Relapse

Gabriel sukkede tungt mens rusen susede igennem ham som et lyntog fra hårrødder til fingerspidserne. Desværre for hans fysik var rusen væsentligt kortere end hendes. Styrken ville nok vare ved et godt stykke tid hos hende, imens den allerede kinda havde peaket hos ham. Han sad og nød resterne i krop og sind.
"Jeg tror ikke du ville tro mig selv hvis jeg fortalte dig sandheden," sagde han og fiskede vodkaflasken op og satte den for munden. Den stærke alkohol gled ned og holdt hans buzz kørende lidt længere. Han tog hendes hånd og så på hende, deres ansigter nær hinanden men uden at være alt for tætte. "Varulve eksisterer ikke, og de er kun for pussies," sagde han med et smørret grin. "Hvis du skulle gætte, hvad ville du så tro jeg var?" han rakte lidt tunge af hende for at drille men han vidste egentlig ikke helt hvad meningen var til at starte med.

"Hvad hvis jeg nu siger ja, og du måske kunne tjene en fed løn for at give vampyrer et buzz, når du tager heroin og lader dem drikke af dig bagefter?" han smed humoren på hylden. Der var ikke så meget grund til at ligge fingre imellem. Hvis hun gjorde modstand ville han slå hende ihjel, ret simpelt. "Du kan få mit ord for din sikkerhed, and trust me," han så på hende med et sigende blik og et skævt smil, "folk vil ikke lægge sig ud med mig i vampyrkredse." Han lagde en hånd på hendes mens han så mere direkte på hende med hovedet på skrå hvilende mod sofaens ryglæn stadigvæk. "Der er ikke sket dig noget endnu fordi jeg har sagt det. Med et knips fra mine fingre," han virrede med fingrene foran hendes ansigt, "kunne piben få en heeeelt anden lyd."

Et smil spredte sig på hans læber. Det tog altid tonsvis af overtalelse for at få folk i det rigtige humør og til at sige ja.
"Fedt!" han klappede i hænderne og satte sig op i et ryk som om rusen var gledet af ham, som vand af en sten. Han rakte ud efter lædertasken og fik et par papirer fisket frem samt en kuglepen. "Kan jeg så ikke lige få dig til at skrive under her, her og her?" han pegede på tre forskellige steder på papiret. "Bare sådan at alting er i orden, du ved," han blinkede til hende. "Ejerne ved det også godt," forklarede han beroligende. "De er selv vampyrer. Hell, det kan være de vil betale dig bedre end de andre kunder der kommer her," han trak på skuldrene. "Who knows? Penge skal der ihvertfald ikke mangle!"

Han tog papirerne og lagde tilbage i tasken. De ville senere blive afleveret ved baren. Bartenderen kunne plotte hendes kontrakt ind i systemet og alle vampyrer i etablissementet ville kunne vide at hun var et bloddyr under Gabriels beskyttelse. Så free for use men uden påført skade. Hun havde rettigheder såsom at kunne melde overgreb og den slags, men hvor bevidst hun var om det lige nu, og hvor meget han gad fortælle hende, var lidt tvivlsomt.
"Ondt?" han så på hende med et smalt smil. "Jeg har lige fået fra dig, kunne du mærke det?" han gled en hånd op til hendes hals og kærtegnede huden for at vise hvad han mente.

Han smilede ved hendes ord.
"Det er kun dig selv du skal takke," sagde han med et træk på skuldrene inden han rejste sig og tog hendes hænder så han kunne hjælpe hende op af sofaen. "Hey, hvad siger du til at sove lidt blødere end de der lortemadrasser de har derinde?" han nikkede mod soverummet hvis dør var bagerst i rummet. "Jeg ved at arbejdsrummene ovenpå har laaaaangt bedre faciliteter," han blinkede sigende til hende og tog hende med gennem Møllens store kompleks. De øvre etager var værelser der var indrettet som et gement bordel men uden at nogen bestyrede det som sådan. Ejerne var ikke dem der styrede det, det var kun dem der valgte at bruge dem, som var ansvarlige for hvad der foregik både af aktiviteter og pengeudvekslinger. Han endte med næsten at tage hende op og bære hende i armene fordi hendes ben eksede under hende. Med et puf fra foden sparkede han sit yndlingsrum op, tydeligvis uden at det var i brug og lukkede døren bag dem med et puf fra hælen. En stor dobbeltseng bød sig til og han lagde hende i de bløde dyner og puders dyb.
"Her, er det ikke bedre?" spurgte han og strøg en lok af hendes hår bort fra hendes ansigt inden han gav hende et venskabeligt kys på kinden. Man skulle behandle sine bloddyr ordentligt, noget Matthew ikke gad og som Gabriel trods alt var bedre stemt til.