1540 - When God called Wolf

Vladimir så fra Felix og ned på den døde præst inden han langsomt drejede Felix med sig bort fra liget hvor blodet flød ud i renderne rundt om kirkens kampestensgulv og tegnede kanterne røde.
"Med det samme," svarede han kort og uden at vise sine overvejelser. Kunne Felix blive en god eller risikabel vampyr, hvis Vladimir besluttede sig for at forvandle ham? Det var svært at sige. Med et temperament der kunne gå haywire og drengen tydeligvis uden anger var der ihvertfald ingredienser nok til at kunne gå i begge retninger.
De forlod kirken og Vladimir gjorde sit for at dække over Felix' blodige hænder og klæder. De vendte tilbage til huset hvor han dirigerede ham i hvad han skulle pakke til deres rejse. Han havde stadig ikke fortalt ham om at han var vampyr, men han tænkte den bro ville de krydse når de kom til den. Til at starte med var det vigtigste at komme væk. Han havde sendt en besked med kurér nordpå dagen efter hans ankomst og fortalt Matthew at han ikke ville kunne nå til Bordeaux. At noget havde forhindret ham som han måtte tage sig af og han ville vende tilbage til Firenze. Han var klar til at vie det næste lange stykke tid af sin tilværelse til at oplære den unge mand i Italien. Og hvem ved? Måske også forvandle ham.