede noget. Hun gik frem mod reolen og kiggede på titlerne. Hun læste ret hurtigt, så hun fik uden problemer dannet sig et overblik over, at dette var et bibliotek uden grænser. "Monsieur Darklighter," sagde hun og rakte ud efter en bog, men stoppede sig selv, for det var ikke høfligt at pille ved andres ting, "Må jeg?"