Post by Gabriel Darklighter on Aug 1, 2020 15:44:12 GMT 1
Der var lysprojektører spredt over parken og oplyste statuer og træer i mange forskellige farver og former. Parken var indhegnet for at holde uvedkommende ude og der var vagter ved alle indgange og udgange for at tjekke billetter. Gabriel havde fået én igennem Isobel, selvfølgelig, og han var taget ned til parken for at opleve åbningen. Desværre lod den til lige at være overstået med et stort lysshow. Klokken var lidt over 20, sommeren var på sit højeste og det var varmt og lummert takket være Seinens vanddamp der lå i luften efter duggen var faldet.
Han var kommet indenfor indhegningen og gik og så sig omkring. Boder med mad og drikkevarer var opstillet og der var liv og glade dage. Han standsede med hænderne i lommerne og så sig lidt omkring. Han kunne mærke blodet bruse i sig efter han havde fået fra Alisha tidligere på aftenen. Rusen var stadig som en sitren under huden og gjorde ham tilfreds og let. Han knappede skjorten lidt op for at lade en mild sommerbrise køle ham lidt af.
Fordi Elizabeths mand var en højtstående politiker i Paris, så var hun til mange arrangementer, som hun normalt så sig for god til. Mest af alt, fordi hun ofte blev omringet af fans af hendes model-ting samt følgere på Instagram, og hun så sig hellere fri for at blive 'fanget' på den måde. Men lige denne event var hun nødt til at komme til, hvis hun skulle sørge for, at hendes husbond ikke fattede mistanke til hendes 'tilstand' som vampyr. For dette var den årlige sommer festival, og til den slags brugte Julius meget tid på at mingle med andre politikere og skabe sig allierede.
Hun var iklædt en sort pencil nederdel. På overdelen havde hun en hvid ærmeløs skjorte, som havde et krydset snit foran, og fremviste nok kavalergang til, at hun virkede fristende, men uden at hun kom til at virke slutty. Om livet på den højtaljede nederdel var et simpelt, sort bælte med sølv detaljer. På fødderne var der et par sorte hæle med en højde som passede til, at hun ikke ragede over sin husbond. Hænderne var behandskede som altid, sort læder, for hun kunne ikke udstå bakterier eller at røre ved noget, som andre havde rørt før, uden at spritte hænderne godt af. Og hendes delikate alabaster hud havde ikke godt af al den sprit.
Selvom han var ret ligegyldig lige nu, fordi de ikke var det samme sted i parken. Billetten havde været nem at skaffe, den havde hun fået som det mest naturlige sammen med husbondens. Så nu var hun altså her, og så meget lidt sommerlig ud. Det gjorde hun sjældent, men hendes alabaster hud stod flot i kontrast til den hvide bluse, og fik blusen til at fremstå nærmest beige, når man sammenlignede hende med hendes hud. Og selvom hun noget fraværende så ned i sin telefon, så var hun opmærksom på alt omkring sig. Ingen rykkede sig den mindste centimeter, uden hun opdagede det. Hun var opmærksom, men også uinteresseret. Det var ikke hendes setting, men her var hun alligevel.
Lysshowet var slut, og nu stod hun bare og så ud over springvandet, som fungerede som en slags midte for det hele. Også selvom de fleste var i den anden ende, hvor man bedre kunne se det lysshow, som havde været igang lidt tidligere. De tyrkise øjne så ud til at være fæstnet ved mobilens skærm, men flakkede engang imellem henover befolkningen, men faldt gang på gang tilbage på skærmen. Hun smilede lidt, som hun scrollede gennem instagram, for at tjekke det billede hun havde postet tidligere af sig selv og husbonden med lysshowet i baggrunden. Normalt postede hun ikke ret mange af den slags billeder, men følgerne kunne lide dem, så af og til sneg de sig ind på hendes professionelle profil.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 1, 2020 17:10:18 GMT 1
Han bevægede sig gennem haven med en afslappet attitude da hans blik faldt på en kvinde der stod for sig selv. Hans smaragdgrønne øjne blev til to smalle sprækker mens han forsøgte at placere hende. Han var ret sikker på at han havde set hende før, men i hvilken forbindelse var lidt svært at sige. Måske i modebranchen? Måske på nettet? Det kunne snildt være. Han havde færdedes en del i de mere prestigefulde dele af samfundet et godt stykke tid indtil han havde skrottet det hele for at leve en mere frigjort tilværelse på Moulin Rouge. Han fortrød det ikke et sekund. Lønnen var måske ikke lige så god, men menneskene var langt mere ærlige og interessante end de kokakinvrag han havde været omkring mens han var fotomodel. Han nærmede sig hende og smilede skævt. Der var ikke tvivl om at hun var køn, og hvad end hendes grund til at være til et triple A event, så var det næppe et tilfælde af hun var her. "Hey," hilste han henkastet. Rusen af heroinblodet smældede næsten mod hans gane som han snakkede, men han var i perfekt balance. Ikke engang et trænet øje ville kunne se på ham at han var påvirket.
