Post by Deleted on Jul 23, 2020 12:34:21 GMT 1
TID: Aften
STED: Katakomberne, Paris Centrum
OMGIVELSER: Mennesketomt og mørkt
VEJR: Regnvejr
TAG: @ekaterina
STED: Katakomberne, Paris Centrum
OMGIVELSER: Mennesketomt og mørkt
VEJR: Regnvejr
TAG: @ekaterina
Det var aften og Elizabeth var på vej til en tattoo-salon, hvor hun havde været for år tilbage. Dengang var hun blevet tattooveret af en dygtig ung vampyr, som hun da håbede var her igen i dag. Men faktisk vidste hun det ikke, og hun havde heller ikke bestilt tid. Det gjorde hun sig ikke rigtig i, for selvom hun havde en stram tidsplan det meste af tiden, så var der også huller i den, som dukkede op med sekunders varsel. Desuden var hun for vigtig til at bestille tid. Selvfølgelig havde de tid til hende!
Så nu gik hun altså gennem katakomberne - et sted hun sjældent opholdt sig - for at finde tattoo-salonen fra år tilbage igen. Hun håbede da, at den stadigvæk lå der. Der var faktisk en mulighed, at den var blevet lukket, men det håbede hun da ikke. Det var det bedste sted at få en tattoo, hvis man spurgte Elizabeth. De var dygtige der, men igen var der en bestemt person, som hun fandt var dygtigere end de andre. Oh well, hun måtte jo bare se at komme af sted ikke?
Gennem tunnellerne gik hun, let foroverbøjet, for der var ikke særlig højt til loftet. Og så endelig fandt hun salonen. Den lå rundt om det hjørne hun lige havde rundet, og lyste godt op med et neonskilt i grøn. Så hun gik derfor hen til døren, og skubbede den op. Der var ikke nogen at se i hovedrummet, men de måtte vel være andetsteds.
Under alle omstændigheder fandt hun altså venteområdet. Hun rynkede lidt på næsen over de halv-slidte stole. De levede ikke op til hendes standarder, men det gik nok alligevel. Hun skulle forhåbentlig ikke vente længe. Så hun satte sig altså i en hård, slidt træstol og ventede. Andet kunne hun ikke gøre. Hun rettede lidt på sit hår, som hang løst omkransede hendes ansigt og gik til under ørene. Hendes ansigt var lagt i alvorlige folder, og hun hev mobilen op af sin lomme. Hun begyndte at scrolle gennem Facebook. Noget skulle hun jo lave, mens hun ventede.
Så nu gik hun altså gennem katakomberne - et sted hun sjældent opholdt sig - for at finde tattoo-salonen fra år tilbage igen. Hun håbede da, at den stadigvæk lå der. Der var faktisk en mulighed, at den var blevet lukket, men det håbede hun da ikke. Det var det bedste sted at få en tattoo, hvis man spurgte Elizabeth. De var dygtige der, men igen var der en bestemt person, som hun fandt var dygtigere end de andre. Oh well, hun måtte jo bare se at komme af sted ikke?
Gennem tunnellerne gik hun, let foroverbøjet, for der var ikke særlig højt til loftet. Og så endelig fandt hun salonen. Den lå rundt om det hjørne hun lige havde rundet, og lyste godt op med et neonskilt i grøn. Så hun gik derfor hen til døren, og skubbede den op. Der var ikke nogen at se i hovedrummet, men de måtte vel være andetsteds.
Under alle omstændigheder fandt hun altså venteområdet. Hun rynkede lidt på næsen over de halv-slidte stole. De levede ikke op til hendes standarder, men det gik nok alligevel. Hun skulle forhåbentlig ikke vente længe. Så hun satte sig altså i en hård, slidt træstol og ventede. Andet kunne hun ikke gøre. Hun rettede lidt på sit hår, som hang løst omkransede hendes ansigt og gik til under ørene. Hendes ansigt var lagt i alvorlige folder, og hun hev mobilen op af sin lomme. Hun begyndte at scrolle gennem Facebook. Noget skulle hun jo lave, mens hun ventede.