Caught in the Act

Raoul havde et øje på Aisilng, mens hun sad og rodede igennem hans jakke. Han ville ikke nyde noget af, at hun lagde tingene i de forkerte lommer igen, efter hun var færdig med at kigge på dem. Æsken lod han hende kigge i, men det var kun fordi, han ikke havde forudsagt, hvad hun efterfølgende ville gøre. Da han så den blive smidt ud af vinduet, var det som om, der var et eller andet uforklarligt, der greb i ham. Uden egentlig at tænke videre over det, svingede han bilen ind i nødsporet og hakkede bremsen i. Han mærkede trykket fra sikkerhedsselen, som bilen stoppede brat op. Han blev siddende og stirrede ud af forruden i et par sekunder, inden han slukkede bilen, tog nøglen i sin lomme og steg ud. Uden at ytre et eneste ord. Faktisk forsøgte han at ignorere, at Aisling overhovedet eksisterede lige nu. Hvordan i al verden kunne hun få sig selv til at gøre den slags! Raoul gik med lange skridt langs nødsporet. Han forsøgte at spotte æsken. Ikke at det var så vigtigt igen, for billederne havde han mange af. Men han kunne godt mærke, han havde brug for et eller andet til at aflede tankerne lige nu.