Elizabeth stod blot ved springvandet, og betragtede hvordan vandet sprang ud af åbningerne og op i luften, for så at falde igen. Det var beroligende at kigge på, og gav hende en anden ro. At kigge på de andre gæster gav hende bestemt ikke nogen form for ro overhoved. Hun sukkede. Måden vandet bevægede sig på mindede hende om blod, også selvom hun ikke havde brug for mere lige nu. Hun havde taget sin 'andel' allerede inden de tog til dette event fra sin husbond. Så hun var godt dækket ind, men hun kunne da ikke lade vær med at længes lidt.
Som hun stod der med blikket på springvandet, lagde hun ikke mærke til, at nogen var kommet hen til hende, før han stod der. En forskrækket, men næsten uhørligt, gisp forlod hendes læber, som hun snurrede rundt. Et kort øjeblik havde hun glemt verdenen omkring sig, og at hun langt fra var alene. Foran hende stod nu en ung fyr med blonde hår, og en lettere alternativ tøjstil. Eller den var i hvert fald anderledes end hvordan hun ville have klædt en mand på. Hun vidste trods alt et og andet om måde. Det skulle man i hendes branche, ellers var man fortabt.
"Godaften," svarede hun kort med et lille nik, før øjnene vendte tilbage på springvandet.
Denne mand lugtede underligt, men hun kunne ikke rigtig placere det, så hun undlod at gøre noget yderligere. Hun gav ham blot et sideblik engang imellem.
Post by Gabriel Darklighter on Aug 5, 2020 15:38:51 GMT 1
"Ah, sorry, håber ikke jeg forskrækkede Dem," sagde han undskyldende med en let håndbevægelse imod hende som en form for tegn til at han ikke ville hende noget. Hun var vampyr. Han kunne nærmest se det på hendes hud og hele hendes væremåde. Unaturligt skøn, som et glansbillede klippet ud af en bog og sat ind i virkeligheden. Det var ikke ofte at han følte sig underdressed, men måske overfor hende var der en snert af forlegenhed. Lidt den samme måde han følte sig utilstrækkelig overfor Isobel og Matthew af og til. Han skævede lidt rundt. Hun så ud til at være alene til eventet. Hvem fuck efterlod sådan en skønhed af en vampyr alene uden opsyn "Såeh, fedt show?" han nikkede bagud som hentydning til det åbningsshow han kun havde nået at se den sidste snert af. Det var nok til at gøre et imponerende indtryk.
Elizabeth stod og så på springvandet, som hun hørte fyren tale igen. Hun nikkede kort og præcist. Hun var ikke det store sludrechatol, men ham her virkede interessant på en anden måde, end de andre der var til stede til dette event.
"Hmm... det går nok. Jeg var bare... optaget." Hun gestikulerede i retning af springvandet, som var begyndt at lyse i forskellige farver. Der var nemlig sat lys op sådan, at det lignede vandet var farvet. Det var ret så... betagende at overvære.
"Helt bestemt," svarede hun lidt kort, og så på ham igen.
Det var ikke fordi han ikke så godt ud, for det gjorde han bestemt, men det var ikke nødvendigvis hendes type. Eller hun var i hvert fald ikke sikker på, at han var. Mest af alt fordi hun, når alt kom til alt, faktisk var gift. Endda ikke med nogen Hr. Hvem-som-helst, men med en højt agtet politiker. Så hun kunne ikke tillade sig at springe på hvem som helst. Men som hun betragtede ham opdagede hun også, at han heller ikke var hvem som helst. Han var tydeligvis en vampyr ligesom hun selv var.
"Elizabeth Cruor." Hun rakte hånden frem imod ham til hilsen, og forventede han tog den. Måske endda kyssede den. Hun kunne snog de fleste mænd om sin lillefinger.