Post by Aisling Mortem ó Caoimh on Aug 2, 2020 20:16:46 GMT 1
Det var ligefrem ubehageligt at den gamle kiks ikke sagde et ord. Istedet kunne hun mærke hvordan hans energi nærmest slog mod hende af vrede. Hun forsøgte at ignorere den, finde på spørgsmål om tanden. Men da han end ikke vil uddybe det, lagde hun den blot tilbage i inderlommen. Han var ofte en tand for markaber for hende. Det var derfor at det var lettere at arbejde for Vampire Cleaning Service, i det mindste behøvede hun ikke at jage selv. Det var for ulækkert. Aislings opmærksomhed rettede sig nu mod den lille sølvæske som hun efter en anelse besvær fik åbnet. Det var som at hele verden sugede sig sammen i hendes bryst som Adeles lattermilde ansigt mødte hendes. GIk han stadigvæk med den heks i lommen? Giselle kunne hun forstå, men alligevel blev hun irriteret da hun fandt en vis jalousi bygge sig op i hendes bryst. I al stilhed gav hun sig til at rulle vinduet ned, inden hun med en hvis elegance smed sølvbogen med billederne ud af den kørende bils vindue, og ligeså nonchalant rullede vinduet tilbage op.
Raoul havde et øje på Aisilng, mens hun sad og rodede igennem hans jakke. Han ville ikke nyde noget af, at hun lagde tingene i de forkerte lommer igen, efter hun var færdig med at kigge på dem. Æsken lod han hende kigge i, men det var kun fordi, han ikke havde forudsagt, hvad hun efterfølgende ville gøre. Da han så den blive smidt ud af vinduet, var det som om, der var et eller andet uforklarligt, der greb i ham. Uden egentlig at tænke videre over det, svingede han bilen ind i nødsporet og hakkede bremsen i. Han mærkede trykket fra sikkerhedsselen, som bilen stoppede brat op. Han blev siddende og stirrede ud af forruden i et par sekunder, inden han slukkede bilen, tog nøglen i sin lomme og steg ud. Uden at ytre et eneste ord. Faktisk forsøgte han at ignorere, at Aisling overhovedet eksisterede lige nu. Hvordan i al verden kunne hun få sig selv til at gøre den slags! Raoul gik med lange skridt langs nødsporet. Han forsøgte at spotte æsken. Ikke at det var så vigtigt igen, for billederne havde han mange af. Men han kunne godt mærke, han havde brug for et eller andet til at aflede tankerne lige nu.
Post by Aisling Mortem ó Caoimh on Aug 7, 2020 8:31:50 GMT 1
Endelig en reaktion!!! Aisling så afventende på ham, idet at han standsede bilen. Det var bedre at blive råbt og skreget af end ignoreret på denne måde. Hun følte sig desperat helt ud i fingerspidsene, og selv jalousien kogte under læber klar til at eksplodere. Hun stirrede efter ham idet han forlod bilen, hvad skulle han nu? Hun åbnede døren og så efter ham som han valsede ned af sporet. “Du kan bare få nye af Charles, Giselle og jeg”, råbte hun efter ham inden hun smækkede døren så hårdt hun kunne. Med lettere besvær gled hun over i førersædet men måtte indse at han havde taget nøglen med sig. Hun tog sig til håret og udbrød et dybt suk. Måske det var bedre at gå til palæet?